Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Steffen Verlin
    Foto: Steffen Verlin
  • Fotograf: Steffen Verlin
    Foto: Steffen Verlin
  • Fotograf: Ena Nielsen-Refs
    Foto: Ena Nielsen-Refs

Atlas

: Prikbladet Fredløs overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den bliver indtil meterhøj og har blomsterne sidden parvis i bladhjørnerne på de øverste ca. 2/3 af stænglen. De er 1-1,5 cm. brede og gule-mørkegule.

Bladene er kort blødhårede, lancetformede siddende til kortstilkede og indtil 12 cm. lange. De sidder 3-4 i kreds, men også nu og da modsatte elle spredte. De er tydeligt sortkirtlede.

Den er bestanddannende med sine udløbere.

Prikbladet Fredløs
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Steffen Verlin

Forveksling

: Den forveksles ret let med Almindelig Fredløs, men denne har blade der er næsten glatte på oversiden og noget mindre blomster, der sidder på korte, bladbærende sidegrene til hovedstænglen, ikke udgående fra bladhjørnerne.

Den sjældent forvildede Lysegul Fredløs minder om Almindelig Fredløs og har blomster på bladbærende sidegrene til hovedstænglen.

Udbredelse

: Den forvildes med stigende hyppighed fra dyrkning, ved udsmidning af haveaffald, transport af jordstængelstykker med entreprenørmaskiner osv. - Den er efterhånden almindelig, i alt fald i bynære områder på Øerne og i Østjylland. - Den er under kraftig udbredelse og er blevet meget mere almindelig de senere år.
Prikbladet Fredløs - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-september. Uden for blomstringstiden kendes den ret let fra Almindelig Fredløs på de tydeligt mere lodne blade og kraftigere udviklede mørke kirtler på bladene (Almindelig Fredløs har også mørke bladkirtler, men de er tydeligt mindre).

Tidsmæssig fordeling

af Prikbladet Fredløs baseret på Naturbasens observationer:
Prikbladet Fredløs - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Prikbladet Fredløs - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med insektbestøvning. Frøsætning er sjælden i Danmark og formeringen er overvejende vegetativ med den vidtkrybende jordstængel.

Levested

: Parker, støjvolde, gamle haver, ruderater, bynære skove o.l.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: