Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Steen Højmark-Jensen
    Foto: Steen Højmark-Jensen
  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen
  • Fotograf: Bent Vestergård Petersen
    Foto: Bent Vestergård Petersen

Atlas

: Sump-Hullæbe overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den er 15-50 cm høj.

Sump-Hullæbe er næsten altid bestanddannende p.g.a. den krybende, grenede jordstængel.

Stænglen er med violette, hindeagtige blade ved basis og håret-kirtelhåret i toppen.

Der er 4-8 lancetformede spidse stængelblade, som er 6-12 cm lange.

Klasen som regel ensidig og let nikkende, med 4-15 udstående eller lidt nikkende blomster.

Blomsterne er ret store og iøjnefaldende. De er 20-25 mm brede. Læben er 10-12 mm lang, hvid med røde og gule tegninger. Den skal i sjældne tilfælde kunne optræde med mørkerøde eller hvidgule blomster.

Sump-Hullæbe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hanna Mikkelsen

Variation

: Se kendetegn

Forveksling

: Sump-Hullæbe i blomst kan næppe forveksles med andre danske planter.

Efter afblomstringen kan den genkendes på den ret stærkt kirtelhårede øvre del af stænglen.

Udbredelse

: Den er temmelig sjælden i Østdanmark og Nordjylland, ellers sparsom. P.g.a. gødskning og tilgroning af enge og moser er den i tilbagegang.

På Sjælland findes således meget store bestande i Hedeland (grusgrav med underlag af danienkalk)

Den kan også indfinde sig i kalkpåvirkede lavninger ved kysten, således i store bestande i det sydligste af Køgebugt Strandpark syd for Hundige Havn.

Sump-Hullæbe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer ultimo juni-primo august.

Tidsmæssig fordeling

af Sump-Hullæbe baseret på Naturbasens observationer:
Sump-Hullæbe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sump-Hullæbe - månedlig fordeling

Biologi

: Den sædvanlige orkidébiologi med mykorrhizaafhængighed etc. Se omtalen under Maj-Gøgeurt m.v.

Den har en effektiv vegetativ formering ved hjælp af den grenede jordstængel. Ofte står den i store bestande, hvor kun en mindre del af skuddene er blomsterbærende.

Levested

: Lysåbent, fugtigt-sumpet, kalkpræget terræn, gerne ugødskede, græssede enge. Den kan optræde som pionerplante i f.eks. grusgrave med kalkholdigt grus, så længe de ikke er for tilgroede.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Padde
Padde ubest.
Amphibia indet.
Trane
Trane
Grus grus
Blå
Blå Kærhøg
Circus cyaneus
Svaleklire
Svaleklire
Tringa ochropus
Snerlefjermøl
Snerlefjermøl
Emmelina monodactyla
Agatugle
Agatugle
Phlogophora meticulosa
Top-Star
Top-Star
Carex paniculata
Indigofinke
Indigofinke
Passerina cyanea
Stor
Stor Rovedderkop
Dolomedes fimbriatus
Gyrinus
Gyrinus sp.
Blåmejse
Blåmejse
Cyanistes caeruleus
Musvit
Musvit
Parus major
Spurvehøg
Spurvehøg
Accipiter nisus
Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Skovhornugle
Skovhornugle
Asio otus
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo
Rød
Rød Glente
Milvus milvus
Kernebider
Kernebider
Coccothraustes coccothraus...
Bogfinke/Kvækerfinke
Bogfinke/Kvækerfinke
Fringilla coelebs/montifri...
Stær
Stær
Sturnus vulgaris
Sanglærke
Sanglærke
Alauda arvensis
Gulbug
Gulbug
Hippolais icterina
Fasan
Fasan
Phasianus colchicus
Sumpmejse
Sumpmejse
Poecile palustris
Skarv
Skarv
Phalacrocorax carbo
Ophyiulus
Ophyiulus pilosus