Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Gert Rasmussen
    Foto: Gert Rasmussen
  • Fotograf: Claus Bach
    Foto: Claus Bach
  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup

Kendetegn

: Hunnerne er 7-10 mm. Hovedet er sort med rødt på mandibler, labrum og den øverste del af clypeus. Antennen er rød, men skaftet og til tider oversiden af enkelte led kan være sort. Forkroppen er sort med pronotal loberne gule. Der er to røde pletter på scutellum. Vingeskællene er også røde. Bagkroppen er overvejende rød. Der er gule sidepletter på bagkroppens 2. led. Det 5. bagkropsled har en central gul plet. Benene er røde, på bagerste ben er låret, skinnebenet og fodleddet overvejende sorte.

Hannerne er 7-9 mm og minder om hunnerne. Hannerne har mere gult på bagkroppen. Der er gule sidepletter på bagkroppens 2. til 4. led. Det 5. og 6. bagkropsled har en central gul plet. Benene er røde og sorte.

Forårshvepsebi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jes Elnif

Variation

: Tegningerne hos begge køn kan variere en del.

Forveksling

: Med gule tegninger begrænset til bagkroppens 2. og 5. led, røde pletter på scutellum og de gule pronotal lober, bør hunnen kunne bestemmes i felten.

Hannen har mere udbredt gule tegninger, men med delvist gule pronotal lober og helt sort antenneskaft er der ikke mange forvekslingsmuligheder.

Udbredelse

: Kendt fra de fleste danske distrikter. Mangler på Bornholm og i Vestjylland.
Forårshvepsebi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Begge køn flyver fra midten af marts og indtil juni.

Tidsmæssig fordeling

af Forårshvepsebi baseret på Naturbasens observationer:
Forårshvepsebi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Forårshvepsebi - månedlig fordeling

Biologi

: Redeparasit hos jordbien Andrena praecox. Arten ses ofte på pil som også er værtens foretrukne fødekilde.

Levested

: Findes i en del forskellige habitater, så længe der er store mængder pil i nærheden.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., M. Herrmann, A. Müller & R. Neumeyer, 2007. Apidae 5. Ammobates, Ammobatoides, Anthophora, Biastes, Ceratina, Dasypoda, Epeoloides, Epeolus, Eucera, Macropis, Melecta, Melitta, Nomada, Pasites, Tetralonia, Thyreus, Xylocopa. Fauna Helvetica 20: 1-356, 397 illus., 145 kort.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Scheuchl, E., 1995. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band I: Schlüssel der Gattungen und der Arten der Familie Anthophoridae. Velden (Selbstverlag). 158 pp.

Smit, J. 2018. Identification key to the Europoean species of the bee genus Nomada Scopoli, 1770 (Hymenoptera: Apidae), including 23 new species. Zeitschrift für Entomologie Entomofauna. Monographie 3: 1-253

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: