Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bjørli Lehrmann
    Foto: Bjørli Lehrmann
  • Fotograf: Henny Filbert
    Foto: Henny Filbert
  • Fotograf: Morten Nørholm
    Foto: Morten Nørholm

Kendetegn

: Tidlige larvestadie: Den unge larve kan i starten ligne en fugleklat, når den er sammenrullet. Kroppen er gråbrun til sort med gråhvide aftegninger på de sidste 3 kropsled (segmenter). Larven har enkle spredte hår (setae) langs ryggen (dorsalt). Hårene har endnu ikke fået deres karakteristiske kølleform, men ligner et almindelig hår, kun de forreste par hår kan være kølleformede.

Sene larvestadie: Kan blive op til 35 mm. Den udvoksede larves krop er sort med tydelige gule tværgående bånd på hvert kropsled (segment), de gule bånd stopper med en afrundet kant på siderne af larven. I dette stadie har kølleuglen udviklet sine karakteristiske kølleformede hår placeret på ryggen (dorsalt). Både hovedet (cephalon) og benene er sorte, men mere blanke end kroppen. De falske ben, også kaldet gangvorter, er også sorte og kan findes på undersiden af larvens bagkrop (abdormen). Gangvorterne sikrer, at larven kan sidde bedre fast på bladene.

Voksen (imago) stadie: Vingefang 33-38 mm. Forvingen er svagt brunlig med en sort stribe langs indersiden og et bredt sort bånd på tværs over vingen. Bagvingen er hvid og har sortagtige bånd. Forkroppen (thorax) er hvidlig.

Kølleugle
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Karin Freilev

Variation

: Der findes en lille variation, hvor nogle eksemplarer har en næsten helt sort forvinge. Forvingens grundfarve kan også variere fra lys til mørk grå, og forkroppen (thorax) kan variere mellem hvid og hvidlig. Enkelte individer har også et hun-symbol (♀) midt på forvingen.

Forveksling

: Den voksne kølleugle ligner som udgangspunkt ikke andre arter. Dog kan den unge larve have ligheder med Det hvide C (Polygonia c-album) og en yngre Rosenplet (Thyatira batis) på grund af det hvide område på bagkroppen (abdomen).

Udbredelse

: Almindelig i hele Danmark.
Kølleugle - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De voksne kølleugler kommer ud af puppen i maj og juni, og larven ses i juli og august, dog nogle gange tidligere eller senere. Der kan dog ses enkelte individer i en 2. generation i august og september.

Tidsmæssig fordeling

af Kølleugle baseret på Naturbasens observationer:
Kølleugle - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kølleugle - månedlig fordeling

Biologi

: Larven er planteæder (herbivore) og spiser blade af mange forskellige træarter (bladgnavere), men ses oftest på El (Alnus), Birk (Betula), Eg (Quercus), Bøg (Fagus), Pil (Salix) og andre løvtræer. Når larven er klar til at forpuppe sig, vil den grave sig ned i blødt træ. Efter cirka 24 dage er den klar til at danne puppen (kokon) og begynder da sin forpupning. Kølleuglen overvintrer i sin puppe indtil maj eller juni måned.

Kølleuglelarven benytter to forskellige måder at undgå at blive spist af rovdyr. Den ene måde er ved at efterligne ikke-bevægelige objekter, i dette tilfælde efterligner kølleuglen en fugleklat og kan derved undgå at blive spist. Dette betyder også, at kølleuglen i det tidlige larvestadie ikke bevæger sig særlig meget, da den ellers ville være meget iøjnefaldende. Senere i larvestadiet ændrer kølleuglen dog udseende til de tydelige gule striber på den sorte krop, som er et advarselstegn (aposematisme) og viser andre dyr at den er giftig.

Et studie har undersøgt denne markante farveændring (ontogenetiske farveændring). Det viser sig, at ændringen skyldes et ændret rovdyrspres gennem sæsonen, og at kølleuglen skifter adfærd senere i sæsonen. I starten af sæsonen har kølleuglen stor succes med at være mindre og kamufleret, hvor andre larver, der er store og iøjnefaldende, har større risiko for at blive spist. Senere i sæsonen bliver advarselstegn en bedre måde at undgå at blive spist på, da larven bevæger sig mere for at indtage føde, inden den skal forpuppe sig. Andre larver, der er små og kamuflerede bliver oftere spist end larver med advarselstegn. Studiet viste også, at kølleuglelarven i alle stadier er giftig. Kølleuglen benytter farveændringen til at maksimere sine sandsynligheder for at overleve.

Levested

: Kølleuglen kan findes i løvskove, sumpskove og krat.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
British Lepidoptera. 2023. Acronicta (Jocheaera) alni (Alder Moth). [accessed 12-08-2024]. britishlepidoptera.weebly.com/036-acronicta-alni-alder-moth.

De Vlinderstichting. n.d. Elzenuil (Acronicta alni). Netherlands: De Vlinderstichting; [accessed 28-07-2024]. www.vlinderstichting.nl...elzenuil.

Naturbasen. 2001–2024. Kølleugle (Acronicta alni). Danmarks nationale Artsportal. [accessed 28-07-2024]. www.naturbasen.dk...koelleugle.

South, R. 1907. The moths of the British Isles. London: Frederick Warne & CO. First Series, pp. 193-194. The Alder (Acronycta alni), dog må navnet være ændret til (Acronicta alni). en.wikisource.org...Chapter_14.

Sørensen, K. B. 2021. 600 skønne danske Sommerfuglelarver. 2. udgave. September 2021. drive.google.com...view...

Top-Jensen, M. & Fibiger, M. 2009. Danmarks sommerfugle: En felthåndbog over samtlige dag- og natsommerfugle. Østermarie: Bugbook Publishing.

Ukmoths. 2024. Alder Moth (Acronicta alni). 2024 Ian Kimber/UKMoths. United Kingdom: Ukmoths; [accessed 29-07-2024]. www.ukmoths.org.uk....

Valkonen, J. K., et al. 01-02-2014. From deception to frankness: Benefits of ontogenetic shift in the anti-predator strategy of alder moth (Acronicta alni) larvae. Current Zoology. 60(1):114-122. doi.org...60.1.114.

Wildlife Insight. 15-20-2017. The Alder Moth (Acronicta alni). Wildlife Insight 2010–2024; [accessed 12-08-2024]. www.wildlifeinsight.com....

De senest indberettede arter i Naturbasen: