Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Karsten Keibel
    Foto: Karsten Keibel
  • Fotograf: Kirsten D. Nielsen
    Foto: Kirsten D. Nielsen
  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard

Atlas

: Almindelig Ene overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En busk eller et lille træ, Træformen kan under gunstige betingelser, men sjældent, blive henved 12 meter høj.

Den er tvebo med særskilte han- og hunplanter.

Bladene er kort nåleformede og sidder 3 og 3 i krans. Nålene er udpræget stikkende.

Kronen danner sig i 2 arveligt bestemte former: Den kan være udpræget søjleformet og ret høj - eller langt fladere og mere udbredt til siden.

Stamme og hovedgrene er dybt furede med rødbrun bark, der skaller af i lange tynde flager.

Frugten er en bærkogle, som er 5-7 mm. i diameter og i moden tilstand sortblå, med sortbrunt kød og voksovertræk. Bærkoglerne er først grønne og næsten 2 år om at modnes.

Almindelig Ene
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Karsten Keibel

Variation

: Kronen er meget variabel og findes typisk i enten søjleform eller langt mere fladt udbredt form.

Forveksling

: Der er ikke oplagte forvekslingsmuligheder, når man betragter planten og dens bladnåle tæt på. Men på afstand kan den forveksles me former af Thuja m.v. med en søjleformet vækst.

Dog kan nævnes, at Fjeld Ene - Juniperus communis ssp. nana - undertiden plantes. Den har stærkt nedliggende, udbredt vækst med lange, stærkt forgrenede jordstrygende hovedgrene og hvælvede 5-15 mm. lange, indadbøjede og ret brede nåle.

Udbredelse

: Den er ret udbredt i Jylland, forekommer hist og her i Nordsjælland og på Bornholm, og er ellers sjælden.
Almindelig Ene - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt. Den blomstrer maj-juni.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Ene baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Ene - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Ene - månedlig fordeling

Biologi

: Et tvebo træ med særskilte han- og hunplanter. Blomsterne bestøves ved vindens hjælp.

Frøskallen er hård, og frøet bevarer spiringsevnen ved tarmpassage, når bærkoglen spises af fugle (endozoisk spredning).

Ene fylder meget i den gamle folketro og har haft - og har - en udbredt anvendelse som krydderplante og også medicinsk. Det er som bekendt Enens frugter, der giver smag til gin, og de er et fortrinligt krydderi til kødretter af hare, hjort, fasan m.v.

Etymologi:

Juniperus er det gamle latinske navn for planten. Ene er af gammel germansk oprindelse og er af kringlede veje beslægtet med det latinske navn juniperus.

Levested

: Den vokser i lysåbne skove og krat og på tørre hedebakker m.v. - Den er dog ikke kun en surbundsplante, men kan også vokse under stærkt kalkprægede forhold som ved Jydelejet på Møns Klint.

Den kan også ses om tilfældigt indslæbt på f.eks. jernbaneterræn.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2



Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter 1956 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: