Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bo Stephensen
    Foto: Bo Stephensen
  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders

Atlas

: Hjertebladet Gåsefod overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En indtil meterhøj fra midten grenet plante. Planten er svagt melet og har en svag ubehagelig lugt. Stænglen er gulgrøn med grønne striber og har af og til rødligt farvede bladhæfter. Bladene er grønne, hjerteformede med få store tænder.

Blomsterstandene er sidestillede og endestillet og stort set bladløse.

Blosterfligene dækker ikke frugten og åbner sig ved frugtmodning. Frugten er en nød og har fast tilhæftet frøgemme. Frøet er sort, mat og dybt grubet.

Frugten er cirkulær, fladtrykt fra oven og har afrundet kant langs randen, ca. 1,2-2 mm i diameter.

Hjertebladet Gåsefod
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Dan Hua Wang

Variation

: Planterne kan være fra ca. 5 cm høje og op mod 1,7 m høje. De små er gerne svagt grenede, mens de høje eksemplarer typisk er kraftigt grenede.

En nærtstående art fra Nordamerika, Plata-Gåsefod (Chenopodium simplex), er af og til fundet i Scandinavien. Denne adskiller sig fra Hjertebladet Gåsefod ved at have utydeligt grubbede til næsten glatte frø.

Forveksling

: Hjertebladet Gåsefod kan kendes alle andre danske arter i slægten på bladformen og de store frugter.

Udbredelse

: Temmelig sjælden på øerne og Østjylland. På urolig bund på næringsrig jord.
Hjertebladet Gåsefod - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hjertebladet Gåsefod blomstrer i juni-august.

Tidsmæssig fordeling

af Hjertebladet Gåsefod baseret på Naturbasens observationer:
Hjertebladet Gåsefod - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hjertebladet Gåsefod - månedlig fordeling

Biologi

: En-årig urt med vindbestøvning. Frøene spredes med vinden, med trafik og markredskaber etc. De er let klæbrige som fugtige, hvilket øger deres muligheder for at hænge ved dyrepelse, køretøjer, tøj m.v. Findes hist og her ved bebyggelse, mest på øerne. Hjertebladet Gåsefods frø kan bevare spiringsevnen i mange år. De indgår i frøpuljen i jorden.

De latinske slægtsnavn Chenopodium kommer af græsk khén = gås og pdion = lille fod.

Det danske slægtsnavn er omtrent tilsvarende det latinske.

Artsnavnet hybridum betyder bastardiseret og oversættes best ved falsk på grund af bladenes lighed med bladene hos Mælder, der er blevet brugt som foder, mens Hjertebladet Gåsefod blev anset for giftig og derfor falsk.

Levested

: Ved bebyggelse, på ruderater o.l., hvor bunden er urolig og forstyrret, så der bliver gode spiringsmuligheder for en-årige.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion)

De senest indberettede arter i Naturbasen: