Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders
  • Fotograf: Niels Ørbæk
    Foto: Niels Ørbæk

Atlas

: Hvid-Gran overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Hvidgran er et mellemstort, stedsegrønt træ op til 20 m., med en opret, kegleformet, men senere noget afrundet krone.

Barken er først blank og røddugget. Senere bliver den rødligt grå og svagt opsprækkende. På rigtig gamle stammer bliver barken violetgrå.

Nålene er tætstillede, op til 1,5 cm. lange, let krummede. De er blågrå og stikkende. De er fremadrettede og står næsten alle sammen op over skuddet. De er runde i tværsnit og bærer hvide striber på alle sider. Knuser man nogle af nålene mellem fingrene, fremkommer der en krydret duft, som er karakteristisk for kun denne træart. Knopperne er lyst orangebrune og regelmæssigt ægformede.

Koglerne er 3-6 cm. lange. De er rødbrune med konvekse skæl. Træet er karakteristisk ved hyppig og rigelig koglesætning

Hvid-Gran
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kim Woelders

Variation

: Hvidgran krydser sig villigt med Sitka-gran.

Forveksling

: Se under variation.

Udbredelse

: Hvid-Gran danner skovgrænse overalt i Canada og Alaska. Den findes også ved Labradors nordgrænse. Hvid-Gran er indført i Sydvestgrønland, hvor den tilsyneladende også trives godt.
Hvid-Gran - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hvidgran ses hele året.

Tidsmæssig fordeling

af Hvid-Gran baseret på Naturbasens observationer:
Hvid-Gran - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hvid-Gran - månedlig fordeling

Biologi

: Hvidgran har et højtliggende og fladt udbredt rodnet. Den er modtagelig for rodfordærver.

Lys: Hvidgran kræver sol.

Vind: Hvidgran tåler vind.

Salt: Hvidgran tåler salt.

Frost: Hvidgran tåler kulde.

Jordforhold: alle former for jordbund. Bedst egnet på mager sandjord

Levested

: Hvidgran træffes oftest i læhegn, og ældre skove. Den var tidligere anvendt en del som læhegn i Vestjylland - men nu erstattes den ofte af flerrækkede løvtræshegn.
Litteratur brugt til denne beskrivelse

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Dompap
Dompap
Pyrrhula pyrrhula
Råge
Råge
Corvus frugilegus
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Skovspurv
Skovspurv
Passer montanus
Bogfinke
Bogfinke
Fringilla coelebs
Musvit
Musvit
Parus major
Rødhals
Rødhals
Erithacus rubecula
Stær
Stær
Sturnus vulgaris
Solsort
Solsort
Turdus merula
Opret
Opret Kobjælde
Anemone pulsatilla
Gærdesmutte
Gærdesmutte
Troglodytes troglodytes
Hugorm
Hugorm
Vipera berus
Blåmejse
Blåmejse
Cyanistes caeruleus
Grønirisk
Grønirisk
Carduelis chloris
Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Markfirben
Markfirben
Lacerta agilis
Skovblåfugl
Skovblåfugl
Celastrina argiolus
Blå
Blå Oliebille
Meloe violaceus
Grønbenet
Grønbenet Rørhøne
Gallinula chloropus
Rødgul
Rødgul Forårsugle
Orthosia cerasi
Majspinder
Majspinder
Drymonia ruficornis
Mosgrøn
Mosgrøn Uglespinder
Polyploca ridens
Stor
Stor Humleflue
Bombylius major
Fugl
Fugl ubest.
Aves indet.
Fugl
Fugl ubest.
Aves indet.
Fugl
Fugl ubest.
Aves indet.