Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jesper Lund
    Foto: Jesper Lund
  • Fotograf: Finn Krone
    Foto: Finn Krone
  • Fotograf: Ulf Bjerre
    Foto: Ulf Bjerre

Atlas

: Grøn Solbille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Chrysanthia nigricornis (eller C. geniculata, se nedenfor) er en smuk, elegant solbille, der bliver omkring 6-8 mm i kropslængde. Den hører dermed til blandt vore mindre solbiller. Dyret er typisk tegnet i smukt metalglinsende grønne (langt det almindeligste) eller af og til grønblå nuancer, men blålige eller nærmest kobberfarvede eksemplarer forekommer også om end sjældent. Arten mangler et dansk populærnavn, men i henhold til dens typiske fremtoning, forekommer f.eks. grøn solbille eller græsgrøn solbille at være udmærkede. Det er i hvert fald at foretrække fremfor at skulle anvende dens lange, snørklede videnskabelige navn.

Hovedet er ret stort og tydelig aflangt, og den forreste del (clypeus) er ofte farvet i lysebrune eller brungule nuancer i kontrast til resten af hovedet. Øjnene er store og udtrædende, og findes langs hovedets sider, og de er ikke indbugtede langs forranden. Hovedets overside er let konveks. Panden er langt bredere mellem øjnene end mellem de lange, elegante følehorn, der består af 11 led. De inderste led er ofte lysere farvede end de ydre led. Andet følehornsled er kun omtrent halvt så langt som tredje. Følehornene er også tegnede i brunlige farver som kontrast til resten af hovedet. Hovedet smalner til bag ved øjnene, men er ikke egentlig indsnøret. Kæbepalperne er lange, og består af fire tydeli...  Vis mere
Grøn Solbille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Klaus Bek Nielsen

Variation

: Chrysanthia nigricornis er typisk grønlig, men den kan også have blålige eller sågar bronzefarvede nuancer. Følehorn og ben er ofte ret mørkebrune, men kan også være nærmest lysebrune, særligt følehornenes inderste led og skinnebenene. Selv hos mørke eksemplarer er det yderste af lårbenene på andet og tredje benpar dog tydeligt mørkere end resten af låret, og det gælder også den inderste, bagerste del af lårbenet på første benpar.

Forveksling

: Den mest oplagte forvekslingsmulighed er blågrøn solbille. Den er dog typisk, som navnet antyder, mere blågrøn end græsgrøn, men begge arter kan variere i grundfarven, så helt pålideligt er dette kriterium ikke. C. nigricornis kan dog ret let kendes fra denne art på den manglende indbugtning langs øjnenes forrand, og på de tydeligt tofarvede lårben, især på andet og tredje benpar, mens blågrøn solbille typisk har ensfarvede, mørke ben. Blågrøn solbilles ensfarvede ben står også i kontrast til C. nigricornis lyse skinneben og mørkere fødder. Blågrøn solbilles forbryst er også mere kvadratisk og kompakt med to store vulster fortil, og tydeligt mindre langstrakt end hos C. nigricornis. I det hele taget virker blågrøn solbille mere kompakt og solid, mens C. nigricornis virker langstrakt og elegant. Den kan også kendes fra de grønlige metalskinnende Odemera solbiller (f.eks. matgrøn og tyklårssolbille) på fire længderibber på hver dækvinge (udover sømlisten), mens Oedemera kun har tre. Oedemera arterne har også ofte en stor sprække langs dækvingerne, og hannerne har tydeligt opsvulmede lår på tredje benpar, hvilket Chrysanthia nigricornis mangler. C. nigricornis kan måske af ukyndige forveksles med nogle af de smukke, metalskinnende træbukke, men de er langt større og ser tydeligt anderledes ud (se blågrøn solbille).

Arten...  Vis mere

Udbredelse

: Chrysanthia nigricornis er vidt udbredt i Europa, og er mange steder en almindelig art. Den kan findes langt østpå til Sibirien. Tidligere blev den anset for at være temmelig sjælden herhjemme, og i 1945 nævner Hansen og Larsson den fra Frøslev Plantage tæt ved Padborg, Jørgensgard Skov ved Aabenraa (begge dermed på grænsen til Tyskland) og Tåsinge. Men de skriver samtidig, at arten har bredt sig stærkt i Nordøstsjælland, og er hyppig i Tisvilde Hegn. Hvis dette akkurat reflekterede artens udbredelse i landet i 1940erne, er den gået markant frem siden da. I dag regnes den for ret vidt udbredt men lokal og generelt ikke almindelig. Der er dog store dele af landet, hvor den enten ikke forekommer, eller i det mindste er langt mindre hyppig, således store dele af Jylland og øerne minus Sjælland. Den synes at have sine stærkeste udbredelsesområder i Midtjylland, på Syd- og til dels Midtsjælland, og især i Nordøstsjælland. I denne landsdel må den vel nærmest betegnes som vidt udbredt og ret almindelig på egnede steder. Den danske rødliste vurderer, at bestandsudviklingen er stigende, og arten er ikke truet.
Grøn Solbille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Chrysanthia nigricornis er et højsommerdyr, og kan ses fra tidligt i juni, men den plejer først at optræde i antal i juli. I løbet af august falder antallet kraftigt, men i lune år kan sene eksemplarer ses helt hen i begyndelsen af september måned.

Tidsmæssig fordeling

af Grøn Solbille baseret på Naturbasens observationer:
Grøn Solbille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Grøn Solbille - månedlig fordeling

Biologi

: De voksne biller er glade for sol og varme, og ses derfor typisk i åbne områder i solskin, hvor de æder nektar og pollen af en række forskellige blomster og urter, især synes kurveblomstrede (Asteraceae) som f.eks. almindelig røllike (Achillea millefolium) at være yndede foderplanter. Larverne lever derimod af trøsket nåletræ, og selvom de kan findes i flere arter gran og fyr, synes mørkt, trøsket skovfyr (Pinus sylvestris) at være det foretrukne. Det stemmer også fint med artens hovedudbredelse i Danmark (se nedenfor), for selvom skovfyrren hører til den oprindelige danske flora, og indvandrede hertil for omkring 8000 år siden, blev den oprindelige, vildtvoksende skovfyr nærmest udryddet i løbet af 15-1600 tallet, men i dag er den almindelig som forvildet eller dyrket skovtræ, og den er netop særlig udbredt i Midtjylland og Nordøstsjælland, hvor Chysanthia nigricornis også har sine hovedudbredelsesområder.

Larven er hvidlig eller nærmere lettere gennemsigtig og temmelig farveløs med en tydeligt segmenteret krop. Den har tre par små, stumpe, halvt gennemsigtige ben, og den er oval i tværsnit med rektangulære bagkropssegmenter. Den er temmelig blød, men til gengæld har den et stort, kraftigt hoved med kraftige kæber til at gnave i træet med. Hovedet er typisk kroppens bredeste sted. På de første fem kropsled ses der på oversi...  Vis mere

Levested

: Da larverne lever i nåletræ, er arten fortrinsvis knyttet til skovområder, og her ses den typisk på skovenge, rydninger, langs skovveje og i skovbryn. Den kan også findes på enge og strandenge blot de ikke er for langt væk fra skov eller krat.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Abdullah, M. (1973): Larvae of the families of Coleoptera. III. Heteromera, Cucujoidea: a key to the world families including their distinguishing characters. J. Nat. Hist. 7: 535-544

Abdullah, M. (1974): Heteromera (Coleoptera): a key to the world families including their distinguishing characters in the adult stage. J. Nat. Hist. 8: 49-59

Crowson, R.A. (1981): The Biology of the Coleoptera. Academic Press, London: 1-801.

Ferenca, R., Tamutis, V. & Kinduris, R. (2014): New records of rare false blister beetle (Coleoptera: Oedemeridae) species in Lithuania. New and Rare for Lithuania Spec. 25: 10-17.

Ganglbauer, L. (1881): Bestimmungs-Tabellen der europäischer Coleopteren. IVa. Oedemeridae. Verh. Zool. Bot. Ges. Wien 31: 97-116.

Hansen, M. (1996): Katalog over Danmarks biller. - Entomologiske Meddelelser 64: 1-231.

Hansen, V. (1964): Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). - Entomologiske Meddelelser 33: 1-506.

Hansen, V. & Larsson, S.G. (1945): Danmarks Fauna 50. Biller XII: Heteromerer. G.E.C. Gads Forlag, København: 1-293.

Horion, A. (1956): Faunistik der mitteleuropäischen Käfer 5: Heteromera. Entomol. Arb. Mus. G. Frey (SB): 1-336.

Koch, K. (1989): Die Käfer Mitteleuropas Ökologie. Band. Krefeld.

Svihla, V. (2008): Oedemeridae. I: Lobl, I. &a...  Vis mere

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Rørhøg
Rørhøg
Circus aeruginosus
Rørdrum
Rørdrum
Botaurus stellaris
Vandrikse
Vandrikse
Rallus aquaticus
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Ræv
Ræv
Vulpes vulpes
Almindelig
Almindelig Zebraed...
Salticus scenicus
Blågrøn
Blågrøn Solbille
Ischnomera cyanea
Trane
Trane
Grus grus
Kateretes
Kateretes pedicula...
Gyvelbredtæge
Gyvelbredtæge
Piezodorus lituratus
Stor
Stor Bæltespringhale
Orchesella cincta
Troldand
Troldand
Aythya fuligula
Toppet
Toppet Lappedykker
Podiceps cristatus
Hvid
Hvid Vipstjert
Motacilla alba
Løvskovslanghornsmøl
Løvskovslanghornsmøl
Nemophora degeerella
Vibe
Vibe
Vanellus vanellus
Trane
Trane
Grus grus
Løvsanger
Løvsanger
Phylloscopus trochilus
Gærdesmutte
Gærdesmutte
Troglodytes troglodytes
Gul
Gul Iris
Iris pseudacorus
Tropiphorus
Tropiphorus elevatus
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Spurvehøg
Spurvehøg
Accipiter nisus
Bladhveps
Bladhveps ubest.
Tenthredinidae indet.
Grønspætte
Grønspætte
Picus viridis
Rhamphomyia
Rhamphomyia pilifer