Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Robert Luttik
    Foto: Robert Luttik
  • Fotograf: Ingrid Jelbech
    Foto: Ingrid Jelbech
  • Fotograf: Robert Luttik
    Foto: Robert Luttik

Kendetegn

: Kendetegn. vingefang 36-41 mm. Forvingen (Fig. 408) ret spids og lys grå med mere eller mindre kraf tig, mørkere grå bestøvning; på mange eksemplarer desuden en rødlig farvetone. Den indre mellemlinie meget svag eller helt manglende, den ydre opløst i en række sorte prikker på ribberne. Ring- og nyre- mærke med lyst grå rand; især nyremærket med mørkere grå bestøvning. Bølgelinien lyst grågul. Bagvingen hvidlig med grå bestøvning ved sømmen og forkanten.
Grå Forårsugle
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jeppe Lyngsø

Variation

: Se kendetegn.

Forveksling

: Af slægtens øvrige arter forveksles O. gracilis vel nok oftest med O. cerasi, fra hvilken den dog normalt vil kunne kendes på den mere spidse forvinge, den mere grå farve, og på manglen af lyse ribbestreger i sømfeltet.

Udbredelse

: Eurasiatisk. Fra østsibiriens kyster gennem Centralasien, Kaukasus, og Ural til Rusland og Vesteuropa, og fra det sydlige Mellemskandinavien til den nordlige del af Middelhavsområdet.

Arten er kendt fra alle lande i Europa bortset fra Island, Albanien og Grækenland.

Danmark: Arten er udbredt i hele landet og ret almindelig, men den optræder mest enkeltvis eller fåtalligt.

Norge: Ret almindelig fra sydkysten til Voss i indre Hordeland og til Brumunddal i Sydlige Hedmark.

Sverige: Arten er lokalt ikke sjælden i de sydlige og østlige landskaber; i den øvrige del af udbredelsesområdet sjælden.

Finland: Ret sjælden og varierende i hyppighed og udbredelse.

Grå Forårsugle - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetid fra ultimo april til ultimo maj.

Tidsmæssig fordeling

af Grå Forårsugle baseret på Naturbasens observationer:
Grå Forårsugle - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Grå Forårsugle - månedlig fordeling

Biologi

: Larven lever fra maj til juni eller juli mellem sammenspundne blade af især pil (Salix), men eventuelt også på andre løvtræer og buske, som fx topskud af mosebølle og brombær.

Overvintringen sker som puppe i en kokon i jorden.

Imago kommer til pilerakler og lys.

Levested

: På enge, i moser eller i lyse skove på fugtig bund.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Peder Skou, Danmarks dyreliv bind 5; Nordens Ugler - Apollo Books.

De senest indberettede arter i Naturbasen: