Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
Chironomus anthracinus
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Dahlgreen

Udbredelse

af Chironomus anthracinus baseret på Naturbasens observationer:
Chironomus anthracinus - udbredelseskort

Tidsmæssig fordeling

af Chironomus anthracinus baseret på Naturbasens observationer:
Chironomus anthracinus - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Chironomus anthracinus - månedlig fordeling

Biologi

: Den har 4 larvestadier, og en enårig- til toårig livscyklus afhængig af tilgangen af føde. De fuldt udviklede insekter flyver i en 14- dages periode i slutningen af april eller første halvdel af maj måned

Larverne lever i lodrette, koniske silkeforede rør i sedimentet på barbunden i dybe søer, hvor der er iltfrit hele året igennem. Ved at ventilere, d.v.s. bugte kroppen frem og tilbage frembringer larven en vandstrøm ned igennem røret og får på den måde tilført vand og ilt. Larverne æder overfladen af sedimentet med de nysedimenterede alger, som har en højt næringsværdi. Når iltindholdet er højt, opbygger larven et lager af kulhydratet glykogen Larverne fortsætter med at æde og vokse, indtil iltindholdet når ned på 2- 3 mg ilt pr. Liter. Når iltindholdet er under 1 mg standser fødeoptagelsen Forvandlingen fra larve til puppe foregår gradvist over dage eller uger

Ved en vandtemperatur på 7 grader omkring 1. maj stiger pupperne til vejrs som luftblærer. De gennemborer vandoverfladen ved hjælp af en række hår på hovedet, som fungerer som syle På overfladen lægger puppen sig som en båd på vandet Under opstigningen udvider luften under puppehinden sig til mere end det dobbelte, og derved revner huden fortil i ryggen. I løbet af et øjeblik kravler insektet ud og kan flyve bort. Hele processen tager 35 sekunder

Opstign...  Vis mere

Levested

: Chironomus anthracinus ( herefter Ca ) er en circumpolar art, der lever i de dybe søers kolde og iltfattige dele ( d.v.s. i profundalzonen ) og den er tilpasset langvarig føde- og iltmangel I Danmark er den kendt fra et fåtal af dybe danske søer, heriblandt Esrum Sø, Furesøen, Hald sø, Grane Langsø og Hampen Sø Den er kendt for at optræde i enorme sværme på mange milliarder myg, men I Hald Sø er den gået markant tilbage. Ifølge en undersøgelse i 2020- 21 på grund af en stor nedgang i mængden af fytoplankton

Trusler

: Overlevelsen af larver er meget afhængig af tilgangen af føde, d.v.s. nedsunkne alger, hvor især kiselalger er vigtige. Tillige af prædationen af fisk som hork, aborre og ål. Hvis springlaget er ustabilt eller brydes tidligt på grund af en kold og blæsende sommer, så vil længden af den periode hvor fiskene kan prædere på dansemyggelarverne øges markant, og mængden af larver vil falde
Litteratur brugt til denne beskrivelse
M. Tokeshi m. fl., 13 july 1995: Repruductive behavior in Chironomus anthracinus with a consideratin of the evolution of swarming

Pétur M. Jónasson 1972: Ecology and Production of the Profundal Benthos

Kaj Sand- Jensen m. fl.: Naturen i de ferske vande, 2. udgave 2017

Per Gørtz m. fl. Profundalfaunaen i Hald Sø, 2020 – 21 ( Opgave udført for Viborg Kommune )

De senest indberettede arter i Naturbasen: