Poselæbe

Se alle 

 ID-billeder

Atlas

: Poselæbe overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den bliver indtil 30 cm høj og har en aksagtig, grøngullig blomsterstand.

Blomsterne er mat gulgrønne, og de har en iøjnefaldende nedad-bagudrettet læbe, der har et dybt M-formet indhak i spidsen. De er ofte lidt bruntanløbne. Blomsten har en kort sækformet spore, der har givet planten navn.

Bladene er ret store og lancetformede og sidder spredt opad stænglen.

Den står nær Dachtylorhiza-slægten, og sættes af nogle i denne.

Se også: linnaeus.nrm.se...coelvir

Forveksling

: Ægbladet Fliglæbe har også grønlig blomsterstand, men underlæben har V-formet indskæring, og der er næsten altid 2 modsatte blade, og ingen blade op ad stænglen.

Hjertelæbe har udelt underlæbe og stærkt tilbagebøjede sideflige.

Udbredelse

: Uddød i Danmark

Den er vidt udbredt på Den Skandinaviske Halvø og i Syd- og Mellemeuropa: linnaeus.nrm.se...coelvirv.jpg

Hvornår ses den?

: Den er kendt for at blomstre juni-juli.

Biologi

: Med den sædvanlige orkidebiologi, mykorrhizaafhængighed m.v.

Den kan bestøves af mange insekter, som søger honning i den korte spore, og får et pollonium (klæbende legeme indeholdende støvkornene) på sig ved honningsøgningen.

Se den mere udførlige beskrivelse i Danmarks Vilde Orkideer.

Etymologi:

Coeloglossum: "med hul tunge" hentyder til den sækformede spore ved grunden af den tungeformede læbe med M-formet indhak. Det danske navn Poselæbe har omtrent lignende betydning. Viride er "grøn" og hentyder til blomsterfarven.

Levested

: Den har vokset på overdrev, græsklædte kystskrænter - samt klippeløkker på Bornholm.

Poselæbe er uddød i Danmark og er sidst set ved Toft i Knudsker på Bornholm i 1935 samt kendt fra et fund af en enkelt plante i Veddinge Bakker i Nordvestsjælland 1950.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Orkideer, Henrik Æ. Pedersen & Niels Faurholdt, illustreret af især Jimmy Lassen, Gyldendal 2010, ISBN: 978-87-02-06386-8.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter 1955-56

De senest indberettede arter i Naturbasen: