Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: jakob futtrup
    Foto: jakob futtrup
  • Fotograf: René Jacobsen
    Foto: René Jacobsen
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen

Kendetegn

: Skovmusen er en ægte mus, med store ører og relativt spids snude. Fra snude til halespids måler den op til 20 cm. Den er grå- eller gyldenbrun på ryggen og hvid på maven - mellem forbenene har den en lille gylden plet.

Grænseområdet mellem den gråhvide bug og den brune ryg er ofte gulligt - derfor er der ingen skarp farvegrænse her (hos Halsbåndmus derimod, er grænsen som regel skarp mellem hvid og brun).

Skovmus
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Variation

: Variation ses primært i størrelse.

Forveksling

: Arten forveksles let med halsbåndmus, som dog normalt er en tak større, og som har et tydeligt halsbånd på brystet lige foran forbenene. Et godt feltkendetegn er halens længde, som hos skovmusen er lidt kortere end kropslængden, mens den hos halsbåndmusen er længere end kroppen. Endvidere er findestedet også en god indikator - skovmus findes kun yderst sjældent i egentlig skov, akkurat som gransanger sjældent findes i granskov.

Udbredelse

: Som mere knyttet til kulturlandskabet end halsbåndmusen giver det god mening, at skovmusen er udbredt på flere af de øer, hvor halsbåndmusen mangler - det gælder fx. Samsø, Læsø og Ærø. Hertil har den formentlig bredt sig ved menneskets hjælp, fx i afgrøder.

Endvidere er den som åbentlands-art mere tilbøjelig til at vandre til nye lokaliteter end den mere skovbundne halsbåndmus.

Skovmus - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Skovmus ses året igennem.

Tidsmæssig fordeling

af Skovmus baseret på Naturbasens observationer:
Skovmus - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skovmus - månedlig fordeling

Biologi

: Som en art, der skal oven på jorden for at finde føde er skovmusen nataktiv for at undgå prædation. Om dagen færdes den i underjordiske gangsystemer, som ofte går ganske dybt ned - især om vintern.

Uden for yngletiden er arten ikke specielt territorial, og den kan træffes i egentlige familiegrupper i de underjordiske huler. Ynglesæsonen strækker sig fra marts til oktober, og skovmusen kan få 2-4 kuld med hver 4-6 unger. Drægtighedsperioden er ca. 23-25 dage, og efter 3 uger kan ungerne klare sig selv.

Skovmusen lever af alt, som byder sig til. Den spiser gerne plantefrø og er en vigtig agern-prædator. Da den nedgraver depoter, kan den på denne måde bidrage kraftigt til egens spredning. I det åbne land kan en stor del af menuen udgøres af nataktive insekter, orm og edderkopper.

Alle rovdyr spiser skovmus, selv vores hund

Levested

: Skovmusen er en rigtig agerlands-art, som kan findes talrigt i dyrkede græsmarker, på overdrev og heder.

Skovmusen er en fin lille hapser for mange rovdyr, og specielt når græs eller korn er blevet høstet, er skovmusen pludselig åben for angreb. I løbet af en uge efter høst kan bestanden af skovmus således blive reduceret med op til 80%, heraf udgør prædation over halvdelen, mens emigration står for resten.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jensen, B, 1993: Nordens pattedyr. Gads forlag

Hansen, TS & Jensen, TS, 2007: Skovmus. I Baagøe, HJ & Jensen, TS: Dansk Pattedyratlas, side 148-151. Gyldendal.

De senest indberettede arter i Naturbasen: