Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Per Taudal Poulsen
    Foto: Per Taudal Poulsen
  • Fotograf: Karin Olesen
    Foto: Karin Olesen
  • Fotograf: Pernille Bjørchmar Toft  Jensen
    Foto: Pernille Bjørchmar Toft Jensen

Atlas

: Eng-Vejbred overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Ligner Ager-Vejbred en del. Blade ret tykke, lysegrønne, spredt hårede og med kileformet basis og ofte 3 strenge. Blomsterskafterne er oprette og med ret åbent, ofte violet anløbent aks. Kapslen (buddiken) har 8-11 frø.
Eng-Vejbred
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Per Taudal Poulsen

Variation

: Der er betydelig variation i bladenes behåring. Bladene kan være takkede.

Forveksling

: Den forveksles let med Ager-Vejbred og skelnes især fra denne på antallet af frø i kapslen.

De 3 underarter af Glat Vejbred skelnes ud fra følgende karakterer:

Glat Vejbred: Oprette blomsteraks, 6-10 lysebrune frø i kapslen. I reglen næsten glat. Bladene har afskåret til svagt hjerteformet grund.

Ager-Vejbred: Bueformet opstigende blomsteraks, 12-24 mørkebrune frø i kapslen. Brede spredt hårede, ofte rundtakkede, og med kileformet grund.

Eng-Vejbred: Noget sukkulente, lysegrønne, spredt hårede blade. Der er 8-11 frø i kapslen. Bladene har kileformet basis og det nederste af skaftet er ofte violet anløbet.

Se i øvrigt nøglen til adskillelse af underarterne under Glat Vejbred.

Udbredelse

: Den er formentlig en ret god indikator for botanisk værdifuld strandeng, og er sikkert ikke specielt almindelig, men udbredelsen i Danmark er ikke særlig godt kendt.
Eng-Vejbred - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-september som hovedarten.

Tidsmæssig fordeling

af Eng-Vejbred baseret på Naturbasens observationer:
Eng-Vejbred - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Eng-Vejbred - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt, hvor blomsterne bestøves ved vindens hjælp. Frøene spredes med vinden og med vand.

Det latinske slægtsnavn Plantago er afledt af latin: planta = fodsål, som sigter til bladformen hos arter som Glat Vejbred; artsnavnet major betyder den større og sigter til hovedartens kraftige vækst, og at det er den største art i slægten.

Underartsnavnet winteri er efter botanikeren Winter. Det danske slægtsnavn Vejbred stammer tilbage til middelalderen og sigter til, at planten breder sig kraftigt langs veje og stier. Det danske underartsnavn Eng- sigter til voksesteder, som oftest er strandenge.

Levested

: Saltholdig bund på strandenge og strandoverdrev.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Liden
Liden Lærkespore
Corydalis intermedia
Storblomstret
Storblomstret Kodr...
Primula vulgaris
Tyndakset
Tyndakset Gøgeurt
Orchis mascula
Pattedyr
Pattedyr ubest.
Mammalia indet.
Overdrevblodbi
Overdrevblodbi
Sphecodes ephippius
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Dværgflagermus
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus
Mørkbuget
Mørkbuget Knortegås
Branta bernicla bernicla
Admiral
Admiral
Vanessa atalanta
Sæl
Sæl ubest.
Phocidae indet.
Stor
Stor Præstekrave
Charadrius hiaticula
Insekt
Insekt ubest.
Insecta indet.
Langstilket
Langstilket Lærkes...
Corydalis solida
Havtorn
Havtorn
Hippophaë rhamnoides
Forskelligbladet
Forskelligbladet V...
Kindbergia praelonga
Kliddet
Kliddet Bægerlav
Cladonia ramulosa
Almindelig
Almindelig Kløvtand
Dicranum scoparium
Slåenblomstmåler
Slåenblomstmåler
Pasiphila chloerata
Grønsisken
Grønsisken
Carduelis spinus
Almindelig
Almindelig Hvid Vi...
Motacilla alba ssp. alba
Fisk
Fisk ubest.
Pisces indet.
Skovugle
Skovugle
Diarsia mendica
Gyvel
Gyvel
Cytisus scoparius
Almindelig
Almindelig Havesvi...
Syrphus ribesii
Bægerlav
Bægerlav sp.
Cladonia sp.
Fugle-Kirsebær
Fugle-Kirsebær
Prunus avium