Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Belinda Andersen
    Foto: Belinda Andersen
  • Fotograf: Hanne  bjørnhart
    Foto: Hanne bjørnhart
  • Fotograf: Hanne  bjørnhart
    Foto: Hanne bjørnhart

Atlas

: Liden Siv overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den vokser normalt i små tuer, men stænglerne kan stå ret enligt. Stråene er løgformet fortykkede ved basis, hvilket er et godt vejledende feltkendetegn. Bladene er rendeformede og især hos landformen samlede ved stråets fortykkede basis og med ret på på stænglen. Bladene har tværvægge, der er ret utydelige.

Hos vandformen udgår ofte bladrige vegetative skud fra rodslående led.

Blomsten er uden svøbblade og blosterbladene 2-3 mm. lange, grønlige eller brunlige.og butte. Blomsterne sidder i nøgler, men ofte kan nogle af blomsterne i nøglerne være erstattet af vegetative bladskud.

Liden Siv
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hanne bjørnhart

Variation

: Vand-, land- og sumpformer kan være ret forskellige. Især vandformer har ofte lange udløbere.

Forveksling

: Liden Siv kender først og fremmest på de løgformet opsvulmede stængelbaser og de butte indre blosterblade. Vandformen kan evt. forveksles med Flydende Sumpstrå, men kendes på, at have bladene siddende i etaber.

Udbredelse

: Liden Siv er temmelig almindelig på egnede voksesteder i Jylland og på Bornholm. Den er temmelig sjælden i Nordøstsjælland og ellers sjælden eller fraværende.
Liden Siv - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-september, men skal normalt kendes vegetativt på de løgformet opsvulmede stængelbaser.

Tidsmæssig fordeling

af Liden Siv baseret på Naturbasens observationer:
Liden Siv - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Liden Siv - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig siv med vindbestøvning. Frøene spredes med vind og vand. Den har vegetativ formering ved rodslående bladskud.

Levested

: Fugtig, i reglen næringsfattig bund og også på lavt vand i næringsrige søer og deres bredder.

Trusler

: Eutrofiering og tilgroning af voksestederne.

Bevaringstiltag

: Ingen særlige. Men de plantesamfund, hvor arten indgår, trues ofte af tilgroning og eutrofiering.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Siv og Frytler, Jens Christian Schou, BNFs forlag 2010. ISBN: 87-87746-10-7

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Hare
Hare
Lepus europaeus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Mørk
Mørk Jordhumle
Bombus terrestris
Vinbjergsnegl
Vinbjergsnegl
Helix pomatia
Vinbjergsnegl
Vinbjergsnegl
Helix pomatia
Kratsnegl
Kratsnegl
Arianta arbustorum
Kratsnegl
Kratsnegl
Arianta arbustorum
Vinbjergsnegl
Vinbjergsnegl
Helix pomatia
Grønbenet
Grønbenet Rørhøne
Gallinula chloropus
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Knarand
Knarand
Anas strepera
Landsvale
Landsvale
Hirundo rustica
Rørhøg
Rørhøg
Circus aeruginosus
Ringdue
Ringdue
Columba palumbus
Vibe
Vibe
Vanellus vanellus
Fasan
Fasan
Phasianus colchicus
Grågås
Grågås
Anser anser
Gravand
Gravand
Tadorna tadorna
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Toppet
Toppet Lappedykker
Podiceps cristatus
Grågås
Grågås
Anser anser
Bramgås
Bramgås
Branta leucopsis