Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Karsten Schnack
    Foto: Karsten Schnack
  • Fotograf: Ebbe Kristensen
    Foto: Ebbe Kristensen
  • Fotograf: Hanne  bjørnhart
    Foto: Hanne bjørnhart

Svær at bestemme!

Kan forveksles med den hvide form af Kugleknoldet Fluesvamp og et par Kam-Fluesvampe-arter.

Kendetegn

: Vigtige kendetegn:

Hvid, laset-fibret-skællet stok, længe halvkugleformet-hvælvet hat, ring, fodpose (som dog kan være helt eller delvis eroderet væk) op omkring det nederste af stokken.

Hatten er normalt 5-10 cm i diameter. Den forbliver længe halvkugleformet hvælvet (det er et meget karakteristisk kendetegn. Det kan næsten ligne æggeskaller på stilk) kridhvid, fedtet og til sidst helt udfoldet og flad.

Lamellerne er hvide (ofte lige så hvide som hatten) og frie.

Stokken er normalt 7-12 cm høj og omkring 1-2 cm tyk, hvid (ofte kridhvid), tydeligt vattéret skællet, nærmest skæl der hænger i lasede bælter, øverst med en hvid ring, nederst en stor hvid til kridhvid knold med hudagtige svøbrester (rester af skeden), der går ca. 1-2 cm op ad stokken.

Kødet er hvidt, med en vammel lugt (personlig synes jeg det minder om en lovligt moden og godt vulgær champignon lugt) og en mild smag.

I virkelighedens verden er lugten neutral-fraværende (unge eksemplarer) til ret karakteristisk sødligt-kvalmende-honningagtig (hos ældre eksemplarer).

ADVARSEL: Det frarådes af sikkerhedsgrunde at smage på den, da den er DØDELIGT GIFTIG. (læs mere under Biologi)

Men hvis man absolut skal smage på den, så kan det lade sig gøre, hvis man overholder følgende: Kun i små bidder på størrelse med svovlet på en tændstik og HUSK AT SPYTTE DET UD IGEN.

Smagen er neutral, ret svagt svampeagtig, omtrent som hos Rødmende Fluesvamp, ikke særligt udpræget smag af svampealkohol, som giver den sædvanlige svampesmag.

Snehvid Fluesvamp
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Leif Hansen

Variation

: Foruden overstående beskrivelse kan man træffe svampen i sit "æggestadie", svampen ligner da et stort æg af en slags. Svøbt ind i et hvidt svøbemateriale. Prikker man hul, vil man se en hat og hvide lameller.

Forveksling

: Kan overfladisk minde om unge champignoner, men disse har først lyserøde lameller og senere brune og har ingen svøbrester.

Kugleknoldet Fluesvamp, som er den hyppigste forvekslingsmulighed, mangler tydelig fodpose og har en tydelig rund knold forneden på stokken, hvor der dog kan sidde rester af fællessvøbet, der kan give anledning til formodninger om fodpose. Kugleknoldet Fluesvamp har en karakteristisk lugt af rå kartofler eller radiser. Desuden har den ofte gullige komponenter i hatkuløren og hvidgule skæl på hatten, hvad Snehvid Fluesvamp ikke har.

Snehvid Fluesvamp og Grøn Fluesvanp har den karakteristiske fodpose forneden på stokken, som er rester af fællessvøbet. Denne fodpose findes også hos Høj Posesvamp. Men Høj Posesvamp har ikke ring og er en ikke-mykorrhizasvamp, der gror på friland uafhængigt af træer. Den kan dog sagtens vokse ved f.eks. skovveje og ridestier i skov, ligesom Grøn og Snehvid Fluesvamp kan stå i nogen afstand fra træer, hvis disse sender rødder et godt stykke ud fra stammen. Høj Posesvamp har rødbrunt sporestøv, som snart farver lamellerne; men denne karakter kan være svær at bruge for unge eksemplarer.

Man skal kun samle Høj Posesvamp, hvis man er en rimeligt dreven svampesamler - og er helt sikker på, at der ikke står træer i nærheden.

Udbredelse

: Den er ujævnt udbredt i landet, men på næringsfattig morbund og tørvebund må den betegnes som temmelig almindelig. Den kan - undtagelsesvis og sjældent - stå på bedre bund.
Snehvid Fluesvamp - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Man kan finde enkelte medio juli, men hovedsæsonen er fra august til oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Snehvid Fluesvamp baseret på Naturbasens observationer:
Snehvid Fluesvamp - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Snehvid Fluesvamp - månedlig fordeling

Biologi

: Om forgiftningsforløb og mekanismerne i forgiftningen, se den udmærkede engelsksprogede artikel på Wikipedia:

en.wikipedia.org...Amanita_virosa

eller omtalen under Grøn Fluesvamp, der indeholder de samme giftstoffer.

Svampen vokser ofte på fugtig tørvebund (næringsfattig jord), ved løvtræer og gran. Den vokser ofte enligt eller få sammen.

Etymologi: Slægtsnavnet Amanita er sandsynligvis opkaldt efter bjerget Amanon på Sicilien.

Artsnavnet "virosa" betyder "giftig", jfr. "virus", "viral".

Slægten Fluesvamp har fået sit danske navn på baggrund af, at bønderne i ældre tider brugte at smøre en grød af Rød Fluesvamp på staldvæggene, hvor den gjorde det af med mange af fluerne.

Levested

: På fugtig tørvebund, især under birk, gran eller eg.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Politikens svampebog anno 1997, De danske svampenavne, en pdf udgivelse af Jens H. Petersen & Jan Vesterholt

De senest indberettede arter i Naturbasen: