Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen
  • Fotograf: Jan  Sørensen
    Foto: Jan Sørensen
  • Fotograf: Hanne  bjørnhart
    Foto: Hanne bjørnhart

Atlas

: Rød Arve overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En lille glat, enårig (sommerannuel: spirer frem om foråret og visner efter afblomstring) plante med grenet, nedliggende stængel.

Bladene er modsatte og ægformede og brunprikkede på undersiden.

Kronen er rød med violet grund. Blomsterne sidder på stilke, der udgår fra bladhjørnerne. Støvdragerne har hårede, forneden sammenvoksede støvtråde fæstet ved kronrørets grund.

Den har en karakteristisk frøkapsel, der åbner sig på tværs med et låg.

Rød Arve
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Finn Krone

Forveksling

: I blomst er den umiskendelig. Når der ikke er blomster, kan den ligne Almindelig Fuglegræs på bladene; så må man kigge efter de karakteristiske kapsler.

Blå Arve - Anagallis arvensis ssp. foemina - har blå kronblade og blomsterstilke af længde med eller kortere end støttebladene; sjældent ukrudt på ruderater m.v.

Udbredelse

: Den er hjemmehørende i Middelhavsegnene, men spredt med agerdyrkningen.

Den har været en meget almindelig ukrudtsplante, men er gået meget tilbage på grund af herbicidsprøjtning og nærmer sig nu hist og her til temmelig almindelig. Den kan dog spire frem fra frøpuljer mange steder.

Rød Arve - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-august.

Tidsmæssig fordeling

af Rød Arve baseret på Naturbasens observationer:
Rød Arve - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rød Arve - månedlig fordeling

Biologi

: En enårig plante med insektbestøvning, evt. selvbestøvning, af blomserne.

Etymologi:

Anagallis forklares med græsk: anagalao="briste i latter" og skal hentyde til, at den i oldtiden blev brugt som middel mod melankoli.

Arvensis: voksende på agerjord.

Arve er et gammelt dansk "jokernavn" for småt voksende ukrudtsplanter og brugtes og bruges om en række vidtforskellige arter.

På dansk har den været kaldt "grine til middag" hentydende til, at blomsterne kun er åbne i klart solskin om formiddagen.

Levested

: På agerjord, i haver o.s.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Guldnælde
Guldnælde
Lamiastrum galeobdolon
Nikkende
Nikkende Fuglemælk
Ornithogalum nutans
Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Nellikegnaver
Nellikegnaver
Hypera arator
Rudetæge
Rudetæge
Syromastus rhombeus
Korthåret
Korthåret Frøtæge
Stygnocoris fuligineus
Pindsvinebille
Pindsvinebille
Hispa atra
Dværgsandløber
Dværgsandløber
Harpalus pumilus
Ertsfarvet
Ertsfarvet Hjertes...
Cardiophorus asellus
Skinnende
Skinnende Møggraver
Onthophagus coenobita
Brunbenet
Brunbenet Klitstum...
Hypocaccus metallicus
Snog
Snog
Natrix natrix
Markfirben
Markfirben
Lacerta agilis
Rødpelset
Rødpelset Jordbi
Andrena fulva
Skovvejbi
Skovvejbi
Halictus rubicundus
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Strand-Karse
Strand-Karse
Lepidium latifolium
Rød
Rød Tvetand
Lamium purpureum
Mirabel
Mirabel
Prunus cerasifera
Blå
Blå Oliebille
Meloe violaceus
Skovvejbi
Skovvejbi
Halictus rubicundus
Kæbeløber
Kæbeløber
Stomis pumicatus
Bomlærke
Bomlærke
Emberiza calandra
Stor
Stor Flagspætte
Dendrocopos major
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Sydflagermus
Sydflagermus
Eptesicus serotinus