Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Gabrielsen
    Foto: Ole Gabrielsen
  • Fotograf:  Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen
  • Fotograf: Erik Nielsen
    Foto: Erik Nielsen

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Brun Rotte (øverst) kendes på den grå pels, det kraftige hoved med ikke særligt store ører, store fødder og en kraftig ikke særlig lang hale. Halsbåndmus (nederst) har til samenligning gyldenbrun pels med hvid underside, store ører og en lang tynd hale. Samtidig har Halsbåndmusen det brune halsbånd der ses på brystet lige over forbenene. Dyrene på billedet er unge dyr. Foto: Ulrik Hasle Nielsen.

Kendetegn

: Længde 20-28 cm, halen 17-23 cm, vægt 250-500 g. Pelsen brunlig, i sjældne tilfælde grålig. Hovedet tilspidset. Halen tynd og næsten lige så lang som kroppen, med kun enkelte hår på. Relativt store øjne og ører.
Brun Rotte
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Birger Lønning

Variation

: Farven kan variere fra lys brun, over grålig til næsten sort. Størrelsen kan variere en hel del, og der er i sjældne tilfælde rapporteret rotter med en kropslængde på op til 35 cm.

Forveksling

: Den sorte rotte (Rattus rattus). Den sorte rotte er omkring 25% mindre, halen er længere end kroppen, helt skaldet og har op til 250 ringe. Snuden er mere spids og den korte sorte pels har mange lange børster. Næsten udryddet i DK og ses kun i eller nær bebyggelse. Det var den sorte, der bragte pesten med sig i middelalderen.

Mange som ser en Halsbåndmus i deres hus eller have tror fejlagtigt at det er en Brun Rotte. Men Brun Rotte kendes på den grå pels, kraftige hoved med ikke særligt store ører, store fødder og en kraftig ikke særlig lang hale, hvilket står i kontrast til halsbåndmusens gyldenbrune pels, store ører og lange tynde hale. Se de de to arter ved siden af hinanden på Figur 1.

Udbredelse

: Hele landet. Efter et par milde vintre, regner man med, at rotternes antal er stigende, trods en ihærdig indsats, for at holde bestanden nede.

Udbredt i hele verden undtagen i de polare områder.

Brun Rotte - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hele året. Der er anmeldelsespligt hvis man observerer rotter ved sin ejendom!

Tidsmæssig fordeling

af Brun Rotte baseret på Naturbasens observationer:
Brun Rotte - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Brun Rotte - månedlig fordeling

Biologi

: Rotten bliver 1 1/2 - 2 1/2 år gammel. De er kønsmodne efter 2-3 måneder, drægtige i 22-24 dage og får ca 8 unger i hvert kuld. Afhængigt af fødegrundlaget får rotter op til 7 kuld unger om året.

Rotter er flokdyr, men flokkens størrelse kan variere meget. Rotter er meget sociale dyr, og som kæledyr viser de en forbløffende indlæringsevne. Rotten stammer oprindeligt fra Asien, men deres utrolige tilpasningsevne har givet dem en udbredelse over stort set hele jorden. Deres aktiviteter er oftest tæt knyttet til mennesket. Rotter er næsten altædende, men foretrækker korn og kan forårsage store skader på fødevarelagre. De er berygtede for deres tænder, der kan gnave gennem både cement og aluminium.

Levested

: Om sommeren søger rotten ud i det fri, f.eks. på lossepladser og langs kysterne. Ser ud til at foretrække fugtige levesteder. Om vinteren søger de ofte mod menneskelig beboelse, og der kan være store bestande i f.eks. kloaksystemer og lader.

De senest indberettede arter i Naturbasen: