Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Stinne Lundgård Lande
    Foto: Stinne Lundgård Lande
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Harald Dühmert
    Foto: Harald Dühmert

 Figur

Kendetegn

: Den vokser i matgrønne tæpper og måtter, som ofte har et gulligt skær, på dødt træ, ofte på stubbe af en vis alder. Sjældnere på jord.

Stænglerne bliver indtil 3 (-4) cm. lange og er uregelmæssigt, og ofte ret svagt, forgrenede.

Bladene er lidt hule og næsten vinkelret udspærrede på oversiden af skuddet mere fremadrettede på undersiden. Bladspidsen er foroven i skudet ofte bøjet fremad og lidt nedad. De er afsmalnende i en lang spids og tandede, især i spidsen.

Ribben er dobbelt og forholdsvis svag og når sædvanligvis 20-30 pct. af bladlængden.

Bladvingerne er små og består kun af indtil 5 afvigende celler.

Sporehusstilken er lang og sporehuset er lige til en smule krumt. Sporehusene fremkommer om foråret, og er næsten altid til stede i betydelige mængder.

Stub-Pølsekapsel
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Engmann

Forveksling

: Stub-Pølsekapsen er ret karakteristisk med sine lidet grenede skud og udspærrede blade, som kan være noget krumme foroven i skudet. Dette i forbindelse med den matgrønne kulør. Almindelig Cypresmos o.a. arter i denne slægt kan undertiden ligne lidt,og har også kort dobbelt ribbe man har ikke de udspærrede blade på oversiden af skudet, og har tydeligt mere krumme blade.

Udbredelse

: Den findes ret almindeligt udbredt i hele landet, især ved skovagtige forhold.
Stub-Pølsekapsel - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De ret karakteristiske skud kan erkendes året rundt, men er især lette at få øje på i vinterhalvåret. Sporehusene fremkommer om foråret.

Tidsmæssig fordeling

af Stub-Pølsekapsel baseret på Naturbasens observationer:
Stub-Pølsekapsel - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stub-Pølsekapsel - månedlig fordeling

Biologi

: Den er autoik (særbo), d.v.s. med hanlige og hunlige organer på samme plante, men forskellige grene. Da de forskellige køn altid findes nær hinanden, er sporehuse almindelige. Mange mosser er dioike (tvebo) med hanner og hunner på forskellige planter, og er i så fald ofte mindre tilbøjelige til at danne sporehuse.

Levested

: På dødt træ, især stubbe, ofte hvor der er lidt fugtigt. Når den forekommer talrigt, regnes den af flere for indikator for god naturtilstand og naturskovagtige forhold.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Danske Mosflora I Bladmosser, Anne Grethe Andersen et al, Gyldendal 1976, ISBN 87-01-30371-6

Nationalnyckeln: Bladmossor: Skirmossor-baronmossor, Hookeri-anomodon, . Lars Hedenäs, tomas Hallingbäck. ISBN: 978-91-88506-84-9

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Engjæger
Engjæger
Pardosa amentata
Næbmundet
Næbmundet Insekt u...
Hemiptera indet.
Næbmundet
Næbmundet Insekt u...
Hemiptera indet.
Blishøne
Blishøne
Fulica atra
Spindler
Spindler ubest.
Arachnida indet.
Stor
Stor Humleflue
Bombylius major
Grøn
Grøn Bredtæge
Palomena prasina
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Slåenrandtæge
Slåenrandtæge
Gonocerus acuteangulatus
Bøge-Svirreflue
Bøge-Svirreflue
Fagisyrphus cincta
Lille
Lille Havesvirreflue
Syrphus vitripennis
Hvid
Hvid Vipstjert
Motacilla alba
Lille
Lille Havesvirreflue
Syrphus vitripennis
Måneplettet
Måneplettet Marksv...
Eupeodes luniger
Almindelig
Almindelig Græssvi...
Melanostoma mellinum
Lille
Lille Havesvirreflue
Syrphus vitripennis
Stor
Stor Havesvirreflue
Syrphus torvus
Trapez-Svirreflue
Trapez-Svirreflue
Meliscaeva auricollis
Dobbeltbåndet
Dobbeltbåndet Svir...
Episyrphus balteatus
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Aglais io
Sorthovedet
Sorthovedet Måge
Larus melanocephalus
Lille
Lille Havesvirreflue
Syrphus vitripennis
Dobbeltbåndet
Dobbeltbåndet Svir...
Episyrphus balteatus
Almindelig
Almindelig Bærtæge
Dolycoris baccarum
Syvplettet
Syvplettet Mariehøne
Coccinella septempunctata
Myopa
Myopa sp.