Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Per  Schans Christensen
    Foto: Per Schans Christensen
  • Fotograf: else dilbjerg
    Foto: else dilbjerg
  • Fotograf: Tania Jensen
    Foto: Tania Jensen

Atlas

: Moskusbuk overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde 20-32 mm, og dermed en af landets største træbukke. Farven varierer fra kobber over nuancer af violet til skinnende grøn, altid med et stærkt metalskær. Arten er langstrakt og lettere affladet og elegant bygget med kort pronotum med stumpe sidetorne, aflange slanke dækvinger, lange ben og lange, slanke antenner. Navnet hentyder til, at dyret kan udskille en væske fra kirtler i den bagerste del af forbrystet, der kan minde om duften af moskus eller rosenolie, på samme måde som hos sort bøgebuk (Cerambyx scopoli). Han og hun minder morfologisk om hinanden, dog er hunner lidt kraftigere bygget med proportionelt større bagkrop. Det letteste kendetegn er antennernes længde, der hos hunnen er lig med eller kortere end kropslængden men længere end kropslængden hos hannen.
Moskusbuk
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Niels E Olsen

Variation

: Morfologisk er arten konservativ, men der er stor variation i farven.

Forveksling

: Artens størrelse og udseende gør den umulig at forveksle med nogen anden dansk art.

Udbredelse

: Arten blev tidligere regnet for ret sjælden herhjemme, men har efter alt at dømme bredt sig i de seneste årtier, og er almindelig og udbredt i det østlige Jylland og på Øerne, men er mere sparsom i Vest- og Nordjylland.
Moskusbuk - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De voksne biller er fremme i juli-august.

Tidsmæssig fordeling

af Moskusbuk baseret på Naturbasens observationer:
Moskusbuk - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Moskusbuk - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler udelukkende i piletræer, især seljepil (Salix caprea), men den kendes også fra gråpil (S. cinerea) og skør pil (S. fragilis). Den yngler primært i levende ved, men også døde træer angribes. Arten synes at have en forkærlighed for levende men svækkede piletræer, og ses derfor hyppigt i træer, der allerede er angrebet af den store sommerfugl pileborerens (Cossus cossus) larve, populært kaldet rødorm. Det er blevet observeret, at hanner kan kæmpe om hunner ved, at sparke med benene. Parringen varer flere timer, og foregår oftest på værtstræets større grene. Hunner har gennemsnitligt omkring 50 æg i ovarierne, og udvælger typisk enten stammen eller basis af store grene til æglægning. Hun gnaver et hul i barken, ofte hvor andre insekter allerede har gnavet eller boret, og der lægges et eller flere æg. Larven gennemgår mindst fem stadier, og de første tre lever mellem bark og ved, men derefter borer larven ind i saftveddet, hvor den gradvist gnaver en 30-40 centimeter lang gang. Udviklingen varer 2-3 år, og den voksne larve gnaver sig ud under barken, hvor den gnaver en ca. 10 cm lang gang, der udvides til et kammer, der "fores" med gnavespåner. Heri sker forpupningen i maj-juni.

De voksne biller er dagaktive, og er habile flyvere. De ses ofte på blomster af en række skærmplanter, tidsler, hjortetrøst og mjødurt, samt på ud...  Vis mere

Levested

: Arten er alsidig i sit biotopvalg, og kan findes både i løvskove og i åbne områder som overdrev og enge med spredt busk og træbevoksning, dog altid med tilstedeværelse af piletræer eller pilekrat.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Natur og Museum nr. 3 september 2007, Træbukke, Phillip Francis Thomsen.

Duffy, E.A.J. (1949): A contribution towards the biology of Aromia moschata L., the "musk" beetle. Proceeding of the South London Entomological Natural History Society 1947-48: 82-110.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Hare
Hare
Lepus europaeus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Mørk
Mørk Jordhumle
Bombus terrestris
Vinbjergsnegl
Vinbjergsnegl
Helix pomatia
Vinbjergsnegl
Vinbjergsnegl
Helix pomatia
Kratsnegl
Kratsnegl
Arianta arbustorum
Kratsnegl
Kratsnegl
Arianta arbustorum
Vinbjergsnegl
Vinbjergsnegl
Helix pomatia
Grønbenet
Grønbenet Rørhøne
Gallinula chloropus
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Knarand
Knarand
Anas strepera
Landsvale
Landsvale
Hirundo rustica
Rørhøg
Rørhøg
Circus aeruginosus
Ringdue
Ringdue
Columba palumbus
Vibe
Vibe
Vanellus vanellus
Fasan
Fasan
Phasianus colchicus
Grågås
Grågås
Anser anser
Gravand
Gravand
Tadorna tadorna
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Toppet
Toppet Lappedykker
Podiceps cristatus
Grågås
Grågås
Anser anser
Bramgås
Bramgås
Branta leucopsis