Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jesper Lund
    Foto: Jesper Lund
  • Fotograf: Kurt Christensen
    Foto: Kurt Christensen
  • Fotograf: Mourits Løvholt
    Foto: Mourits Løvholt

Atlas

: Stålorm overvåges i Atlasprojektet Danmarks Padder og Krybdyr

Kendetegn

: Bliver op til 45 cm lang, men er normalt noget kortere. Hannerne normalt ensfarvede brunlige, hunner og unger noget mørkere sider og en mørk rygstribe. Stålorme er langsomme og stive i deres bevægelser. Hele kroppen dækket af taglagte skæl, i modsætning til slangerne, der har bugskinner.
Stålorm
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Charlotte Svensson

Variation

: Næsten ingen.

Forveksling

: Kan på afstand forveksles med snog og hugorm, men den er som regel noget mindre og har et betydeligt mindre hoved i forhold til resten af kroppen. Bevæger sig langsomt og "kluntet" i forhold til slangerne.

Udbredelse

: I det meste af landet, men sjældent observeret på Mors og omkring Thy og Lemvig.

Findes i det meste af Europa, og er udbredt langt nordpå i Norge og Sverige.

Bestanden regnes for at være stabil i DK.

Stålorm - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: April til oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Stålorm baseret på Naturbasens observationer:
Stålorm - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stålorm - månedlig fordeling

Biologi

: Stålormen er - lidt populært udtrykt - et firben uden ben. Som firbenene kan den afkaste halen (autotomi), hvorfor ældre stålorme ofte er noget under de 45 cm.

Hannerne kommer frem i begyndelsen af april og hunnerne ca 14 dage efter. Parringen foregår herefter frem til juni, og hunnen enten føder levende unger, eller de klækkes umiddelbart efter fødslen. Betragtes i praksis som ovovivipar. Fødslen foregår fra slutningen af august og helt frem til oktober, afhængig af, om sommeren har været kold. I kolde somre, tager det længere tid at udvikle fostrene og ungerne fødes senere. Stålormene går i dvale i oktober.

Stålorme lever hovedsageligt af snegle, regnorm, insekter, tusindben og edderkopper. Tager også gerne firben og andre stålorme hvis lejligheden byder sig.

Levested

: Foretrækker varieret landskab der er delvist overgroet. Mest almindelig i skovbryn, fugtige løvskove og i haver.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Stær
Stær
Sturnus vulgaris
Taffeland
Taffeland
Aythya ferina
Kirsebær-Kornel
Kirsebær-Kornel
Cornus mas
Ravn
Ravn
Corvus corax
Egern
Egern
Sciurus vulgaris
Satellitugle
Satellitugle
Eupsilia transversa
Gotisk
Gotisk Forårsugle
Orthosia gothica
Broget
Broget Forårsugle
Orthosia incerta
Rødgul
Rødgul Forårsugle
Orthosia cerasi
Husmoderugle
Husmoderugle
Scoliopteryx libatrix
Almindelig
Almindelig Månemåler
Selenia dentaria
Engjæger
Engjæger
Pardosa amentata
Sørgekåbe
Sørgekåbe
Nymphalis antiopa
Skovmus
Skovmus
Apodemus sylvaticus
Blåbærugle
Blåbærugle
Conistra vaccinii
Bøgeprydvinge
Bøgeprydvinge
Diurnea fagella
Blåbærugle
Blåbærugle
Conistra vaccinii
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Stor
Stor Flagspætte
Dendrocopos major
Blå
Blå Oliebille
Meloe violaceus
Blåmejse
Blåmejse
Cyanistes caeruleus
Stillits
Stillits
Carduelis carduelis
Fugl
Fugl ubest.
Aves indet.
Egern
Egern
Sciurus vulgaris
Vandreskøjteløber
Vandreskøjteløber
Limnoporus rufoscutellatus
Stor
Stor Flagspætte
Dendrocopos major