Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bo  Valeur
    Foto: Bo Valeur
  • Fotograf: Torben Overgaard
    Foto: Torben Overgaard
  • Fotograf: Torben Overgaard
    Foto: Torben Overgaard

Atlas

: Mørk Myresvirreflue overvåges i Atlasprojektet Danmarks Svirrefluer

Kendetegn

: Kroppen er 8-10 mm lang og generelt rimelig mørk og kompakt i udseendet med korte rundede vinger. Antennerne skiller sig ud fra de fleste andre svirrefluers ved at være forholdsvis lange. Det 3. antenneled skal være cirka 2 gange så langt som det 2. antenneled. Scutellum (pladen bag brystet) er skinnende sort eventuelt med et grønligt skær og har to små sorte torne i spidsen, hvor imellem randen er lige. Behåringen på brystet (thoracic dorsum) er udelukkende gul, og selve pladen er sort. Microdon hører desuden til en af de svirreflue slægter, hvor øjnene er adskilte hos begge køn, dog har hannen stadig det korteste mellemrum imellem øjnene.
Mørk Myresvirreflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bo Valeur

Variation

: I Sverige er der fundet individer, hvor tornene på spidsen af scutellum ikke er særligt tydelige, men nærmere ligner knopper.

Forveksling

: Slægten Microdon med sine tre arter i Danmark, er den eneste repræsentant vi har fra svirreflue underfamilien Microdontinae. Fælles for underfamilien er de forlængede antenner, hvor 1. og 2. led tilsammen er længere end 3. led, og et specielt bagudrettet årevedhæng fra åre R45, der næsten ligner en tværribbe. Skuldrene er også hårede som hos underfamilien Eristalinae. Specielt vingeåremønstret gør det umuligt at forveksle Microdon slægten med nogle andre danske svirrefluer. Overfladisk kan de måske ligne honningbier, men myresvirrefluerne har kun et par vinger, og antennerne består trods forlængelsen kun af tre led.

Alle tre arter: Kalk-myresvirreflue (M. devius), Mose-myresvirreflue (M. myrmicae) og Mørk myresvirreflue (M. analis) er sjældne til meget sjældne i Danmark. Er man så heldig at finde en af dem er det scutellums farve og form, og farven på brystets behåring man skal være opmærksom på.

Kalk-myresvirreflue har sorte hår på brystet ved vingefæstet og et sort scutellum med en konkav rand imellem tornene. Denne er den mest sjældne med sidste danske fund i Falster i 1954.

Mose-myresvirreflue skiller sig tydeligt ud ved at have et rødligt brunt scutellum.

Mørk myresvirreflue har som Kalk-svirreflue et sort scutellum, men randen imellem tornene er lige, og desuden er alt hår på brystet lyst.

Microdon analis er for nyligt blevet opdelt til også at bestå af arten Microdon major. Disse to søsterarter kan kun skelnes på morfologiske detaljer ved larven og det, at de parasiterer på forskellige myreslægter. Denne mere eller mindre nye art har jeg ikke taget højde for her.

Udbredelse

: I Norden er Mørk myresvirreflue almindelig i Finland og det meste af Sverige, men ses kun pletvis i Norge. Overordnet kan den findes i hele Europa, Nordafrika og Sibirien og helt frem til Stillehavet. Generelt er Mørk myresvirreflue den hyppigst forekommende af Microdon arterne. På den danske rødliste er den vurderet som sårbar (VU).
Mørk Myresvirreflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den kan træffes fra midten af maj til midten af juli, hvor den har flyvetid. Modsat andre svirreflue arter ses den aldrig på blomster, og den har heller ikke den karakteristiske svirren. Den vil derfor være nemmest at finde siddende i lav vegetation.

Vil man lede efter puppen under sten eller bark, skal man kigge fra slutningen af april til midten af maj.

Tidsmæssig fordeling

af Mørk Myresvirreflue baseret på Naturbasens observationer:
Mørk Myresvirreflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mørk Myresvirreflue - månedlig fordeling

Biologi

: De voksne individer har et udseende der minder om en honningbi, et fænomen kaldet mimicry. Hannen udnytter også sit lidt faretruende udseende, når den beskytter sit territorie. Her vil den sidde lavt i græsset og holde udkig efter hunner og gå til angreb på alle andre insekter, der kommer for tæt på. Kommer en hun forbi vil den efter parringen lægge sine æg i dødt ved i forbindelse med et myrebo. Myresvirrefluerne har nemlig en helt speciel biologi inden for svirrefluerne, idet deres larver er de eneste, der lever i myrebo og ernærer sig ved myreæg og larver. Mørk myresvirreflue er kendt for at parasitere myrer af slægten Lasius. Om den kun parasiterer på denne slægt er der endnu uvished omkring.

Selve ægklækningstiden er lang i forhold til andre svirrefluer (gennemsnittet er 12 dage), men det går til gengæld hurtigt når først ægget klækker. Larven kan nemlig lægge et tryk på æggeskallen, så den revner på langs, så den hurtigt kan komme fri. Dette kan ses som en tilpasning til at leve i et myrebo, da ægklækningen ellers vil udgøre et sårbart stadie. Selve larven har en kuplet hård øvre skal, der beskytter den mod myrerne. Udformningen gør også, at den ligger meget fladt mod underlaget, så myrerne ikke kan komme til at angribe dens sårbare bløde nedre del. Puppen ligner til forveksling larven, men har en endnu hårdere skal og er karakteriseret ved at få åndingshorn bagtil efter et par dage.

Levested

: I Danmark har den en østlig udbredelse og findes på Sjælland og Lolland, men med et gammelt fund fra Jylland i 1996. Den østlige udbredelse fremgår også af udbredelseskortet fra fugleognatur.dk. Her ses det også, at der er indtastet nye fund fra lokaliteter på Sjælland inden for de sidste par år.

Til dens levesteder stiller den et krav om dødt ved som for eksempel træstubbe, så den kan lægge æg med chancer for, at larven finder værten. Derfor er skove egnede habitater, men den synes også at have en forkærlighed for tørvemoser og gerne med en god bevoksning af sphagnum.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nationalnyckeln till Sveriges flora och fauna. Tvåvingar: Blomflugar. Diptera: Syrphidae: Eristalinae & Microdontinae. Uppsala 2009.

Torp, E, 1994: Danmarks Svirrefluer. Apollo Books, Stenstrup.

Bygebjerg, R., 2005: Svirrefluer. Den Danske Rødliste. www2.dmu.dk...data...

Witek, M., Patricelli, D., Casacci, L. Pietro, Barbero, F., Balletto, E., & Bonelli, S. (2011). Notes on the biology and host ant specificity of the myrmecophilous syrphid fly Microdon major (diptera: Syrphidae), a social parasite of Formica ants (hymenoptera: Formicidae). Sociobiology, 57(2), 261269.

De senest indberettede arter i Naturbasen: