Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kirsten D. Nielsen
    Foto: Kirsten D. Nielsen
  • Fotograf: Karen Thomsen
    Foto: Karen Thomsen
  • Fotograf: Karen Thomsen
    Foto: Karen Thomsen

Atlas

: Opium-Valmue overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Opium-Valmue bliver indtil meterhøj, men er ofte lavere. Stænglen er i reglen lidt grenet foroven.

Blomsterstilkene har i reglen stive, gule børstehår, men ellers er den glat. Stængel og blade er blågrønne og tit noget duggede.

Bladene er enkle og grovtakkede.

Kronbladene er store, indtil 6 cm; deres farve varierer fra hvid til mørkviolet, og de har næsten altid en større, mørkere plet ved basis.

Kaplen bliver indtil 27 mm og er afrundet oval til kugleformet og glat.

Opium-Valmue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Karen Thomsen

Variation

: Ikke sjældent mangler de gule børstehår på stænglen, og planten er så helt glat.

Forveksling

: Med de glatte, blågrønne og ofte duggede blade og stængel og de stive gule hår på blomsterstilken er der næppe væsentlige forvekslingsmuligheder med andre valmuer.

Udbredelse

: Planten er temmelig almindelig som forvildet, men også meget ubestandig. Frøene kan dog ofte overleve vinteren og indgå i frøbanker på ikke for udsatte steder.
Opium-Valmue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-september, men er let at kende uden for blomstringstiden på de blågrønne, ofte duggede blade.

Tidsmæssig fordeling

af Opium-Valmue baseret på Naturbasens observationer:
Opium-Valmue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Opium-Valmue - månedlig fordeling

Biologi

: Som de fleste øvrige valmuer er Opium-Valmuen enårig. Blomsterne er honningløse, men bestøves ivrigt af insekter, der samler pollen. Frøene spredes ved vindslyngspredning.

Opium-Valmue er basisplante for udvinding af opium og produktion af morfin m.v. - De virksomme stoffer indvindes fra saften i kapslen.Indholdsstofferne er dødelige i større doser.

De modne frø er dog uden virksomme stoffer og anvendes til birkes.

Opium-Valmue er en ældgammel kulturplante, der har været kendt og udnyttet siden stenalderen. Dens indholdsstoffer har udgjort den væsentlige virksomme del i meget naturmedicin, heksesalver m.v.

Etymologi

Papaver er det gamle latinske navn for valmue. Det danske slægtsnavn Valmue er et sammensat ord af "vælsk" - "udenlandsk", ""fra Vallonien" og "mue", som det er ældre og oprindelige danske navn for slægten, i lighed med tysk "Mohn" = "Valmue".

Det latinske artsnavn "somniferum" betyder meget betegnende "søvndyssende".

Levested

: Opium-Valmue findes forvildet på ruderater, langs vejkanter, i industrikvarterer, hvor der har været hængt mejsebolde op osv. Den dyrkes i mindre udstrækning som prydplante.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: