Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Marianne Grützmeier
    Foto: Marianne Grützmeier
  • Fotograf: Erhardt  Ecklon
    Foto: Erhardt Ecklon
  • Fotograf: Thomas  Kehlet
    Foto: Thomas Kehlet

Atlas

: Klokkefrø overvåges i Atlasprojektet Danmarks Padder og Krybdyr

Kendetegn

: Kropslængde på 3,7-5,6 cm.

Den er en lille, plump og tudseagtig frø med kort snude og et relativt fladt hoved. Bagbenene er korte, og skinnebenene er påfaldende korte. Hele kroppen har en vortet hud, idet vorterne står i forbindelse med giftkirtler, hvorfra den som forsvar kan udskille en kraftig gift. Øjnene sidder højt oppe på hovedet (det er en tilpasning til et liv i vandoverfladen). Pupillerne har en helt særegen form, idet de i omrids veksler fra trekantet over hjerteformet til omvendt dråbeformet.

Oversiden er diskret farvet, og grundfarven kan være gråbrun, brun, mørkebrun eller endog sortbrun, ligesom den ofte har grønlige anstrøg. Der er uregelmæssige, mørkere pletter, der i en vis grad er symmetriske omkring rygraden. I nakken er der to lyse pletter, og de er i reglen lysegrønne – heraf navnet ”andemadspletter”. De enkelte kirtelmundinger, som ses i midten af vorterne, er sorte.

Frøens underside (inkl. benenes underside) er meget iøjnefaldende med skarpe advarselsfarver, der indikerer, at vi har at gøre med et giftigt dyr. Der er nemlig adskillige skarpt aftegnede lysende orange eller røde pletter (sjældent gule) på en sort eller sortblå bund. Mønsteret af disse stærke farver er yderst uregelmæssigt, men karakteristisk er, at der på midten af brystet ud for forbenene befinder sig to pletter. Desud...  Vis mere
Klokkefrø
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lars Iversen

Variation

: Rygsidens farvetegning udviser en variation som beskrevet ovenfor. Særligt variabelt er bugmønsteret, som ved populationsundersøgelser bruges i stil med vores fingeraftryk til at skelne de enkelte individer fra hinanden. Men hos en given klokkefrø ændrer mønsteret sig dog meget fra ungdyr til voksen. Hos den kønsmodne frø ændrer det sig ikke meget med alderen.

Forveksling

: Det er svært at forveksle klokkefrø med nogen anden dansk padde, men pga. den vortede overside kan den måske forveksles med en lille tudse. Bugmønsteret med de stærke lysende farve er dog fuldstændigt entydigt. Løgfrø er også noget tudseagtigt, men ud over at være meget neutralt farvet på hele kroppen og have en glat hud så har denne tillige lodret pupil.

Udbredelse

: Klokkefrøen er udbredt i isolerede forekomster i storebæltsområdet og det sydfynske øhav. Nordvestsjællandske område: Nekselø, Røsnæs, Asnæs. Sydvestsjællandske område: Agersø. Sydsjællandske område: Enø, Knudshoved Odde, Knudsskov. Østfyn: Syd for Nyborg (Tårup Strand og Klintholm). Sydfynske Øhav: Langeland (Skovsgaard og Gulstav), Ærø, Birkholm, Hjortø og Avernakø (Avernak og Korshavn).

Op gennem 1900-tallet udsattes klokkefrøen for de alvorligste tilbagegange i Danmark, som var kendt for nogen dansk padde, og i 1990 var der kun 8-9 bestande tilbage. Derfor blev der fra omkring 1987 gjort tiltag for at rette op på den katastrofale situation, både ved restaurering og nygravning af vandhuller og ved fangenskabsopdræt af yngel. De anstrengelser har båret frugt.

Siden 2000 er der gennemført et stort projekt, hvor følgende nye dubletbestande er blevet etableret ud fra yngel fra de nærmeste eksisterende bestande: Røsnæs, Asnæs, Knudsskov, én af to bestande på Østfyn, Langeland, Birkholm og Korshavn. De etablerede bestande er blevet suppleret med nye vandhuller.

Danmark befinder sig på klokkefrøens absolutte nordvestgrænse. Den er en udpræget kontinental art, som er udbredt i lavland i Østeuropa og dele af Centralasien østpå til Uralbjergene og sydpå til det nordvestligste Tyrkiet. I det ekstreme kontinentalkl...  Vis mere
Klokkefrø - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Klokkefrøerne går af dvalen og vandrer til vandhullerne i april til maj og indleder så deres kvækkeaktivitet, som kan fortsætte gennem juni. De voksne frøer er lettest at finde i yngletiden. Æggene lægges fra sidst i april til midten eller slutningen af juni. Haletudserne kan ses frem til omkring august, hvorefter vi kan opleve de forvandlende små frøer.

Tidsmæssig fordeling

af Klokkefrø baseret på Naturbasens observationer:
Klokkefrø - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Klokkefrø - månedlig fordeling

Biologi

: Klokkefrøen er en varmekrævende og meget vandlevende art, men den overvintrer på land og vandrer således ned til vandhullet om foråret, hvor den lader sig opvarme af solen. Den tilbringer mest tid i vandoverfladen, men hvis den skræmmes, dykker den hurtigt ned i vandet. Når faren er drevet over, svømmmer frøen atter op til overfladen, normalt tæt på sit oprindelige tilholdssted.

Specielt i starten af yngleperioden kvækker hannerne udelukkende, når vandet er varmest, dvs. om eftermiddagen, når solen har opvarmet vandet i overfladen til omkring 15 grader. Senere på ynglesæsonen kvækker de også på andre tider af døgnet, både dag og nat. Deres kvækken lyder nærmest som bløde melodiske ”buh” eller ”uh”, der udsendes enkeltvis, men gentages. Det kan lyde, som om man puster hen over en tom flaske. Den høres på afstande fra et par hundrede meter til et par km, hvis der er store kor. Det er, når vi hører sådan et kor i det fjerne, at det kan lyde lidt som kirkeklokker!

Hannen omklamrer hunnen i lænden, dvs. lige foran bagbenene, og æggene afsættes om natten, ved at parret dykker ned i vandet og vikler dem rundt om plantestængler. De ca. 150-300 æg (undertiden væsentligt flere) ligger i en lille løs klump. Hver hun lægger i reglen æg to gange i løbet af én ynglesæson, typisk med et par ugers mellemrum. I det varme vand klækker æ...  Vis mere

Levested

: Ynglevandhullerne er typisk næringsrige, soleksponerede, rene og beliggende på kalkrige jorder. God vegetation i form af f.eks. pindsvineknop, vandranunkel og svømmende vandaks kan give skjulesteder og er nyttig. Bruges hullet i moderat omfang til kreaturvanding, kan det give en gunstig økologisk balance. I modsat fald kan det være nødvendigt at oprense vandhullerne regelmæssigt.

Klokkefrøen er meget følsom over for de forringelser af vandhuller og tilgrænsende landhabitater, som intensivt landbrug fører med sig. Særligt negativ er tilgroning og overskygning (i form af f.eks. dunhammer og pil), eliminering af lavvandede partier samt nedlæggelse af græsgange, levende hegn og gærder. Andehold og udsætning af fisk er også yderst skadeligt.

Efter yngletiden kan frøerne enten opsøge andre vandhuller for at fouragere eller gå på land på enge, græsmarker eller ved hegn og gærder. Tilsyneladende spredes de her temmelig vilkårligt.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Briggs, L. 1995. Biologi og bevarelse af klokkefrø (Bombina bombina). In: Bringsøe, H. & Graff, H. (red.): Bevarelsen af Danmarks padder og krybdyr. – Nord. Herpet. Foren., Køge: 38-45.

Briggs, L. 1996. Populationsdynamische Untersuchungen an Rotbauchunken-Populationen mit verschiedene Landbiotopen. In: Krone, A. & Kühnel, K.-D. (Hrsg.): Die Rotbauchunke (Bombina bombina), Ökologie und Bestandssituationen. – Sonderheft 1 der Rana. Natur & Text, Rangsdorf: 32-46.

Briggs, L., Damm, N. & Fog, K. 2007. Klokkefrø Bombina bombina. In: Søgaard, B. & Asferg, T. (red.): Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning. – Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 635: 117-123. www.dmu.dk/Pub/FR635.pdf

Fog, K. 1996. Bombina bombina in Dänemark – Verbreitung, Bestandssituation und Lebensweise. In: Krone, A. & Kühnel, K.-D. (Hrsg.): Die Rotbauchunke (Bombina bombina), Ökologie und Bestandssituationen. – Sonderheft 1 der Rana. Natur & Text, Rangsdorf: 123-131.

Fog, K., Schmedes, A. & Rosenørn de Lasson, D. 1997. Nordens padder og krybdyr. – G.E.C. Gad, København. 365 pp.

Günther, R. & Schneeweiss, N. 1996. Rotbauchunke – Bo...  Vis mere

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Gråand
Gråand
Anas platyrhynchos
Klitkæmpejæger
Klitkæmpejæger
Alopecosa barbipes
Bomlærke
Bomlærke
Emberiza calandra
Bomlærke
Bomlærke
Emberiza calandra
Vintervandnymfe
Vintervandnymfe
Sympecma fusca
Vintervandnymfe
Vintervandnymfe
Sympecma fusca
Fasan
Fasan
Phasianus colchicus
Rørhøg
Rørhøg
Circus aeruginosus
Vintervandnymfe
Vintervandnymfe
Sympecma fusca
Bramgås
Bramgås
Branta leucopsis
Gulspurv
Gulspurv
Emberiza citrinella
Svovlgul
Svovlgul Anemone
Anemone nemorosa x ranuncu...
Skovsnegl/Dræbersnegl
Skovsnegl/Dræbersn...
Arion ater / rufus / vulga...
Okkergul
Okkergul Pletvinge
Melitaea cinxia
Almindelig
Almindelig Værftbi...
Elateroides dermestoides
Skovsnegl/Dræbersnegl
Skovsnegl/Dræbersn...
Arion ater / rufus / vulga...
Fugl
Fugl ubest.
Aves indet.
Leopardsnegl
Leopardsnegl
Limax maximus
Okkergul
Okkergul Pletvinge
Melitaea cinxia
Myrebille
Myrebille
Thanasimus formicarius
Engelskgræs
Engelskgræs
Armeria maritima
Okkergul
Okkergul Pletvinge
Melitaea cinxia
Skrubtudse
Skrubtudse
Bufo bufo
Sort
Sort Skovsnegl
Arion ater
Rød
Rød Glente
Milvus milvus
Stor
Stor Løvtæge
Acanthosoma haemorrhoidale