Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Sven Aage Hansen
    Foto: Sven Aage Hansen
  • Fotograf: Sten Petersen
    Foto: Sten Petersen
  • Fotograf: Lars Andersen
    Foto: Lars Andersen

Atlas

: Vejrandøje overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefang: 35-44 mm. Oversiden er okkerfarvet (rødgul) med brune ribbetegninger. På forvingespidsens overside ses en enkelt stor, sort øjeplet med en lille hvid kerneplet. På bagvingens oversides sømrand ses fire mindre, sorte øjepletter med hvid kerne. Hannen er mindre end hunnen og har på forvingen lige under diskalcellen en brun duftskælstribe, som hunnen mangler. I bestemte vinkler reflekterer de en svag violet farve i skællene Undersiden er diskret marmoreret gråt med lyse randøjne i gult/sort/hvid. Forvingens underside er orange med en stor, sort øjeplet.
Vejrandøje
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ronny Bruus

Variation

: Arten er ret konstant i udseendet, men der kan ses blege eksemplarer.

Forveksling

: Vejrandøje kan især i flugten forveksles med de store perlemorsommerfugle.

Udbredelse

: På Fanø, Djursland, forsvundet mange steder i Østjylland, Samsø, Sydfyn? På Sjælland nord for linien Korsør-Køge på kystnære lokaliteter, på Amager, på diget langs Østfalsters kyst og på Bornholm. I Sydnorge fra Østfold til Vest-Agder. I Sverige fra Bohuslån sydpå langs vestkysten rundt om Skåne til Sødermanland, samt Øland og Gotland. Mangler i Finland og Estland. Findes i Letland og sydpå til Nordafrika og østpå til Iran.
Vejrandøje - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fra sidst i april til midten af oktober i 3 til 4 generationer.

Tidsmæssig fordeling

af Vejrandøje baseret på Naturbasens observationer:
Vejrandøje - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vejrandøje - månedlig fordeling

Biologi

: Vejrandøje har 3 til 4 generationer om året. Den flyver fra tidligt morgen til sent aften. Arten ynder at sidde i aftens sidste solstråler på store stenflader og grusveje. Hannen passer et revir, hvor den har nektarblomster som Blåhat og Due-skabiose i nærheden. Den er meget sky. Fotografer har haft mange frustrerende møder med denne lydsky sommerfugl, ofte ses kun skyggen efter den på fotoet Hunnen kan flyve langt væk for at opsøge nektar, og den lægger æg på Almindelig hundegræs (Dactylus glomeratus), Kamgræs (Cynosurus cristatus), Eng-rapgræs (Poa pratensis), Fåresvingel (Festuca ovina) og Rødsvingel (Festuca rubra). Larver efter første generation er udvokset efter en måned. Anden generation sætter sig til overvintring som halvvoksne i 3. stadium.

Levested

: Arten findes på tørre, sandede overdrev, kystskrænter, langs diger og stengærder og langs markskel og grusgrave.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Michael Stoltze; Danske dagsommerfugle, 1996 og Nationalnyckeln til Sveriges flora og fauna, 2005 og www.danske-natur.dk

De senest indberettede arter i Naturbasen: