Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørn Ivar Qvonje
    Foto: Jørn Ivar Qvonje
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen

 Figur

Atlas

: Fliget Kartebolle overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den ligner Gærde-kartebolle af habitus og statur. Stænglen er tornet og indtil 250 cm høj. Blomsterstanden er indtil 10 cm lang, ægformet til cylindrisk og nærmest kurvagtig. Kronen er 4-fliget og hvid eller hvidlig.

Blomsterstanden er omgivet af lange, spidse, smalt lancetformede støtteblade, der er lidt kortere eller af længde som blomsterstanden, bueformet opadrettede til udadrettede.

Stængelbladene er lancetformede, dybt fligede, næsten fjerfligede, ustilkede og parvis sammenvoksede til en skål ved stænglen som hos Gærde-Kartebolle. Grundbladene er bredere lancetformede og større end stængelbladene; de er mindre udpræget fligede end stængelbladene, undertiden næsten hele.

Fliget Kartebolle
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Variation

: Bladenes grad af fligethed kan variere, men de er meget sjældent helt ufligede som hos Gærde-Kartebolle.

Jeg har i Hvissinge, Glostrup, set planter, som kunne være krydsninger mellem Fliget- og Gærde-Kartebolle, men spørgsmålet er ikke afklaret. De er intermediære m.h.t. fligethed.

Forveksling

: Slægten er ret karakteristisk. Fliget Kartebolle kan forveksles med andre arter af slægten Kartebolle: Håret Kartebolle og Pindsvine-Kartebolle har stilkede stængelblade, som ikke danner skål, og kugleformet blomsterstand.

Gærde-KarteBolle har lilla blomster og blade, der parvis danner skål ved stænglen som hos Fliget Kartebolle, men bladene er altid hele og uden flige. Støttebladene i blomsterstanden er krumt nåleformede-trådformede.

Ægte Kartebolle har meget kortere, sylformede og næsten vinkelret udstående støtteblade i blomsterstanden.

Arter af Tidselkugle (kurvplanter) kan overfladisk ligne en hel del, men disse har altid kugleformet blomsterstand, fligede blade samt enblomstrede kurve, der sidder samlet i den kurvformede blomsterstand. Tidselkugle har ikke de iøjnefaldende tråd- eller lancetformede støtteblade som karteboller har ved blomsterstanden.

Fliget Kartebolles vinterstandere kan være svære at skelne fra Gærde-Kartebolles vinterstandere, når blomsterstandens støtteblade er knækket af, og man ikke kan se bladstrukturen, men som regel kan man erkende, at støttebladene i blomsterstanden er smalt lancetformede og ikke trådformede.

Udbredelse

: Fliget Kartebolle er endnu meget sjælden i Danmark, men er sandsynligvis under udbredelse, bl.a. grundet temperaturstigningerne o.a. klimaændringer. I dele af Australien og USA optræder den efter sigende som et ubehageligt landskabsukrudt.

I 2006 og 2007 blev den fundet i meget stort tal på fyldplads og motorvejsstøjvold i Hvissinge, Glostrup. Før da var den fundet 5-6 steder i Danmark i meget lavere tal.

Fliget Kartebolle - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fliget Kartebolle blomstrer i juli-august, men vinterstanderne kan erkendes året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Fliget Kartebolle baseret på Naturbasens observationer:
Fliget Kartebolle - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Fliget Kartebolle - månedlig fordeling

Biologi

: 2-årig urt med vindslyng- og trafikspredning af frugterne, som er små nødder. For enden af den aflange, firkantede nødfrugt sidder en krans af små hår eller børster, der kan medvirke til, at frugten hænger ved fjer, dyrepelse eller hår.

Levested

: Ruderater (fyldpladser), vejkanter og grusgrave.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Solsort
Solsort
Turdus merula
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Skovsneppe
Skovsneppe
Scolopax rusticola
Blå
Blå Kærhøg
Circus cyaneus
Blå
Blå Kærhøg
Circus cyaneus
Sanglærke
Sanglærke
Alauda arvensis
Gråspurv/Skovspurv
Gråspurv/Skovspurv
Passer domesticus/- montanus
Gås
Gås sp.
Husskade
Husskade
Pica pica
Bramgås
Bramgås
Branta leucopsis
Bomlærke
Bomlærke
Emberiza calandra
Ringdue
Ringdue
Columba palumbus
Rams-Løg
Rams-Løg
Allium ursinum
Sanglærke
Sanglærke
Alauda arvensis
Strandskade
Strandskade
Haematopus ostralegus
Rød
Rød Hestehov
Petasites hybridus
Egern
Egern
Sciurus vulgaris
Artiskokgalhveps
Artiskokgalhveps
Andricus foecundatrix
Svamp
Svamp ubest.
Fungi indet.
Krudtslam
Krudtslam
Bispora antennata
Kvækerfinke
Kvækerfinke
Fringilla montifringilla
Musvit
Musvit
Parus major
Svartbag
Svartbag
Larus marinus
Skovskade
Skovskade
Garrulus glandarius
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo
Gråand
Gråand
Anas platyrhynchos