Bent Svensson Artsbestemmelse Karplanter
116 visninger |
Syddanmark
Dette er vist Sylt-Star?
Den vokser ved en skovsti – et forholdsvis lysåbent sted, og med fugtig og leret jordbund.
Bladene er 4-8 mm brede. Stråene er skarpkantede og ru øverst men glatte forneden. De er forholdsvis lange: 60 cm til lidt over 100 cm.
Frugthylstrene undrer mig. De har længde-ribber, som Sylt-Star skal have, men ligner alligevel ikke (når jeg sammenligner med tegninger fra NNF og Kjeld Hansen). Er for kontrastrige i farverne og har tilsyneladende tværfure. Og så er de vist lidt for små. Ifølge NNF skal de være 5-6 mm.
De senest indberettede arter i Naturbasen:
|
|
Kategori | Din vurdering | Forklaring |
---|---|---|
Fototeknik: |
|
Er skarphed, beskæring, belysning i top? |
Situation: |
|
Er adfærden eller sitationen speciel? |
Identifikation: |
|
Vises der specielle kendetegn til id? |
Præsentation: |
|
Egner billedet sig som artens coverbillede? |
Den danske Rødliste er en fortegnelsen over danske dyre-, plante- og svampearter, der er blevet rødlistevurderet efter retningslinier udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN.
At rødlistevurdere vil sige at foretage en vurdering af plante- og dyrearternes risiko for at uddø.
Formålet med rødlisten er dels at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til vurdering af udviklingen i den biologiske mangfoldighed i Danmark og dels at opfylde internationale forpligtelser i henhold til Biodiversitetskonventionen, som Danmark ratificerede i 1994.
Rødlisten danner således et grundlag for en prioritering af naturovervågningen i Danmark og skaber en platform for naturforvaltnings- og naturbeskyttelsesarbejde nationalt og internationalt.
Rødlistekategorierne
Forsvundet (RE, regionally extinct): En art er forsvundet, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets (regionens) grænser, er dødt eller forsvundet fra landet (regionen).
Kritisk truet (CR, critically endangered): En art henføres til kategorien kritisk truet, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid.
Moderat truet (EN, endangered): En art henføres til kategorien moderat truet, når der er en meget stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i nær fremtid.
Sårbar (VU, vulnerable): En art henføres til kategorien sårbar,, når der er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt.
Næsten truet (NT, near threatened): En art henføres til kategorien næsten truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU), men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for sårbar.
Øvrige kategorier (arterne er ikke rødlistede)
Ikke truet (LC, least concern): En art kategoriseres ikke truet, hvis det ved vurderingen viser sig, at den ikke opfylder kriterierne for hverken kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU) eller vurderes at være næsten truet (NT).
Utilstrækkelige data (DD, data deficient): Til denne kategori henføres de arter, hvor der ikke foreligger tilstrækkelig viden om deres udbredelse og/eller populationsstatus til, at der kan foretages en direkte eller indirekte vurdering af deres risiko for at uddø. Ifølge kategoriens kriterier bør der dog være en mistanke om, at arten kan være truet eller endog forsvundet.
Vurdering ikke mulig (NA, not applicable): En art kategoriseres vurdering ikke mulig, hvis der er tale om arter, hvor en rødlistevurdering ikke er mulig, fordi det eksempelvis drejer sig om indførte arter eller strejfende individer eller arter under etablering dvs. at den har været i landet i mindre end 10 år.
Ikke bedømt (NE, not evaluated): En art kategoriseres ikke bedømt, hvis der ikke er foretaget en vurdering af den, eller hvis en vurdering af den ikke kan foretages, f.eks. hvis den er overset, eller den ikke opfylder betingelserne for en rødlistebedømmelse.
Dyr og planter opført på EF-Habitatdirektivets Bilag II, IV og V er af betydning på Europæisk plan.
På bilag II findes arter, der kræver så streng beskyttelse at medlemslandene skal udpege habitat områder, hvor der skal tages særlige hensyn og der ikke må foretages indgreb, der forringer artens udbredelse. I Danmark er der udpeget 254 af disse habitatområder.
På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse både indenfor og udenfor habitatområderne, dvs. alle steder i landskabet hvor de findes. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområde må ikke ødelægges.
På bilag V er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, hvis indsamling i naturen og udnyttelse vil kunne blive genstand for forvaltningsforanstaltninger. Hvis en overvågning viser at disse arters udbredelse er i tilbagegang, kan der fx iværksættes tiltag som forbud mod indsamling eller forbud mod adgang til visse arealer.
Til dig der er en del af kvalitetsudvalget
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle medlemmer af Naturbasen kan deltage.
Som en del af kvalitetsudvalget kan du derfor opleve, at der er brugere der har givet en thumbs up til et fund og derved erklæret sig enig i, at observationen er sandsynlig.
Når systemet er færdigt, vil de almindelige medlemmers godkendelser af observationer tælle med i valideringen af fund. Jo mere erfaring det enkelte medlem har med arterne, jo mere vil deres godkendelse vægte i den samlede validering.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund. Det nye system vil således blive et supplement til den nuværende kvalitetssikring.
Hvis du har spørgsmål til dette, kan du altid skrive til support@naturbasen.dk.
Medlemmer der ikke er en del af kvalitetsudvalget kan se denne besked:
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle brugere kan deltage.
Du kan allerede nu være med til at tilkendegive, at du mener at observationen er korrekt. Det gør du ved at klikke “Ja” til spørgsmålet “Kan du godkende dette fund?”.
Når systemet er færdigt, vil dine godkendelser tælle med, når observationerne valideres. Jo mere erfaring du har med identifikation af den art du har godkendt, jo mere vil din godkendelse vægte i den samlede validering. Din erfaring vil her blive målt ud fra de observationer du har indberettet i Naturbasen.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund.
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle brugere kan deltage.
Du kan allerede nu være med til at tilkendegive, at du mener at artsbestemmelsen er korrekt. Det gør du ved at klikke “Ja” til spørgsmålet “Kan du godkende dette fund?”.
Når systemet er færdigt, vil dine godkendelser tælle med, når observationerne valideres. Jo mere erfaring du har med identifikation af den art du har godkendt, jo mere vil din godkendelse vægte i den samlede validering. Din erfaring vil her blive målt ud fra de observationer du har indberettet i Naturbasen.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund.
Kan du godkende art, lokalitet, dato mv. for denne observation?
Kan du godkende art, lokalitet, dato mv. for denne observation?
Tak fordi du vil hjælpe med at validere denne observation. Giv en kort beskrivelse af hvorfor observationen ikke kan godkendes. Når din besked er sendt, vil kvalitetsudvalget kigge på observationen.
Tak fordi du vil hjælpe med at validere denne observation. Forklar observatøren hvorfor observationen afvises. Når din besked er sendt, vil observatøren modtage besked.
Du har nu igangsat en validering af denne observation.
Klik for at gå i dialog med observatøren.
Vil du annullere valideringen af denne observation?
Vil du fortryde den igangværende validering af denne observation?
Er du sikker på at du vil slette dette billede?
Valideringen er foretaget ud fra følgende kriterier:
Observatørens tidligere, validerede og ikke-redigerede fund af arten
Validerede fund fra lokaliteten
Validerede fund fra kommunen
Artens fænologi ud fra validerede fund
Dokumentationsfoto uploadet
Kjeld Forsom
286 dage siden
· 3858 svar
Fin dokumentation. Det er Spidskapslet Star, Især sidste billede med frugthylstre er karakteristisk. Den skarpe afgrænsning af den den nederste del er en nøglekarakter for Spidskapslet Star.
Hilsen kjeld
Synes godt om · Svar · 1
Henrik Tranberg
286 dage siden
· 9972 svar
ja, tværfurerne siger Spidskapslet Star
Danmarks halvgræsser (J.C. Schou) siger 4½-5½ mm for fugthylstrene (4½-5 for Sylt-Star)
pudsige er de markante længderibber ...
vH
Synes godt om · Svar · 1
Bent Svensson
286 dage siden
Tak for jeres svar.
Jeg havde egentlig udelukket Spidskapslet, da den tilsyneladende har for smalle blade (2-3 mm), og desuden har but-kantede strå. Og nu læser jeg hos Rostrup/Jørgensen, at den har ribbeløse frugter (beskrevet under samlearten, der også omfatter Pigget star).
Så, jeg er stadig usikker på arten.
VH Bent
Synes godt om · Svar · 0
Henrik Tranberg
286 dage siden
· 9972 svar
Schou siger dog 2-4 mm & but trekantede strå
du bliver nok nødt til at skrælle yderbarken af de ældre rødder ...
Synes godt om · Svar · 1
Bent Svensson
286 dage siden
Fint, det vil jeg prøve, tjekker det i morgen.
Synes godt om · Svar · 0
Bent Svensson
284 dage siden
Så fik jeg gravet en tue op (mere eller mindre hel), og vasket jorden af rodklumpen.
Jeg blev lidt overrasket over, at rødderne var så tynde og overvejede, hvordan man mon kan skrælle dem. Men det fungerede fint med at skabe med en kniv. Prøvede både at skrabe forsigtigt og mere brutalt, men resultatet blev det samme: Under barken er farven lys/hvidlig – ikke rødlig eller violet.
Synes godt om · Svar · 0
Bent Svensson
284 dage siden (redigeret for 284 dage siden)
Jeg lægger lige et billede mere på. Til højre ses den tykkeste rod, jeg kunne finde. (Antager, at tykke rødder er ældst.)
Synes godt om · Svar · 0
Bent Svensson
284 dage siden (redigeret for 284 dage siden)
Jeg tjekkede også det nederste støtteblad hos samtlige blomsterstande (fra den pågældende tue). Længden varierede fra 1 cm til 2,5 cm. Billedet viser de to med hhv. kortest og længst nedre støtteblad.
Ifølge Faktasiden for Spidskapslet Star er dennes nedre støtteblad under 1 cm langt.
Synes godt om · Svar · 0
Henrik Tranberg
283 dage siden
· 9972 svar
imponerende dokumentation - her kunne mange rapportører lære en hel del!
blomsterstand, ribber på frugthylstre & rødder siger Sylt-Star - de tilsyneladende tværfurer Spidskapslet ...
violette rødder & frugthylstres tværfurer var spotkarakterer for Spidskapslet Star i AFD, hvilket Kjeld nok kan bekræfte ...
måske mesteren himself = Jens kigger forbi?!
Synes godt om · Svar · 1
Bent Svensson
283 dage siden
Tak for de pæne ord Henrik!
Ja, det ville være lidt ærgerligt, hvis den ender som Carex sp. Håber, den kommer i mål.
Synes godt om · Svar · 0
Kjeld Forsom
283 dage siden
· 3858 svar
Tværfurerne er ret signifikante og det taler for Spidskapslet.
Mes hensyn til ribber. frugtkapslerne ser indtørrede ud og det får ledningsstrenge til at træde frem. ribberne på Syltstar er finere og tynde og ikke så markante.
Hilsen Kjeld
Synes godt om · Svar · 1
Bent Svensson
283 dage siden (redigeret for 283 dage siden)
Ja, og indtørring kan måske også bevirke, at de skrumper...
Jeg har (i går) taget et ekstra billede af frugthylstre. Jeg fik nemlig mistanke om, at begge arter kunne være til stede på mine billeder! Så - nu tog jeg frugter fra netop den tue, jeg havde med hjembragt fra skoven (og fra en blomsterstand med et langt støtteblad). Men de ser lige sådan ud - i al fald for mig at se. De er evt. også noget udtørrede, for billedet er taget et døgn efter tuen blev gravet op.
Synes godt om · Svar · 0
Kjeld Forsom
283 dage siden
· 3858 svar
Har du også dækblade? De er også interessante med kolering.
Det er stadig ledningsstrenge. Der er tale on striber på overflade/hud dom er finere og flere på sylten.
Hilsen kjeld
Synes godt om · Svar · 1
Bent Svensson
283 dage siden (redigeret for 283 dage siden)
Dækblade er vist det samme som dækskæl? I så fald har jeg svært ved at gengive de evt. fine striber med mit mobilkamera. Men det, jeg kan se (også med lup), er et hvidlige/lysegrønne dækblade med en markant grøn stribe i midtlinjen. På mit billede ses det bedst på småakset til venstre.
Synes godt om · Svar · 0
Bent Svensson
281 dage siden (redigeret for 281 dage siden)
Nu har jeg kigget på det med skedehindens tilhæftning. Jeg antager, det drejer sig om det lyse/hvidlige – mere eller mindre kileformede – stykke, som blotlægges, når man trækker nedad i bladet (kan desværre ikke finde nogen definition).
Tilhæftningen er spids, hvilket passer med Sylt, men ikke med Spidskapslet.
Længden er ikke umiddelbart let at bestemme. Ofte er kilen noget skæv, og desuden er overgangen mellem det hvidlige og det grønne noget uskarp.
Men den på billedet vil jeg vurdere til at være ca. 7 mm, hvilket er meget mere, end de 3-5 mm, som skulle gælde for Spidskapslet. (Som mål for dens længde har jeg valgt jeg middelværdien for de to røde linjer, det giver 7 mm.)
Synes godt om · Svar · 0
Bent Svensson
281 dage siden (redigeret for 281 dage siden)
Tværsnit af strået bekræfter de skarpe kanter.
Desuden ser det ikke ud til, at strået er hult. Dette er i modsætning til, hvad der oplyses her om Spidskapslet (scroll ned til ”Description”):
”Culm-center hollow…” Det må nok dreje sig om en hulhed i marven.
www.infoflora.ch...carex-spicata
Synes godt om · Svar · 0
Log på for at skrive en kommentar eller et svar