Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders
  • Fotograf: Karsten Keibel
    Foto: Karsten Keibel

Atlas

: Majblomst overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Majblomst bliver indtil 20 cm høj. Stænglen er bleggrøn og korthåret og har forneden 2 reducerede skælagtige blade; foroven har den 2 stilkede, spidst hjerteformede blade, som er spredt hårede på undersiden. Stænglen bærer 8-10 velduftende blomster, som har 4 frie blosterblade samt 1 griffel og sidder i en indtil 4 cm lang klase. Blomsterne er hvide og 4-6 mm brede. Frugten er kugleformet, bæragtig og 5-6 mm. De er som unge rødprikkede og grågrønne, som ældre mørkerøde, og indeholder 2-3 frø.
Majblomst
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Erik Brejl

Variation

: Man kan sjældent opleve, at der er 3 stængelblade.

Forveksling

: Planten er med de 2 store stilkede, hjerteformede stængelblade og de hvide blomster med 4 frie blosterblade karakteristisk og ligner ikke andre danske planter, vilde som dyrkede.

Udbredelse

: Den er almindelig på egnede biotoper landet over.
Majblomst - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Majblomst blomstrer maj-juni. De i reglen 2 store stængelblade holder sig til langt hen på vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Majblomst baseret på Naturbasens observationer:
Majblomst - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Majblomst - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig bestanddannende urt med tynd krybende jordstængel og insektbestøvning. Frøene spredes med fugle, der æder de for os giftige bær. Planten er giftig.

Det latinske slægtsnavn "Maianthemum" kommer af "Maius" - måneden maj og græsk "anthemon" - blomst. Det latinske artsnavn "bifolium" betyder "tobladet" og hentyder til de hyppigst 2 store stængelblade.

Levested

: Morbund i skove, på overdrev og heder. Majblomst har dog svag tendens til en U-formet fordeling på jordbundsklasserne (tendensen er udpræget hos den ret nærstående Liljekonval) og kan undertiden findes på kalkholdig bund med høj pH; i mellemklasserne mellem jordbund med lav og høj pH finder man den aldrig.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Rødgul
Rødgul Forårsugle
Orthosia cerasi
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Sortmærket
Sortmærket Overvin...
Conistra rubiginosa
Gotisk
Gotisk Forårsugle
Orthosia gothica
Broget
Broget Forårsugle
Orthosia incerta
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Stor
Stor Skallesluger
Mergus merganser
Ager-Guldstjerne
Ager-Guldstjerne
Gagea villosa
Grønirisk
Grønirisk
Carduelis chloris
Broget
Broget Vintermåler
Biston strataria
Storkronet
Storkronet Ærenpris
Veronica persica
Stor
Stor Snepryd
Scilla luciliae
Stormmåge
Stormmåge
Larus canus
Rødbrystet
Rødbrystet Ådselbi...
Oiceoptoma thoracicum
Almindelig
Almindelig Zebraed...
Salticus scenicus
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Stillits
Stillits
Carduelis carduelis
Vindrossel
Vindrossel
Turdus iliacus
Gråand
Gråand
Anas platyrhynchos
Stor
Stor Kobbersneppe
Limosa limosa
Hjejle
Hjejle
Pluvialis apricaria
Brushane
Brushane
Philomachus pugnax
Sortstrubet
Sortstrubet Bynkef...
Saxicola rubicola
Silkehejre
Silkehejre
Egretta garzetta
Tortricodes
Tortricodes altern...
Almindelig
Almindelig Engelsød
Polypodium vulgare