Den danske Rødliste er en fortegnelsen over danske dyre-, plante- og svampearter, der er blevet rødlistevurderet efter retningslinier udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN.
At rødlistevurdere vil sige at foretage en vurdering af plante- og dyrearternes risiko for at uddø.
Formålet med rødlisten er dels at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til vurdering af udviklingen i den biologiske mangfoldighed i Danmark og dels at opfylde internationale forpligtelser i henhold til Biodiversitetskonventionen, som Danmark ratificerede i 1994.
Rødlisten danner således et grundlag for en prioritering af naturovervågningen i Danmark og skaber en platform for naturforvaltnings- og naturbeskyttelsesarbejde nationalt og internationalt.
Rødlistekategorierne
Forsvundet (RE, regionally extinct): En art er forsvundet, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets (regionens) grænser, er dødt eller forsvundet fra landet (regionen).
Kritisk truet (CR, critically endangered): En art henføres til kategorien kritisk truet, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid.
Moderat truet (EN, endangered): En art henføres til kategorien moderat truet, når der er en meget stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i nær fremtid.
Sårbar (VU, vulnerable): En art henføres til kategorien sårbar,, når der er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt.
Næsten truet (NT, near threatened): En art henføres til kategorien næsten truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU), men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for sårbar.
Øvrige kategorier (arterne er ikke rødlistede)
Ikke truet (LC, least concern): En art kategoriseres ikke truet, hvis det ved vurderingen viser sig, at den ikke opfylder kriterierne for hverken kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU) eller vurderes at være næsten truet (NT).
Utilstrækkelige data (DD, data deficient): Til denne kategori henføres de arter, hvor der ikke foreligger tilstrækkelig viden om deres udbredelse og/eller populationsstatus til, at der kan foretages en direkte eller indirekte vurdering af deres risiko for at uddø. Ifølge kategoriens kriterier bør der dog være en mistanke om, at arten kan være truet eller endog forsvundet.
Vurdering ikke mulig (NA, not applicable): En art kategoriseres vurdering ikke mulig, hvis der er tale om arter, hvor en rødlistevurdering ikke er mulig, fordi det eksempelvis drejer sig om indførte arter eller strejfende individer eller arter under etablering dvs. at den har været i landet i mindre end 10 år.
Ikke bedømt (NE, not evaluated): En art kategoriseres ikke bedømt, hvis der ikke er foretaget en vurdering af den, eller hvis en vurdering af den ikke kan foretages, f.eks. hvis den er overset, eller den ikke opfylder betingelserne for en rødlistebedømmelse.
Læs mere på rødlistens hjemmeside
Kjeld Brem
3 år siden
· 353 svar
Sådan en lille snyder 😉
Hej Ole - skal du med i den nye bog om Bladhvepselarver, også?
- I så fald: Må jeg låne nogle af dine fotos, f.eks. dette her?
Hvis ikke, så er det helt ok, men du ved, med sådanne projektet mangler man konstant gode fotos af "alting" 🙂
Du kan følge projektet her, hvis det ønskes:
www.facebook.com...450626456297993
Jeg har allerede en del med på foto-holdet, inkl to af de bedste russiske, inden for området inkl. Know-how!
- så jeg er en "glad mand" 🙂
Venlige hilsener fra Kjeld
Synes godt om · Svar · 0
Ole Bidstrup
3 år siden
Hej Kjeld.
Du er velkommen til at bruge billedederne her og også evt larvebillede til dit projekt. Læg et link så jeg ved hvilke du bruger.
Det er jo noget af det "ypperste" der kan ske ens billeder at blive brugt til noget fornuftigt.
Vh Ole
Synes godt om · Svar · 1
Kjeld Brem
3 år siden
· 353 svar
Tusind tak for din velvilje, Ole
Desværre må jeg sige, at netop dette foto har jeg droppet, da jeg ikke kunne vente længere.
Jeg er konstant nødt til at "banke fremad", da projektet ellers går ind i dødvande.
Det er HAMMERSVÆRT stof og der er uendelige mængder af fodsnarer og snubletråde, afledninger i forkerte retninger, ændrede latinske navne, rodede beskrivelser - endsige forkerte! 😉
Jeg håber, du tilgiver mig dette. og vil tillade mig at lade dit tilbud stå åben, hvis jeg .... sikkert meget snart ... mangler andre 🙂
Håber det er ok.
Venlige hilsener fra Kjeld
Synes godt om · Svar · 1
Sune Nørregaard
3 år siden
· 5 svar
Kjeld kender du denne: www.biolib.de...spuler_raupen.pdf
Synes godt om · Svar · 0
Kjeld Brem
3 år siden
· 353 svar
Nej, den har jeg sjovt nok aldrig mødt. Den har taget lang tid at lave, alene alle tegningerne. Den har sikkert været formidabel, tidligere - omvendt, så er der ingen beskrivelser, inkl. af forskelle mellem arterne, hvilket er en relativt stor svaghed (når man står med det dyr i hånden). F.eks. slog jeg lige op på Furcula furcula og - bifida. Der står nogle forsk. henvisningstal, men jeg kan ikke finde det ??
Eller findes der et bind mere, som denne bog henviser over til?
Synes godt om · Svar · 1
Kjeld Brem
3 år siden
· 353 svar
Nå, den fandt jeg lige selv på nettet 🙂
www.biodiversitylibrary.org...9477
Synes godt om · Svar · 1
Sune Nørregaard
3 år siden
· 5 svar
Håbede det var noget du kunne bruge eller fandt interesant 👍🏼 Der er et omfattende åbent bibliotek her: www.biolib.de med andre ældre indskannede emner af planter og dyr 🪲🐝🍄🌱🤩
Synes godt om · Svar · 0
Kjeld Brem
3 år siden
· 353 svar
Jamen, bestemt Tak for tanken
- men omvendt, så synes jeg, at meget af det ikke er helt tidssvarende, hverken den viden, der var sidst i 1800-tallet og heller ikke billedmæssigt.
I dag er der jo en ekstrem udveksling af ret gode macrofotos på nettet, som slet ikke fandtes dengang - og et væld af fora, tillige, som udveksler viden og opdrætter og jeg ved ikke hvad.
F.eks. har jeg kontakt med nogle af de bedste inden for dette felt, lige nu - men ift. bladhvepse.
Derudover er der også visse ting, der opfattelsesmæssigt har ændret sig ift. ældre bøger - Det mærker jeg ekstremt meget på Bladhvepsefronten.
De har alle skiftet latinsk navn, nogle flere gange - inkl. slægter og deres navne.
Og foderplanterne er der også "røre omkring" nu! - dvs. de måske kan leve på langt flere, end man kan læse om i så gamle bøger.
Når det er sagt, har disse gamle "tossede mænd" 😉 (sådan har nogle nok betragtet dem dengang) lavet en utrolig grundforskning, som alle andre står på skuldrene af i dag - så hatten af for det!
- men jeg kunne aldrig finde på at lede efter vigtig viden i sådan en bog. Det er prøvet, og det er ikke der, man finder de vigtige ting om en art i dag.
Alene bare Bucklers 9-binds værk! - mangler du, sender jeg det gerne som PDF
MEN vi må hellere give denne her tråd lidt ro, da vi er lidt ude på et sidespor ift. Oles bladhveps 🙂
Venlig hilsen Kjeld
Synes godt om · Svar · 1
Kjeld Brem
3 år siden
· 353 svar
Jeg kan lige runde denne "tråd" af, især til Ole - at du allerede er med på næste side i bogen, med et imagofoto af Tenthredo zonula
Synes godt om · Svar · 1
Log på for at skrive en kommentar eller et svar