Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen
  • Fotograf: Emil Frederiksen
    Foto: Emil Frederiksen
  • Fotograf: Connie Sørensen
    Foto: Connie Sørensen

Kendetegn

: Skovskaden er omkring 35 cm lang med et vingefang på op til 58 cm og er den mest farvestrålende af vores hjemlige kragefugle. Kroppen og hovedet er en lys rosabrun farve, som på struben og undergumpen erstattes af en hvidlig beige. Hovedet markeres af en bred sort skægstribe, og vingeknoens overside er dækket af skinnende blå fjer med sort tværstribning. Halen er sort, og på flyvende fugle ses den hvide overgump samt et tydeligt hvidt felt på armsvingfjerene. Flugten er let flagrende. Skovskaden er en meget sky fugl, som ofte opdages på grund af dens højlydte, hæse advarselskald.
Skovskade
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Emil Frederiksen

Variation

: Der findes adskillige racer af Skovskade, men i Danmark er der ingen særlig variation. Britiske fugle er generelt mørkere rosabrune, hvorimod fugle fra Afrika og Mellemøsten har helt sort isse.

Forveksling

: Størrelsen og den farverige dragt gør Skovskaden svær at forveksle med andre af vores hjemlige fugle. Kaldende fugle kan dog forveksles med både Musvåge og Duehøg.

Udbredelse

: Skovskaden er udbredt i hele Europa og yngler almindeligt i hele Danmark.
Skovskade - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Skovskaden er standfugl og ses hele året i Danmark, men den faste bestand suppleres i nogle vintre med et stort antal indtrækkende fugle nordfra. Størrelsen af disse invasioner bestemmes tilsyneladende især af oldenproduktionen i de skandinaviske lande.

Tidsmæssig fordeling

af Skovskade baseret på Naturbasens observationer:
Skovskade - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skovskade - månedlig fordeling

Biologi

: Ynglesæsonen starter i slutningen af april. Reden placeres typisk i et træ, som regel i en grenkløft eller op ad stammen, og i en højde af mindst 1,5 m. Den bygges af begge fugle og består af små grene og plantestængler, som samles med en smule jord og fores med tynde rødder og hår. Som regel lægger Skovskaden 5-7 æg, men kuldstørrelser fra 3 til 10 er også registreret. Hunnen ruger alene i 16-17 dage og fortsætter med at ligge på reden i nogen tid efter klækning. I den periode fodrer hannen både hunnen og ungerne, hvorimod begge forældre senere hjælpes ad med at bringe føde til ungerne. Ungerne bliver i reden i op til tre uger efter klækning.

Fødemæssigt er Skovskaden afhængig af bog, agern og hasselnødder, som den lever af det meste af året. Om efteråret hamstres store mængder olden til de kolde måneder, og i gode år hjælper disse lagre fuglene helt frem til ynglesæsonen. Om sommeren tager Skovskaden desuden en del unger og æg fra andre fugle.

Levested

: Yngler hovedsageligt i skovområder, men findes også i mere åbne områder som parker og plantager.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
C. Harrison & P. Castell (1998): Bird nests, eggs and nestlings. HarperCollins.

M.B. Grell (1998): Fuglenes Danmark. Gads Forlag.

K. Mullarney & L. Svensson (1999): Fugle i felten. L&R Fakta.

H. Meltofte & J. Fjeldså (2002): Fuglene i Danmark. Gyldendals Bogklubber.

De senest indberettede arter i Naturbasen: