Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Tage Mogensen
    Foto: Tage Mogensen
  • Fotograf: John Holst
    Foto: John Holst
  • Fotograf: John Holst
    Foto: John Holst

 Figur

Atlas

: Figenbladet Gåsefod overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Indtil ca. 80 cm. Stænglen er opret og grønstribet, og er af og til rødligt farvet ved bladfæsterne; i reglen er sidegrenene ret korte og sidder mest på den øverste halvdel af planten; men atypiske stærkt grenede individer ses ikke sjældent. Bladene er 4-8 cm lange, græsgrønne/lysegrønne til mørkegrønne, og med et karakteristisk sæt store sideflige forneden; over de to store sideflige er der mindre og tænder aftagende i størrelse mod spidsen; bladspidsen er but/afrundet.

Det nedre sæt, store sideflige er karakteristisk og iøjnefaldende i forbindelse med den lange midterflig med næsten parallelle sider og den but/afrundede bladspids.

Når sidefligene er veludviklede, kan man uden at strække fantasien alt for langt godt se en overfladisk lighed med et figenblads form.

Blosterbladene er meget svagt kølede. Frøene falder af sammen med blosteret, der er forlænget i bunden med en ca. 0,5 mm lang stilk.

Frøene er ca. 0,8-1,1 mm i diameter, fladtrykte fra oven og med afrundet rand, frøgemmet er ret fast tilhæftet frøet; i stærk lup (20 x) kan man se, at frøene er tydeligt grubede i et mere eller mindre radiært mønster bestående af aflange gruber.

Figenbladet Gåsefod
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bo Stephensen

Variation

: Planterne kan under gunstige forhold blive op mod 200 cm høje.

Der er stor variation i bladformen; de karakteristiske 2 store nedre sideflige kan næsten altid erkendes, men man skal tage højde for, at der kan forekomme hybrider med især Grøn Gåsefod, som er en nærstående art, og evt. også med Hvidmelet Gåsefod.

Forveksling

: Bladformen med de 2 store nedre sideflige, den lange midterflig med næsten parallelle sider og den but/afrundede bladspids gør arten ret let at kende.

Mest lignende er Grøn Gåsefod, som også kan have ret veludviklede sideflige, men uden at det nedre fligsæt skiller sig så markant ud; desuden har Grøn Gåsefod spidse blade med spidse tænder langs randen; ydermere har Grøn Gåsefod ved modenhed en stilk der er mindre end 0,5 mm på det affaldende bægers bund.

Rød Gåsefod har også oftest markante sideflige, men de er sylspidse og aftager jævnt i størrelse mod bladspidsen, som er tilspidset; desuden kan man næsten altid erkende den røde farvning af dele af planten, især blomsterstanden og bladene er ret tykke.

Det ser ud til, at hybrider med Grøn Gåsefod optræder af og til, hvor forældrearterne vokser sammen, men de er da fåtallige. Disse hybrider ser ud til at være intermediære i bladformen, bladtændernes form og antal, størrelsen af blosterets køl, længden af det affaldende bægers stilk og frøets diameter.

Figenbladet Gåsefod har tydeligt grubede frø, med aflange gruber arrangeret i et helt eller delvis radiært mønster, og frøgemmet er ret fast tilhæftet frøet.

Hvidmelet og Rød Gåsefod har næsten helt blanke og jævne frø, og frøgemmet løsnes let fra frøet; Grøn Gåsefods frø er midt imellem Figenbladet hhv. Hvidmelet og Rød Gåsefods frø mht. grubning, men er signifikant mindre grubede end Figenbladet Gåsefods.

Af de nævnte arter har Hvidmelet Gåsefods frø skarp kant; de andre nævnte arter har frø med afrundet, ikke skarp kant.

Udbredelse

: I ældre floraer er den omtalt som sjælden eller meget sjælden og endnu i Den Ny Nordiske Flora kaldes den sjælden. Men planten er under meget kraftig udbredelse og vil utvivlsomt i løbet af ret få år være at betragte som almindelig.

Den er allerede temmelig almindelig i store dele af Københavnsområdet. I Skåne er den tilsvarende ved at blive almindelig i Malmø. Den har indfundet sig på den kunstige ø Peberholmen i Øresund.

Den stærkt stigende hyppighed kan meget vel have noget at gøre med de mærkbare temperaturstigninger, som Danmark oplever i disse år.

Figenbladet Gåsefod - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Figenbladet Gåsefod blomstrer juli-september; den kendes mest på bladformen, som kan iagttages fra ca. primo juni og vækstsæsonen ud.

Tidsmæssig fordeling

af Figenbladet Gåsefod baseret på Naturbasens observationer:
Figenbladet Gåsefod - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Figenbladet Gåsefod - månedlig fordeling

Biologi

: En-årig urt med vindbestøvning. Frøspredning sker med vinden og ved spredning med jordarbejder, græsfrø, vildblomsterfrø, etc. Frøene er lidt klæbrige som fugtige og kan hænge ved dyrepelse, fjerdragter, tøj etc. Formentlig kan frøene bevare spiringsevnen i mange år i lighed med forholdene hos bl.a. Hvidmelet Gåsefod, og artens frø formodes at indgå i jordens frøpuljer mange steder.

De latinske slægtsnavn Chenopodium kommer af græsk khén = gås og pdion = lille fod.

Det danske slægtsnavn er omtrent tilsvarende det latinske. Artsnavnet Ficifolium betyder figenbladslignende og hentyder til bladets form, der med de 2 store sideflige med lidt fantasi godt kan minde om et figenblad. Det danske slægts- og artsnavn er omtrent tilsvarende det latinske i betydning.

Levested

: Ruderater, fyldpladser, havneområder, industrigrunde, vejkanter o.l.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion)

De senest indberettede arter i Naturbasen: