Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Werner T. Ernst
    Foto: Werner T. Ernst
  • Fotograf: Rasmus Nielsen
    Foto: Rasmus Nielsen
  • Fotograf: Poul Ulrik
    Foto: Poul Ulrik

Atlas

: Engoldenborre overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Engoldenborren er en lille, ret uanseelig torbist på bare 8-10 mm, og den er let at overse i sommerengenes vrimmel af alskens blomstersøgende insekter. Men det kan godt betale sig at være opmærksom på den, for den er en af Danmarks sjældneste biller. Heldigvis er den ret let at kende. Hele dyrets overside har en tydelig beklædning af fine, lystfarvede skæl. Kroppens underside er matsort, og her har de små skæl ofte tendens til at være svagt blåtfarvede. Langs bagkroppens sider og på bagkroppens spids (pygidium) er skællene typisk ret tydeligt lyseblå. Hovedet, forbrystet og scutellum er matsorte og let skinnende, med en grov, tydelig punktering, der er tættere på hovedet end på forbrystet. Hovedet, især foran øjnene, antennerne og forbrystet, især langs siderne, bærer desuden en spredt behåring af stride, grålige hår. Hovedet er ret stort og rektangulært med temmelig store, fremtrædende sorte øjne på siden, og følehornene sidder foran øjnene, og har den for torbister så karakteristiske kølleform. De består af 9 eller 10 led. Følehornene kan være helt sorte, helt brune eller brunlige med sorte køller, og det synes at være kønsafhængigt (se nedenfor). Fortil (clypeus) er hovedet afrundet, og forkanten er tydeligt opadvendt.

Forbrystet er rektangulært og kraftigt, og snævres ind fremad mod hovedet, hvor sideranden er trukke...  Vis mere
Engoldenborre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Rasmus Nielsen

Variation

: Engoldenborren kan variere en del i farve, og nogle eksemplarer forekommer brunlige mens andre er betydelig mere blåskinnende, fordi de har en tættere beklædning af skæl. Dækvingernes typiske brune farve kan være iblandet mørke eller nærmest sortfarvede områder (vistnok kun hanner). Skinnebenene på første benpar bærer normalt tre tydelige tænder langs ydersiden, men man ser ofte, at den øverste er reduceret eller nærmest fraværende, så der kun er to.

Forveksling

: Den nærmeste forvekslingsmulighed er nok gåsebillen, for den er nogenlunde samme størrelse, er også dagaktiv, og har ligeledes mørkt forbryst og brunlige dækvinger. Men der er en række tydelige forskelle. Gåsebillens forbryst og hoved er typisk grønligt metalskinnende, mens engoldenborrens er matsorte. Gåsebillen har slet ikke ligeså lange, kraftigt udviklede ben, og den er ofte (men dog altid) forsynet med en tydelig beklædning af lange hår langs hele oversiden, hvilket engoldenborren mangler. Den er også tydeligt mere langstrakt og cylindrisk i formen end den brede, firskårne engoldenborre. Engoldenborren mangler også gåsebillens lister langs dækvingernes overside.

En anden forvekslingsmulighed er klitoldenborren, der tilmed lever samme steder ved kysterne. Den har også brune dækvinger, mens dens hoved og forbryst er normalt metallisk grønskinnende, og billen er en halv gang større end engoldenborren, så alene størrelsesforskellen bør kunne adskille de to. Klitoldenborren mangler også de påfaldende lange, kraftige ben. og dens brune dækvinger har mere tydelige ribber og kan tit have pletter af grønt, hvilket engoldenborren mangler.

En tredje forvekslingsmulighed er den lille, ret almindelige og brunlige natoldenborre, men de to kan forholdsvis let adskilles. Dels er engoldenborren dagaktiv, og dels virker d...  Vis mere

Udbredelse

: Engoldenborren er ret vidt udbredt i Mellem og Sydeuropa, og visse steder synes den at være under ekspansion. Således dukkede den op i Belgien midt i 1990erne, og i løbet af få år var den allerede ved at udvikle sig til et skadedyr i græsplæner og på prydplanter en række steder. I Skandinavien er historien derimod anderledes. Arten findes ikke i Norge, og i Sverige er den meget sjælden, og kendes i dag kun fra nogle få lokaliteter i det vestlige Skåne, f.eks. Glumslöv. I Danmark er engoldenborren også en meget sjælden art, og det har tilsyneladende været sådan længe. Allerede i 1925 skiver Hansen og Henriksen, at den kun kendes fra stranden udfor Jægerpris Nordskov, Nysø ved Præstø, Sundby strand og strandengen ved Roden Skov på Lolland, den lille (3,2 Ha) store og i dag ubeboede Flatø i Guldborgsund og fra Fanø. Den fandtes dog dengang også ved Frederiksværk, selvom denne lokalitet ikke blev nævnt. Siden 1960 er arten kendt fra Rømø, Læsø, Mandø, Ellinge Lyng imellem Vig og Højby i Odsherred og stranden ud for Jægerspris Nordskov.

Dette yderst beskedne antal lokaliteter, og den kendsgerning, at arten efter alt at dømme har været i tilbagegang herhjemme igennem lang tid, betyder, at den danske rødliste betegner den som sjælden og moderat truet. Årsagerne til dens tilbagegang i Danmark synes at være opdyrkning eller tilg...  Vis mere
Engoldenborre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Engoldenborren er et højsommerdyr, og den har sin hovedflyvetid i juli. Tidlige eksemplarer kommer frem i begyndelsen-midt i juni, men først mod slutningen af måneden begynder hovedparten af bestanden at komme frem. Fra Sydtyskland, England og Sverige hævdes arten at kunne ses helt fra sidst i maj i lune år, men det kan ikke genkendes fra danske observationer. Dyrene kan ses juli måned igennem, men er normalt forsvundet igen i begyndelsen af august.

Tidsmæssig fordeling

af Engoldenborre baseret på Naturbasens observationer:
Engoldenborre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Engoldenborre - månedlig fordeling

Biologi

: Engoldenborren er en varmeelskende, dagaktiv torbist, der kan ses sværme en meters penge over jorden på græsklædte arealer eller omkring buske på varme, solrige dage især i juli måned. Dyrene kommer typisk frem midt i juni måned, og omtrent to uger efter, de første dukker frem, topper fremkomsten, og bestanden formindskes gradvist igen. Interessant nok synes kønsfordelingen ikke at være lige, og studier fra Belgien har vist, at der er en overvægt af hanner (fordeling imellem hanner og hunner var 1,3 til 1). Fra en række europæiske lande vides arten at kunne optræde i regulære sværme på gode lokaliteter, men det er formentlig for meget at håbe på her i landet. I sådanne sværme ses typisk en markant overvægt af hanner, der er på udkig efter hunner til parring, men hunner sværmer også om end mindre hyppigt. Ligesom gåsebillen ses billerne hyppigst om morgenen til først på formiddagen, og senere på dagen finder man dem enkeltvis i græsset, eller siddende på grene og blade eller i blomster. Studier fra Belgien har dog vist, at dyrene her synes at være mest aktive først på eftermiddagen ved 13-15 tiden. Billerne er glade for at besøge blomster, og blandt de populære værtsplanter er brombær, tidsler, hunderoser og flere andre blomstrende buske og urter, men studier fra Belgien viste, at dyrene fortrinsvis åd blade fra birketræer og avnbøg....  Vis mere

Levested

: I Mellem- og Sydeuropa findes engoldenborren i en række forskellige åbne eng- og overdrevsområder, ofte i forbindelse med søer eller floder og på enge i kystegne, men den kan også findes på enge i lysåbne parkområder, skovenge og skovbryn. I Danmark synes arten derimod at være noget mere økologisk indskrænket, og den er stort set kun kendt fra strandenge.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Ansari, M.A., Adhikari, B.N., Ali, F. & Moens, M. (2008): Susceptibility of Hoplia philanthus (Coleoptera: Scarabaeidae) larvae and pupae to entomopathogenic nematodes (Rhabditida: Steinernematidae, Heterorhabditidae). Biol. Contr. 47: 315-321.

Ansari, M.A., Casteels, H., Tirry, L. & Moens, M. (2006): Biology of Hoplia philanthus (Col., Scarabaeidae, Melolonthinae): A new and severe pest in Belgian turf. Environm. Entomol. 35: 1500-1507.

Ansari, M.A., Shah, F.A., Tirry, L. & Moens, M. (2006): Field trials against Hoplia philanthus (Coleoptera: Scarabaeidae) with a combination of an entomopathogenic nematode and the fungus Metarhizium anisopliae CLO 53. Biol. Contr. 39: 453-459.

Füesslin J.C. (1775): Verzeichnis der ihm bekannten Schweizerischen Insecten mit einer

ausgemahlten Kupfertafel, nebst der Ankundigung eines neuen Insecten Werks. Winterthur & Fuesslin. Zürich: 1-62.

Gärdenfors, U., Aagaard, K. Biström, O. & Holmer, M. (2002): Hundraelva nordiska evertebrater. Handledning för övervakning av rödlistade småkryp. Nordiska Ministerrådet och ArtDatabanken, Uppsala.

Hansen, M. (1996): Katalog over Danmarks biller. Entomologiske Meddelelser 64: 1-231.

Hansen, V. (1964): Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-506.

Hansen...  Vis mere

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Selje-Pil
Selje-Pil
Salix caprea
Galle
Galle / Mine ubest.
Cecidium indet.
Galle
Galle / Mine ubest.
Cecidium indet.
Guldugle
Guldugle
Tiliacea aurago
Bogfinke
Bogfinke
Fringilla coelebs
Bjerg-Ærenpris
Bjerg-Ærenpris
Veronica montana
Fiskehejre
Fiskehejre
Ardea cinerea
Kæmpe-Vedbend
Kæmpe-Vedbend
Hedera colchica
Husrødstjert
Husrødstjert
Phoenicurus ochruros
Frynset
Frynset Skjoldbæger
Scutellinia scutellata
Lille
Lille Lappedykker
Tachybaptus ruficollis
Bjergvipstjert
Bjergvipstjert
Motacilla cinerea
Hættemåge
Hættemåge
Chroicocephalus ridibundus
Islandsk
Islandsk Rødben
Tringa totanus robusta
Spættet
Spættet Sæl
Phoca vitulina
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Egern
Egern
Sciurus vulgaris
Odder
Odder
Lutra lutra
Råge
Råge
Corvus frugilegus
Klippedue/Tamdue
Klippedue/Tamdue
Columba livia domesticus
Trimmatostroma
Trimmatostroma sal...
Storbladet
Storbladet Benved
Euonymus latifolius
Pyracantha
Pyracantha crenulata
Hjortetaktræ
Hjortetaktræ
Rhus typhina
Gråkrage
Gråkrage
Corvus cornix
Ringdue
Ringdue
Columba palumbus