Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Klaus Bek Nielsen
    Foto: Klaus Bek Nielsen
  • Fotograf: Frank Overgaard Nielsen
    Foto: Frank Overgaard Nielsen
  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai

Atlas

: Myrebille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde 7 -10 mm. Myrebillen har et meget karakteristisk udseende og er let at genkende fra andre biller. Den er sort med undtagelse af det bageste parti af pronotum og vingedækkernes rodparti, som er rødt. Derudover har den to bølgede striber med kraftig hvid behåring på tværs af vingedækkernes sorte del. Den forreste stribe er ca. midt på billen og er tynd. Den anden stribe findes bagtil på billen og er noget tykkere.
Myrebille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ruth Ahlburg

Forveksling

: Myrebillen, Thanasimus formicarius, kan i Danmark nemmest forveksles med slægtningen Thanasimus femoralis, der har røde lår og er meget sjælden. Sydpå i Europa findes også arten Thanasimus rufipes, som har helt røde ben, men den er ikke at forvente i Danmark.

Udbredelse

: Myrebillen er udbredt i det meste af Danmark.
Myrebille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den voksne Myrebiller ses typisk fra april til juli, dog især i april og maj. Larverne kan findes året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Myrebille baseret på Naturbasens observationer:
Myrebille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Myrebille - månedlig fordeling

Biologi

: Den voksne Myrebille ses forår og sommer, især i april/maj, på svækkede eller døde træer, hvor den jager barkbiller. Den er en højt specialiseret prædator, og både larve og og imago lever primært af barkbiller, om end de også kan fortære andre insekter.

Imago forlader puppen allerede tidligt om foråret og lever typisk hen mod midt på sommeren. I den periode flyver de rundt på jagt efter bestande af barkbiller, som de finder ved at følge duftspor. Myrebillen er både i stand til at registrere feromoner fra selve barkbillerne og kemiske forbindelser fra de skadede værtstræer, som barkbillerne lever af.

Når Myrebillerne finder et træ med barkbiller, kan de blive der i flere dage. Når Myrebillen fanger en barkbille, går den gundigt til værks. Først sikrer den sig, at barkbillen ikke kan stikke af, og derefter arbejder den sig stille og roligt vej ind til barkbillens bløde indre med sine stærke munddele. Når Myrebillen har mættet sig i barkbiller, vil den ofte søge efter mager på de angrebne træer. Der vil typisk være flere andre myrebiller at parre sig med, da de også tiltrækkes af duftstofferne. Parringen går hurtigt, og myrebillen parrer sig typisk med flere mager på et træ. Efter parring lægger hunnerne æg i barken af det angrebne træ.

Fra æggene klækkes larver, som søger ned i træets bark. Her har barkbillerne ud...  Vis mere

Levested

: Sårede eller døde nåletræer, typisk på stubbe, eller sårede træer, angrebet af barkbiller.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Artikler

1 J. Weslien, J. Regnander, 1992, The influence of natural enemies on brood production in Ips typographus (Col.:Scolytidae) with special reference to egg-laying and predation by Thanasimus formicarius (Col.:Cleridae), Entomophaga, Vol. 37, Issue 2, pp. 333-342.

link.springer.com...BF02372435

2 Tømmerås, B.Å. 1988. The clerid beetle thanasimus-formicarius is attracted to the pheromone of the ambrosia beetle trypodendron-lineatum. Experientia. Basel. 44 (6). 536-537.

link.springer.com...BF01958942

3 Tømmerås, B.Å., & Mustaparta, H. 1985. Olfactory receptor cells of thanasimus-formicarius specialized to single prey pheromone compounds. Naturwissenschaften 72 (11). 604-606.

link.springer.com...10.1007%2FBF00365287

4 J.A. Rudinsky, V. Novak, P. Svihra, 1971, Pheromone and terpene attraction in the bark beetle Ips typographus (L.), Experientia, Vol. 27, pp. 161-162.

link.spr...  Vis mere

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Gulfodet
Gulfodet Dyndflue
Eristalis pertinax
Stor
Stor Bæltespringhale
Orchesella cincta
Fugl
Fugl ubest.
Aves indet.
Rust-Pil
Rust-Pil
Salix cinerea ssp. oleifolia
Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo
Rødpelset
Rødpelset Jordbi
Andrena fulva
Trane
Trane
Grus grus
Trapez-Svirreflue
Trapez-Svirreflue
Meliscaeva auricollis
Selje-Pil
Selje-Pil
Salix caprea
Brakvands-Dyndflue
Brakvands-Dyndflue
Eristalinus aeneus
Lang
Lang Græssvirreflue
Melanostoma scalare
Sortblå
Sortblå Bredfodsflue
Platycheirus albimanus
Hekse-Sækdug
Hekse-Sækdug
Taphrina betulina
Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Sø-Kogleaks
Sø-Kogleaks
Schoenoplectus lacustris
Stor
Stor Kransemos
Rhytidiadelphus triquetrus
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Sorthvid
Sorthvid Jordbi
Andrena cineraria
Tyrkerdue
Tyrkerdue
Streptopelia decaocto
Gærdesmutte
Gærdesmutte
Troglodytes troglodytes
Grankogletæge
Grankogletæge
Gastrodes abietum
Brun
Brun Barkløber
Dromius agilis
Otiorhynchus
Otiorhynchus raucus
Sortkloet
Sortkloet Urtesvir...
Cheilosia psilophthalma
Tidlig
Tidlig Urtesvirref...
Cheilosia urbana