Denne relativt lille familie med i alt ca. 115 arter har en næsten global udbredelse. De fleste arter findes i den nye verden, specielt Mellemamerika. Men der er alligevel store dele af jorden, hvor den ikke er repræsenteret, f.eks. hele Afrika syd for Sahara, store dele af Sydamerika, det centrale og nordlige Nordamerika, det østlige Asien, og den er slet ikke repræsenteret i Australien og resten af Oceanien.
De er små til mellemstore øgler med totallængder fra 15 cm til 140 cm. Kroppen er langstrakt, og hovedet er ikke afsat fra kroppen. Flere arter, bl.a. vores hjemlige stålorm, er lemmeløse, hvorimod mange andre arter veludviklede lemmer, der dog altid er relativt korte. Ikke desto mindre besidder de lemmeløse arter skulderbælte og bækken.
Medlemmerne af denne familie er effektivt armerede med skæl, der typisk ikke er nævneværdigt overlappende, og som ligger direkte oven på de rektangulære benplader eller osteodermer. For at tilføre denne stærke struktur ekstra smidighed har mange arter en langstrakt fure på hver side af kroppen, men den mangler dog hos vores hjemlige stålorm.
Mange arter kan kaste deres hale i forsvar mod prædatorer, og halen regenereres i et væsentligt omfang. På den anden side har en del klatrende arter af slægten Abronia fra Mellemamerika gribehale.
De fleste arter er bundlevende, nogle går op i lav vegetation, men en række latinamerikanske medlemmer er udpræget trælevende og kan skjule sig mellem bromelier, anden vegetation og sprækker i bark.
Udover Stålorm forekommer to arter i Europa, begge i den sydøstlige del: Peloponnesisk Stålorm (Anguis cephallonica) og den meget større Scheltopusik (Pseudopus apodus).
Beskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.
Stålorm (Anguis fragilis)
