Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: John Rosenlund
    Foto: John Rosenlund
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard

Atlas

: Almindelig Fingerbøl overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Indtil 150 cm høj. Stængel rank, ugrenet, foroven dunhåret. Nedre blade indtil 30 cm, stilkede, æg-lancetformede, spidse og rundtakkede, filtede på undersiden. Kronen er nærmest klokkeformet, helkronet, uregelmæssig med forlænget læbeflig. Kronen kan variere fra violet (hyppigst) til bleggul, rødlig eller hvid, ofte med mørke pletter, og håret på indersiden.
Almindelig Fingerbøl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kim Woelders

Variation

: Der er stor variation i blomsterfarven, jfr. kendetegn.

Forveksling

: Planten er karakteristisk nok. Små individer kan evt. meget overfladisk forveksles med f.eks. Ensidig Klokke, men den har ikke den forlængede læbeflig.

Storblomstret Fingerbøl (sjældent forvildet fra dyrkning) har stivhåret stængel, større lysegul krone med brune årer og fint savtakkede blade.

Gul Fingerbøl (sjældent forvildet fra dyrkning) har meget mindre, bleggule kroner og bæger og krone med kirtler.

Udbredelse

: Planten hører ikke til den oprindelige danske flora, men er forvildet fra dyrkning og efterhånden fuldt ud naturaliseret.

Temmelig almindelig, men noget ujævnt udbredt.

Almindelig Fingerbøl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer ultimo juni-medio august. Grundbladene er ret karakteristiske og kan erkendes det meste af vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Fingerbøl baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Fingerbøl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Fingerbøl - månedlig fordeling

Biologi

: I reglen toårig, hvor der første år dannes en roset af stilkede grundblade, og næste år blomsterskaft. Sjældnere flerårig. Selvsteril. Bestøves af humlebier med lang sugesnabel. Små frø og vind- eller vindslyngspredning.

Planten indeholder digitalis-glykosider, som nedsætter hjerterytmen, og anvendes medicinsk.

Forkert anvendt er den dødeligt giftig og kan medføre hjertestop.

Etymologi:

Digitalis af latin digitus: finger hentyder til blomstens form. Fingerbøl er lånt fra tysk Fingerhut-fingerbøl. Purpurea - purpurfartet sigter til blomstens farve.

Levested

: Udyrkede arealer, lysåbne skove, heder, baneskråninger etc.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Mest efter Den Ny Nordiske Flora samt Danmarks Vilde Planter (Skytte Christiansen).

De senest indberettede arter i Naturbasen: