Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Svend Carstensen
    Foto: Svend Carstensen
  • Fotograf: Torben  Breckling
    Foto: Torben Breckling
  • Fotograf: Torben  Breckling
    Foto: Torben Breckling

Kendetegn

: Vigtige kendetegn: 2-farvet, med ring og små brune skæl på stokken under ringen. Sporefarven er mørkebrun til lyst rustbrun.

Den er så at sige altid knippevoksende på løvtræstubbe o.a. dødt løvtræ.

Hatten er tør til fedtet, indtil 7 (10) cm bred, ofte mindre. Den er kraftigt hygrofan, d.v.s. tager farve efter fugtigheden, og fremtræder - bortset fra i meget tørt vejr - 2-farvet med et gulbrunt yderbælte og et lysegult område inden for det gulbrune. Central er den ofte ligeledes gulbrun.

Lamellerne er i starten bleghvide til lysegule, men farves snart brune-rustbrune af sporerne.

Stokken har hvidlig til lysegul grundfarve, men farves snart brun af neddryssende sporer.Den har en tydelig ring, og under ringen er stokken beklædt med tætsiddende små brune skæl.

Smag: ret kraftig og god champignonagtig smag.

Foranderlig Skælhat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jan Lyngby

Variation

: Arten er som navnet antyder meget variabel, men kendes ret let på de små brune skæl stokken i forbindelse med den 2-farvede hat.

Forveksling

: De brune skæl på stokken under ringen er et afgørende kendetegn.

gul Fløjlsfod coll., der ofte gror samme steder, og også har gule farver på en slimet hat, har fløjshåret stok uden ring og unden brune skæl.

Gran-Svovlhat har hvidgrå lameller, ærteagtig smag og vokser på nåletræ. Den er også en god spisesvamp.

Randbæltet Hjelmhat og nærtstående arter af Hjelmhat (alle meget giftige) har tydeligt hvidfibret stok, som savner de små brune skæl. Den gror på nåletræ, men har beslægtede, meget lignende dobbeltgængere på løvtræ.

Knippe-Svovlhat (giftig) smager bittert og har svovlgule farver og ikke små brune skæl på stokken.

Forskellige lignende arter af skælhat er fedtet-slimede og har ikke små brune skæl under en tydelig ring på stokken.

Der findes en søsterart K. lignicola, som kun har ringzone, men ingen veludviklet ring, og som ikke har skæl på stokken. Den gror mod nord i Skandinavien og er så vidt vides endnu ikke fundet i Danmark.

Udbredelse

: Foranderlig Skælhat er meget almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Foranderlig Skælhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hovedsæsonen er september-januar, men den kan findes også i fugtige perioder om sommeren og i milde vintre.

Tidsmæssig fordeling

af Foranderlig Skælhat baseret på Naturbasens observationer:
Foranderlig Skælhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Foranderlig Skælhat - månedlig fordeling

Biologi

: Foranderlig Skælhat lever af at nedbryde dødt løvtræ.

Foranderlig Skælhat er en god spisesvamp, som ofte findes i betydelige mængder, og som ofte også kan findes om vinteren.

ADVARSEL: Af hensyn til forvekslingsmuligheder med Knippe-Svovlhat og Randbæltet Hjelmhat-komplekset bør den kun samles af folk med rimelig svampekundskab.

Levested

: På dødt løvtræ, typisk stubbe og også mindre stubbe, hvor den dukker op, når træet har været dødt en 3-4 år, hvorefter arten kan holde sig en 5-7 år eller mere. Den er usædvanlig på nåletræ.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.

Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1

De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003

De senest indberettede arter i Naturbasen: