Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jens Overgaard Christensen
    Foto: Jens Overgaard Christensen
  • Fotograf: Emil Lütken
    Foto: Emil Lütken
  • Fotograf: Emil Lütken
    Foto: Emil Lütken

 Figur

Atlas

: Strandtudse overvåges i Atlasprojektet Danmarks Padder og Krybdyr

Kendetegn

: Strandtudsen er den mindste af vore tudser og de voksne dyr bliver 4-8 cm.

Det vigtigste kendetegn for de voksne dyr er en tydelig gul midterstribe på ryggen. I enkelte tilfælde kan rygstriben dog mangle.

Farven er brunlig, ofte isprængt mørkere pletter, men pletterne er meget mindre og ikke nær så kontrasterende som hos Grønbroget Tudse.

På undersiden af ledene på den længste tå er der næsten altid parvise knuder, modsat forholdt hos Grønbroget Tudse (men i lighed med Skrubtudse)

Svømmehuden er meget reduceret i forhold til vore 2 andre tudser og kan helt eller næsten mangle

Bagbenene er forholdsvis korte, og bagbenenes fulde længde er omtrent lig kropslængden.

Øjets iris er gul til gulgrønlig.

Stemmen er et kraftigt (en enkelt han kan høres på op til 1 kms afstand), lidt langtrukkent, ret rytmisk gentaget eeerp, eeerp, eeerp, eeerp ...... ..... ......

Æggene ligger på tudsevis i lange slimsnore, der er indtil 8 mm. brede. Æggene ligger i 2 enkeltrækker eller 1 række, når snorene strækkes lidt.

Hvor vore 2 andre tudsearter typisk bevæger sig i små hop, er strandtudsens typiske bevægelsesmønster at pile afsted over en kortere strækning, næsten som en mus.

Strandtudse
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Holm

Variation

: Der forekommer en variation uden gul rygstribe og med ret kraftigt kontrasterende pletmønster af dog meget mindre pletter end hos Grønbroget Tudse. Den kan kendes på de parvise knuder under tåledene og de korte ben og fødder med reduceret svømmehud (Skrubtudse har også de parvise knuder, men ikke Grønbroget Tudse).

Forveksling

: For voksne dyr er den vigtigste forvekslingsmulighed Skrubtudse, men den gule rygstribe og de korte ben er i reglen en god identifikation.

Om mulig forveksling med Grønbroget Tudse se "variation".

Øjets iris er gul til gulgrøn hos Strandtudse (og Grønbroget Tudse), orange-rødlig hos Skrubtudse.

Æggene forveksles ret let med æggene fra vore 2 andre tudser. Den letteste identifikation er, at hos Strandtudse ligger æggene i 1 række, når ægslimens bånd strækkes lidt, hos de 2 andre tudser i reglen tydeligt i 2 rækker. Skrubtudse har klart større ægkerne, men ikke Grønbroget Tudse.

De spæde haletudser kan kendes på, at klæbeorganet er meget bredt u-formet, med kun lidt frempegende ender, meget bredere end langt. Hos Grønbroget Tudse og Skrubtudse er klæbeorganet smalt uformet, højst så bredt som langt.

De større haletudser kan være svære at kende til art.

Som karakteristisk for tudser sidder øjnene lidt inde på hovedet set ovenfra, hvor de sidder næsten ude ved kanten hos de brune frøer. Adskillelsen fra Skrubtudsens haletudser er svær og kræver som minimum en 10 x lup.

Grønbroget Tudses haletudser kan udskilles på at være ret lyst gråbrune, hvor de er sortbrune til sorte hos Skrubtudse og Strandtudse.

Strandtudse:

Farven sort eller næsten sort med sortbrun farve på halebræmmen. Ingen eller meget få gule prikker. Nederste række kæbetænder i undermunden er 1/2-3/4 af øverste tandrække. Nederste tandrække i overmunden har en afbrydelse, der er mindst 1/4 af overkæbens bredde. Der er ofte lysegrå plet på struben.

Skrubtudse:

Farven sortbrun, ofte med en del gule prikker. Halebræmmen er brunlig eller sortprikket. Tandrækkerne i undermunden er næsten lige lange. Nederste tandrække i overmunden har ingen eller kun en meget kort afbrydelse. I reglen ingen grå strubeplet.

Udbredelse

: Strandtudse har tidligere fandtes i næsten hele landet men er gået meget tilbage, især på Øerne, og er næsten forsvundet fra Sjælland. Den er således formentlig helt forsvundet fra Københavnsområdet og Amager-Saltholm.

På Samsø er Strandtudse kendt fra Langør, som den eneste bestand på Samsø. På Ærø har de en større bestand ved Halmø. Tidligere var der også en bestand ved Ærøskøbing, men denne er formodentlig uddød.

Flest forekomster ser den ud til at have i Nordjylland og Vestjylland, som må betragtes som artens danske kerneområde; flere af disse forekomster er ikke udpræget kystnære.

Strandtudse - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kvækningen starter normalt medio-ultimo april. Æglægningstidspunktet er noget variabelt efter, hvor varmt foråret er: fra primo maj til ultimo maj, men afhængigt af vejret kan ynglen udskydes til hen mod sankthans. Æggene klækkes i løbet af kun 3-4 dage. Kun ca. 40 dage efter æglægningen kan man møde de små, nyforvandlede tudser, i gunstigt fald allerede fra medio juni, men ofte senere.

Tidsmæssig fordeling

af Strandtudse baseret på Naturbasens observationer:
Strandtudse - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Strandtudse - månedlig fordeling

Biologi

: Strandtudse yngler ofte, men ikke altid kystnært. Det angives at æggene kan tåle 4 promille salt, haletudserne op til 8 promille og de voksne dyr op til 16 promille. Hvor den findes inde i landet, er dette ofte i endnu aktive eller nyligt nedlagte, ikke "retablerede" råstofgrave.

Udviklingen er hurtig, der går i Danmark kun ca. 40 dage fra æglægning til forvandling, hvilket må ses som en tilpasning til tilknytningen til temporære vandhuller og pytter som ynglesteder.

Levested

: Den findes, hvor der er lav eller sparsom vegetation, der giver fourageringsmuligheder, og "ustabile" forhold i form af soleksponerede pytter og småvandhuller, der opstår kortvarigt, og hvor konkurrencetrykket fra andre padder såvel som prædationsstrykket er ret lille. I tørre forår og forsomre, hvor ynglestederne er udtørrede, springes forplantningen ofte over.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordens padder og krybdyr - Kåre Fog, Adam Schmedes og Dorthe Rosenørn de Lasson, Gads Forlag København 2001 (2. oplag), ISBN 87-12-02982-3. - Dette er det primære værk til en grundig forståelse af de danske padder og krybdyr, og deres identifikation.

De senest indberettede arter i Naturbasen: