Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Rolf Nagel
    Foto: Rolf Nagel
  • Fotograf: Anni Nielsen
    Foto: Anni Nielsen
  • Fotograf: Anne Winkel
    Foto: Anne Winkel

Kendetegn

: En meget almindelig og stor bladskærerbi. Hunnerne er 12-15 mm med lys brun behåring på forkrop og bagkrop. Hunnerne har ikke klare bånd af lyse hår på bagkroppen, men er mere diffust lyst behåret. Pollenbørsterne er orange, men med mørke hår på de to yderste bugled. Hunnerne har oprette hår på bagerste bagkropsled.

Hannerne har modificerede og gullige forben. De ligner i øvrigt hunnerne, men uden de orange pollenbørster. Hannerne er i øvrigt omtrent af samme størrelse som hunnerne.

Træboende Bladskærerbi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Anni Nielsen

Variation

: Hårene på pollenbørsten kan afbleges hen over sommeren. Bemærk i øvrigt at pollen kan farve hårene på pollenbørsterne og det er den underliggende farve der anvendes til artsbestemmelse.

Forveksling

: Hunnerne kan forveksles med flere arter af bladskærerbier med orange pollenbørste. Mest oplagt er nok Megachile maritima, der har cirka samme størrelse som M. willughbiella. M. maritima har dog hvidlige hår på den forreste del af pollenbørste og ikke orange hår som M. willughbiella. M. maritima har derudover lange hår på forreste basistarsus (hår mindst dobbelt så lange som bredden af basitarsus), hos M. willughbiella er hårene kortere (højest 1,5 gange bredden af basitarsus). En anden mulig forveksling er hunnerne af den almindelig M. centuncularis. Hos M. centuncularis er pollenbørsten dog helt orange uden sort spids og denne art er også mindre end M. willughbiella.

Hannerne hører til gruppen af bladskærerbier med modificerede hvide/gullige forben (underslægten Xanthosarus). I Danmark drejer det sig om 5 arter. Hos hanner af arten M. circumcincta er forreste metatarsus (fodleddet lige efter skinnebenet) ikke bredere end skinnebenet. Hos de øvrige arter er det bredere. M. lagopoda og M. maritima har begge meget bredde skinneben på det bagerste ben. Det ses ikke hos M. willughbiella og M. nigriventris. De to arter kan være svære at adskille, men der er kun tre meget gamle fund af M. nigriventris i Danmark.

Udbredelse

: Arten er kendt fra alle distrikter og udbredt i hele landet.
Træboende Bladskærerbi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hunnerne kommer frem fra start/midt af maj. Hannerne kommer lidt senere og ses fra juni. Begge køn flyver til midt august.

Tidsmæssig fordeling

af Træboende Bladskærerbi baseret på Naturbasens observationer:
Træboende Bladskærerbi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Træboende Bladskærerbi - månedlig fordeling

Biologi

: Arten er polylektisk og anvender en lang række blomster som fødekilde. Reden kan bygges i jorden, men ofte anvendes huller i træer og andet plantemateriale. Laver også gerne rede i huller i murværk og ses også tit i insekthoteller. Parasiteres af keglebierne Coelioxys conica og C. elongata.

Levested

: Findes på mange lokaliteter i Danmark. Det er en meget hyppig havegæst og nok den almindeligste art af bladskærerbier i Danmark.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., M. Herrmann, A. Müller & R. Neumeyer, 2004. Apidae 4. Anthidum, Chelostoma, Coelioxys, Dioxys, Heriades, Lithurgus, Megachile, Osmia & Stelis. Fauna Helvetica 9: 1-249, 249 illus., 117 kort.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. & I. Calabuig, 2010. Kommenteret checkliste over Danmarks bier Del 3: Melittidae & Megachilidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 78 (2): 73-99.

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Madsen, H. B. Dupont, Y. L. 2013. Vilde Bier. Natur og Museum. 52 (1): 1-36

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Scheuchl, E., 2006. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band II: Megachilidae Melittidae. 2., erweiterte Auflage. Schlüssel der Arten der Familien Megachilidae und Melittidae. Apollo Books. 192 pp.

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: