|
De senest indberettede arter i Naturbasen:
|
|
Kategori | Din vurdering | Forklaring |
---|---|---|
Fototeknik: |
|
Er skarphed, beskæring, belysning i top? |
Situation: |
|
Er adfærden eller sitationen speciel? |
Identifikation: |
|
Vises der specielle kendetegn til id? |
Præsentation: |
|
Egner billedet sig som artens coverbillede? |
Den danske Rødliste er en fortegnelsen over danske dyre-, plante- og svampearter, der er blevet rødlistevurderet efter retningslinier udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN.
At rødlistevurdere vil sige at foretage en vurdering af plante- og dyrearternes risiko for at uddø.
Formålet med rødlisten er dels at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til vurdering af udviklingen i den biologiske mangfoldighed i Danmark og dels at opfylde internationale forpligtelser i henhold til Biodiversitetskonventionen, som Danmark ratificerede i 1994.
Rødlisten danner således et grundlag for en prioritering af naturovervågningen i Danmark og skaber en platform for naturforvaltnings- og naturbeskyttelsesarbejde nationalt og internationalt.
Rødlistekategorierne
Forsvundet (RE, regionally extinct): En art er forsvundet, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets (regionens) grænser, er dødt eller forsvundet fra landet (regionen).
Kritisk truet (CR, critically endangered): En art henføres til kategorien kritisk truet, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid.
Moderat truet (EN, endangered): En art henføres til kategorien moderat truet, når der er en meget stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i nær fremtid.
Sårbar (VU, vulnerable): En art henføres til kategorien sårbar,, når der er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt.
Næsten truet (NT, near threatened): En art henføres til kategorien næsten truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU), men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for sårbar.
Øvrige kategorier (arterne er ikke rødlistede)
Ikke truet (LC, least concern): En art kategoriseres ikke truet, hvis det ved vurderingen viser sig, at den ikke opfylder kriterierne for hverken kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU) eller vurderes at være næsten truet (NT).
Utilstrækkelige data (DD, data deficient): Til denne kategori henføres de arter, hvor der ikke foreligger tilstrækkelig viden om deres udbredelse og/eller populationsstatus til, at der kan foretages en direkte eller indirekte vurdering af deres risiko for at uddø. Ifølge kategoriens kriterier bør der dog være en mistanke om, at arten kan være truet eller endog forsvundet.
Vurdering ikke mulig (NA, not applicable): En art kategoriseres vurdering ikke mulig, hvis der er tale om arter, hvor en rødlistevurdering ikke er mulig, fordi det eksempelvis drejer sig om indførte arter eller strejfende individer eller arter under etablering dvs. at den har været i landet i mindre end 10 år.
Ikke bedømt (NE, not evaluated): En art kategoriseres ikke bedømt, hvis der ikke er foretaget en vurdering af den, eller hvis en vurdering af den ikke kan foretages, f.eks. hvis den er overset, eller den ikke opfylder betingelserne for en rødlistebedømmelse.
Dyr og planter opført på EF-Habitatdirektivets Bilag II, IV og V er af betydning på Europæisk plan.
På bilag II findes arter, der kræver så streng beskyttelse at medlemslandene skal udpege habitat områder, hvor der skal tages særlige hensyn og der ikke må foretages indgreb, der forringer artens udbredelse. I Danmark er der udpeget 254 af disse habitatområder.
På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse både indenfor og udenfor habitatområderne, dvs. alle steder i landskabet hvor de findes. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområde må ikke ødelægges.
På bilag V er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, hvis indsamling i naturen og udnyttelse vil kunne blive genstand for forvaltningsforanstaltninger. Hvis en overvågning viser at disse arters udbredelse er i tilbagegang, kan der fx iværksættes tiltag som forbud mod indsamling eller forbud mod adgang til visse arealer.
Til dig der er en del af kvalitetsudvalget
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle medlemmer af Naturbasen kan deltage.
Som en del af kvalitetsudvalget kan du derfor opleve, at der er brugere der har givet en thumbs up til et fund og derved erklæret sig enig i, at observationen er sandsynlig.
Når systemet er færdigt, vil de almindelige medlemmers godkendelser af observationer tælle med i valideringen af fund. Jo mere erfaring det enkelte medlem har med arterne, jo mere vil deres godkendelse vægte i den samlede validering.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund. Det nye system vil således blive et supplement til den nuværende kvalitetssikring.
Hvis du har spørgsmål til dette, kan du altid skrive til support@naturbasen.dk.
Medlemmer der ikke er en del af kvalitetsudvalget kan se denne besked:
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle brugere kan deltage.
Du kan allerede nu være med til at tilkendegive, at du mener at observationen er korrekt. Det gør du ved at klikke “Ja” til spørgsmålet “Kan du godkende dette fund?”.
Når systemet er færdigt, vil dine godkendelser tælle med, når observationerne valideres. Jo mere erfaring du har med identifikation af den art du har godkendt, jo mere vil din godkendelse vægte i den samlede validering. Din erfaring vil her blive målt ud fra de observationer du har indberettet i Naturbasen.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund.
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle brugere kan deltage.
Du kan allerede nu være med til at tilkendegive, at du mener at artsbestemmelsen er korrekt. Det gør du ved at klikke “Ja” til spørgsmålet “Kan du godkende dette fund?”.
Når systemet er færdigt, vil dine godkendelser tælle med, når observationerne valideres. Jo mere erfaring du har med identifikation af den art du har godkendt, jo mere vil din godkendelse vægte i den samlede validering. Din erfaring vil her blive målt ud fra de observationer du har indberettet i Naturbasen.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund.
Kan du godkende art, lokalitet, dato mv. for denne observation?
Kan du godkende art, lokalitet, dato mv. for denne observation?
Tak fordi du vil hjælpe med at validere denne observation. Giv en kort beskrivelse af hvorfor observationen ikke kan godkendes. Når din besked er sendt, vil kvalitetsudvalget kigge på observationen.
Tak fordi du vil hjælpe med at validere denne observation. Forklar observatøren hvorfor observationen afvises. Når din besked er sendt, vil observatøren modtage besked.
Du har nu igangsat en validering af denne observation.
Klik for at gå i dialog med observatøren.
Vil du annullere valideringen af denne observation?
Vil du fortryde den igangværende validering af denne observation?
Er du sikker på at du vil slette dette billede?
Valideringen er foretaget ud fra følgende kriterier:
Observatørens tidligere, validerede og ikke-redigerede fund af arten
Validerede fund fra lokaliteten
Validerede fund fra kommunen
Artens fænologi ud fra validerede fund
Dokumentationsfoto uploadet
Anni Lene Nielsen
1 år siden
· 2163 svar
Den ser spændende ud, og det må være en båndflue, men jeg kender ingen med den slags små vingepletter i kanten af vingerne, så kunne det være en ny art måske? 🙂
Venlig hilsen Anni
Synes godt om · Svar · 1
Kasper Bertelsen
1 år siden
Det lyder spændende. Det var en hård omgang i dag, men jeg var helt opslugt af naturen. Så dejligt!! ☺️Tak Anni.
Vh Kasper
Synes godt om · Svar · 1
Walther Gritsch
1 år siden
· 18432 svar
Hvilken plante sidder den på? Den er i gang med at lægge æg i blomsterhovederne, så det vil være en værdifuld oplysning.
Jeg tror, Anni har ret i, at det er noget nyt.
Synes godt om · Svar · 2
Kasper Bertelsen
1 år siden
Hej Walther. Det er noget Knopurt men hvilken det ved jeg ikke.
Vh Kasper
Synes godt om · Svar · 0
Walther Gritsch
1 år siden
· 18432 svar
Det er vel ikke Eng-Skær? Jeg er en klovn til planter, men fluen ligner i den grad Terellia vectensis, hvis værtsplante netop er Eng-Skær.
Synes godt om · Svar · 1
Kasper Bertelsen
1 år siden
Jeg er en større klovn til planter 😆men jeg synes ikke det ligner? Kunne det være Terellia vectensis alligevel?
Synes godt om · Svar · 0
Kasper Bertelsen
1 år siden
Jeg har tilføjet et billede, håber det kan hjælpe.
Synes godt om · Svar · 0
Walther Gritsch
1 år siden
· 18432 svar
Jeg er i tvivl, men se selv her www.bioimages.org.uk...Terellia_vectensis
Arten lader til specifikt at være knyttet til Eng-Skær, så hvis det er vectensis, og den lægger æg i knopurt, kunne det være en alternativ værtsplante. Eng-Skær skal være sjælden i Danmark. Terellia venctensis er en sydlig art fauna-eu.org...6766f270-a36d-4b01-99b5-0f7ef586522f Udbredelsen er dog nok større end vist på Fauna Europaea.
Synes godt om · Svar · 1
Anni Lene Nielsen
1 år siden (redigeret for 1 år siden)
· 2163 svar
Hold da op, det er spændende det her. Så var det en ny art! 🙂
Jeg har checket lidt fotos af den, men der er noget, som ikke passer med vingepletterne. Kaspers flue har ikke sorte tværårer som denne her, og pletterne har også en anden form.
www.biodiversidadvirtual.org...Terellia-%28Terellia%29-vectensis-%28Collin-1937%29-img883935
Var det ikke en idé at få den prøvet på diptera.info?
diptera.info/photogallery.php...
Jeg fandt kun en obs af den på diptera, og den er fra Spanien, Lidt dårlige billeder, men vist nok på Knopurt
Stadig synes jeg ikke, at det er samme art som Kaspers
diptera.info/photogallery.php...
Venlig hilsen Anni
Synes godt om · Svar · 1
Kasper Bertelsen
1 år siden
Hvor er den? Det er ikke nemt. Jeg håber at i finder den. Synes jeg farer vild🤐. Tak for hjælpen Anni og Walther. 🤗Vh Kasper
Synes godt om · Svar · 1
Walther Gritsch
1 år siden
· 18432 svar
Ikke godt at vide! Du har en bunden opgave med en lille søndagsudflugt i morgen. I det mindste et foto af planten.
Det er vigtigt at have in mente, at vingetegningen hos Båndfluer varierer.
Synes godt om · Svar · 1
Kasper Bertelsen
1 år siden
Det er altid godt at have et mål for dagen.
Synes godt om · Svar · 0
Walther Gritsch
1 år siden
· 18432 svar
En lille tilføjelse: Knopurt, dvs Stor Knopurt er værtsplante for T. ceratocera, colon og plagiata. Mangegrenet Knopurt er vært for T. virens.
Kendte relationer mellem vært og parasit, vel at mærke 😊
Synes godt om · Svar · 1
Kasper Bertelsen
1 år siden
Det er Stor Knopurt, som den lagde sine æg på.
Synes godt om · Svar · 0
Walther Gritsch
1 år siden
· 18432 svar
Okay, godt! Værtsplanten taget i betragtning er det Terellia colon. I forhold til typiske hunner har den her flere pletter på vingen, og akrostikalbørsterne sidder på mindre sorte pletter www.bioimages.org.uk...r167485...
Hos T. vectensis sidder akrostikalbørsterne ikke på sorte pletter www.bioimages.org.uk...r167580... og værtsplanten er Eng-Skær.
Jeg håber, det steder den til hvile 😊
Synes godt om · Svar · 3
Kasper Bertelsen
1 år siden
Tusind tak for hjælpen Walther. Jeg "putter" den. 😆🤗😊
Vh Kasper
Synes godt om · Svar · 0
Anni Lene Nielsen
1 år siden
· 2163 svar
Til lykke med, at den landede på en bestemmelse, og så er den endda sjælden 🙂
Venlig hilsen Anni
Synes godt om · Svar · 2
Kasper Bertelsen
1 år siden (redigeret for 1 år siden)
Svært tilfreds 😊🤩tak Anni.
Synes godt om · Svar · 1
Anni Lene Nielsen
1 år siden
· 2163 svar
Det forstår jeg godt, og selv tak, så lærte jeg også noget nyt 🙂
Venlig hilsen anni
Synes godt om · Svar · 0
Log på for at skrive en kommentar eller et svar