Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Rasmus Nielsen
    Foto: Rasmus Nielsen
  • Fotograf: Dorte og Flemming Sørensen
    Foto: Dorte og Flemming Sørensen
  • Fotograf: Christian Sørensen
    Foto: Christian Sørensen

Kendetegn

: Regnklægen (Haematopota pluvialis) er en mellemstor, grå eller gråsort flue med en længde på 8-13 mm, med et vingefang på 8-11 mm. Den har klare grå- og brunmarmorerede vinger, der i hvile samles vandret henover ryggen (taglagte). Brystet er gråsort med fem lysere grå striber og grålig behåring. Bagkroppen (abdomen) er smal og har en svag serie af lysere grå pletter på en grå eller gråsort baggrund. Benene er sorte med grå bestøvning og med 2 gule ringe på midt- og bagskinneben, mens forskinnebenene er gule ved basis. Hovedet er bredere end brystet. Hunnen har tydeligt mønstrede øjne med tre zig-zag bånd hen over øjet. Øjnene er, hos hunnen, adskilte af en bred pandestribe, mens hannens øjne støder sammen. Hannens øjne er kun mønstrede langs den nederste kant. Øjnene er hårede hos begge køn, men kraftigst hos hannen. Over basis af antennerne findes hos hunnerne et bredt, sort bånd, efterfulgt af to runde sorte pletter, samt en mindre plet i midtlinjen. Antennerne er ca. 1,5 gange hovedets længde og består af seks led, hvor 1. og 3. led er lange, 2. led er kort og de tre sidste led udgør endegriflen. 1. antenneled er desuden stærkt fortykket, overvejende sort, med gråt bestøvet inderside. Palperne er kegleformede hos hanner og krumt tilspidsede hos hunner.

Larverne er cylindriske og tilspidsede i begge ender.

Almindelig Regnklæg
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henrik Stenholt

Variation

: Arten varierer meget i størrelse (8-13mm lang).

Forveksling

: Kan forveksles med andre arter i slægten Haematopota. Bl.a. H. bigóti, men denne har et brunsort 1. antenneled, der er kraftigere gråt bestøvet. Derudover er lår og skinneben hos H. bigóti overvejende gule og vingerne er mere grå end hos H. pluvialis. H. bigóti er sjælden i Danmark, men er observeret på Amager.

Desuden kaldes klægerne ofte fejlagtigt for bremser, der modsat klægen ikke suger blod, men derimod har parasittiske larver.

Udbredelse

: Meget almindelig og udbredt i hele landet.
Almindelig Regnklæg - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses fra maj til september, men topper i juni-juli.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Regnklæg baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Regnklæg - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Regnklæg - månedlig fordeling

Biologi

: Hunner har bidende munddele og suger blod hos primært køer og heste, men tager også gerne en tår af os på vores gåtur eller når vi daser ved stranden. Specielt i varmt og fugtigt vejr før og efter regn, hvor regnklægen kan være meget talrig, kan de være en plage. Hanner lever af nektar og mangler derfor de bidende munddele. Hunner lokaliserer deres bytte vha. deres sammensatte øjne. De er lydløse når de flyver, så de kan snige sig uopdaget ind på byttet. Parringen finder sted i juni-august, hvor hannen parer sig med tilfældigt forbi-flyvende hunner. Æggene lægges på sten og planter eller i mudder, tæt ved vand. Når larverne klækker lever de i dynd og mudder, hvor de udsuger andre larver, orme og lignende i det fugtige bundmateriale. Pupperne er fundet i fugtigt sand. De voksne individer kommer frem fra slutningen af maj og kan træffes hen til september. Regnklægen lever formentlig kun omkring et år.

Levested

: Regnklæg findes på marker og enge nær kreaturer og heste, samt i lysninger i skove, nær veje osv.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Andersen, N. M., et al. (1970). Danmarks dyreverden. Bd. 2 (Hvirvelløse dyr II). Rosenkilde og Bagger, Denmark, pp. 228-230

Dansk Naturhistorisk Forening (1960). Danmarks fauna. Bd. 66 (Tovinger II. Almindelig Del, Våbenfluer, Klæger M. Fl.) G.E.C. Gad, København, pp. 171-177

www.wildlifetrusts.org...notch-horned-cleg-fly-horse-fly (set 31/07 2019)

www.naturporten.dk...regnklaeg (set 31/07 2019)

De senest indberettede arter i Naturbasen: