Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lisa  Ammitzbøll
    Foto: Lisa Ammitzbøll
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders
  • Fotograf: Ingrid Jelbech
    Foto: Ingrid Jelbech

Atlas

: Taks overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Taks kendes ret let fra andre nåletræer på de brede, bløde 10-45 mm lange nåle, der på oversiden er mørkegrønne med fremtrædende midtribbe. De er regelmæssigt, mere eller mindre toradet anbragt. I modsætning til mange nåletræer er Taks uden aromatisk lugt og mangler harpikskanaler, som de andre har. Hanblomsterne er lysegule og sidder i tætte klaser, hunblomsterne er enlige. Frugten er en etfrøet bæragtig kogle, først grøn, senere rød. Årsskuddene er først grønne, siden rødbrune; barken er glat, hos ældre individer afskallende, grå til rødbrun.
Taks
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kim Woelders

Forveksling

: Den kendes ret let fra andre nåletræer på de brede, bløde, ikke aromatisk duftende nåle.

Japansk Taks (Taxus cuspidata) og Hybrid-Taks (T. baccata x cuspitata) dyrkes ret sjældent i Danmark, men frøformerer sig ikke. Den første har stærkt kølede knopskæl, den anden svagt kølede knopskæl og mere uregelmæssigt anbragte nåle end Almindelig Taks.

Udbredelse

: Taks må efterhånden betegnes som temmelig almindelig som forvildet fra dyrkning. Den er blevet stedse almindeligere i Danmark inden for de sidste 40-50 år.

I Danmark er Taks vistnok oprindeligt vildtvoksende ved Munkebjerg ved Vejle, og kun der. Men den har i historisk tid været langt mere udbredt (ses bl.a. af stednavne).

Den forvildes dog let fra f.eks. haver, parker og kirkegårde, hvor den anvendes meget, og opvækst på op til 2-3 meter eller mere ses med stigende hyppighed i især bynære skove og krat.

På bl.a. Møns Klint kan den være naturligt indvandret fra Rügen i Nordtyskland, hvor den gror vildt.

Taks - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Stedsegrøn, ses året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Taks baseret på Naturbasens observationer:
Taks - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Taks - månedlig fordeling

Biologi

: Taks kan blive et middelstort træ på 15-20 meter, i Danmark dog oftest en høj busk eller et lille træ på indtil 5-8 meter.

Frøkappen er sød og saftig, og frugterne efterstræbes af fugle. Frø og øvrige plantedele er derimod giftige, men frøet passerer ufordøjet gennem fuglens tarm - og planten spredes derved.

Planten er særlig giftig for pattedyr, især for heste. P.g.a. giftigheden for heste har man i historisk tid søgt at udrydde planten som vildtvoksende.

Etymologi:

Det latinske slægtsnavn "Taxus" er det gamle romersk-latinske navn for planten. Artsnavnet "baccata" betyder "den bærbærende", "den som har bær" - og hentyder til frøets saftige frøkappe, som dog ikke er et bær i biologisk forstand. - Det danske slægtsnavn "Taks" er det samme som det latinske.

Det gamle danske navn for Taks var Yr, og det blev omformet til I eller Y i stednavne, f.eks. Ikast, Isted, Yding Skovhøj. Danmark kan være afledt af dan - taksbue, folk med taksbuer, men det er omtvistet.

Levested

: Lidt fugtig, gerne kalkholdig bund i skove, krat m.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Forskellen til Japansk Taks og Hybrid-Taks er beskrevet i Atlas Flora Danica-publikation (kontakt: Per Hartvig).

De senest indberettede arter i Naturbasen: