Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Mogens Holmen
    Foto: Mogens Holmen
  • Fotograf: Mogens Holmen
    Foto: Mogens Holmen

Kendetegn

: Nemoura dubitans har som imago en kropslængde på 6,5-9 mm og en vingelængde på 7,2-9,4 mm. Kroppen er mørkebrun-sort og vingerne fladt sammenfoldede og lysegrå med sort nervatur. Benene er brune med lysere partier på lårene. Halenøkkerne er stærkt reducerede, og er derfor ikke synlige ovenfra.

Nymfen er i sidste stadie 6-9 mm. Kroppen er næsten ensfarvet chokoladebrun, dog med en tynd lys midterstribe på rygpladerne. Første fodled er noget kortere end andet. Hovedet uden lys pandeplet og synlige biøjne. Hårene mellem leddene på halenøkkerne er lange og pjuskede, og er mere end halvt så lange som leddene. Første antenneled mørkt.

Kildefødt askeslørvinge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lars Iversen

Forveksling

: Arten kan forveksles med de andre danske arter i familien Nemouridae.

Som imagines skal arter af Nemouridae helst genitalie-bestemmes.

Som nymfe kan Nemoura og Nemurella kendes fra Amphinemura og Protonemura på manglen af gælleduske under pronotum. Nemoura kan kendes fra Nemurella på at første fodled er noget kortere end andet fodled, hvorimod de hos Nemurella er omtrent lige lange.

Nemoura dubitans kan kendes fra de andre Nemoura-arter på kombinationen af mangel på lys pandeplet, ingen synlige biøjne mellem de store øjne, mørkt første antenneled og pjuskede børstehår på halenøkkerne, der er længere end halvt så lange som leddene.

Udbredelse

: Nemoura dubitans findes spredt i de fleste landsdele, men er ikke almindelig. Den er dog formentlig noget overset, da dens levested (sumpkilder) ikke er særligt godt undersøgt, da det ikke indgår i de nationale overvågningsprogrammer.
Kildefødt askeslørvinge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Imago flyver fra medio-april til primo-juni. Nymferne kan ses fra det sene efterår, men har sandsynligvis først en passende størrelse til artsbestemmelse hen på vinteren.

Tidsmæssig fordeling

af Kildefødt askeslørvinge baseret på Naturbasens observationer:
Kildefødt askeslørvinge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kildefødt askeslørvinge - månedlig fordeling

Biologi

: Den lever af større partikulært organisk materiale, såsom visne blade og på levende og døde planter.

Levested

: Arten findes i væld med pytter af fremsivende grundvand. Eksempelvis i aske-ellesumpe langs åer. Ofte lever den i den akvatiske vegetation.

Trusler

: Organisk forurening, pesticid-forurening og hydrologiske forstyrrelser.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Wiberg-Larsen, P., 2019. Slørvinger 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.

Lillehammer, A. 1988. Stoneflies (Plecoptera) of Fennoscandia and Denmark, Fauna Entomologica Scandinavica Volume 21. 50-70.

Mortensen, K. 2020 Slørvinger. Natur og Museum.

Bundgaard, P. 2007 Fotonøgle til nymferne af de danske slørvinger.

VanDa. Danmarks Miljøportal.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Egetandspinder
Egetandspinder
Peridea anceps
Agonopterix
Agonopterix yeatiana
Mosgrøn
Mosgrøn Uglespinder
Polyploca ridens
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Tornirisk
Tornirisk
Carduelis cannabina
Phyllonorycter
Phyllonorycter mae...
Gulspurv
Gulspurv
Emberiza citrinella
Vibe
Vibe
Vanellus vanellus
Svirreflue
Svirreflue ubest.
Syrphidae indet.
Aurora
Aurora
Anthocharis cardamines
Rødstjert
Rødstjert
Phoenicurus phoenicurus
Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Strandskade
Strandskade
Haematopus ostralegus
Hvid
Hvid Vipstjert
Motacilla alba
Høgeurt-Ugle
Høgeurt-Ugle
Hecatera bicolorata
Gøg
Gøg
Cuculus canorus
Ravn
Ravn
Corvus corax
Skovskade
Skovskade
Garrulus glandarius
Grågås
Grågås
Anser anser
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Munk
Munk
Sylvia atricapilla
Stillits
Stillits
Carduelis carduelis
Rødstjert
Rødstjert
Phoenicurus phoenicurus
Trane
Trane
Grus grus
Bøge-Svirreflue
Bøge-Svirreflue
Fagisyrphus cincta