Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Tony Søholm Larsen
    Foto: Tony Søholm Larsen
  • Fotograf: Kirsten Rasmussen
    Foto: Kirsten Rasmussen
  • Fotograf: Ken Alminde
    Foto: Ken Alminde

Atlas

: Gul Iris overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: De bladbærende skud er 50-120 cm høje. Stænglen er massiv, trind, opret og fågrenet; den bærer 4-10 meget store lyst æggegule gule blomster, hvor de nedre er langstilkede og de øvre kortstilkede til siddende.

Stænglen har 2 tætsiddende højblade med hindeagtig rand. Bladene er grågrønne og 10-30 mm brede. Blomsterne har 6 blosterblade og er uregelmæssige, idet de 3 ydre blosterblade er bredt ægformede og meget større og bredere end de 3 indre.

Gul Iris
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Tony Søholm Larsen

Forveksling

: I blomst kan Gul Iris næppe forveksles med andre danske blomsterplanter. Dog kan Have-Iris (Iris germanica) forekomme i en gulblomstrede form, men så er blomsterne hvidligt-bleggule, ikke æggegule.

Vegetativt kan Gul Iris forveksles med andre arter fra slægten. Blå Iris har meget smallere og spinklere blade (kun indtil ca. 15 mm brede), som er mere blågrønne. Sibirisk Iris har også meget smallere blade (kun ca. 10 mm). Have-Iris har tydeligt kortere, grågrønne blade som er 30-40 mm brede; Gul Iris kan være svær at kende fra Have-Iris rent vegetativt, men voksestedet er i reglen helt forskelligt, idet Gul Iris næsten altid gror fugtigt og Have-Iris næsten altid tørt, og i reglen er Have-Iris’ blade iøjnefaldende meget kortere i forhold til bredden end Gul Iris’.

Der er desuden overfladiske forvekslingsmuligheder med Kalmus i vegetativ tilstand, som har længere og smallere blade med bølget rand og en unik krydret-aromatisk lugt ved knusning.

Udbredelse

: Gul Iris er almindelig i det meste af Danmark, dog lidt mindre almindelig i Vest- og Nordjylland.
Gul Iris - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Gul Iris blomstrer juni-juli, og bladene kan erkendes til langt hen på vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Gul Iris baseret på Naturbasens observationer:
Gul Iris - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gul Iris - månedlig fordeling

Biologi

: Gul Iris er en flerårig urt med krybende jordstængel. Det er en sumpplante med luftkanaler i blade og stængler. Planten bestøves af insekter (især humlebier), og den har en ret effektiv frøspredning, hvor de ret store og tunge frø føres af sted med vandet, og evt. kan spredes med svømmefugle. Gul Iris er ofte bestanddannede qua den krybende jordstængel.

Det danske og latinske slægtsnavn ”Iris” er det gamle græske navn på regnbuen og hentyder til blomsternes farveprægtighed. Det latinske artsnavn ”pseudacorus” betyder ”falsk Kalmus” og hentyder til de vegetative forvekslingsmuligheder med kalmus.

Levested

: Gul Iris lever i næringsrige sumpe, våde enge og på lavt vand i rørsump.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9);

Dansk Flora, redaktion Signe Frederiksen, Fin N. Rasmussen og Ole Seberg, mange forfattere, Gyldendal 2006 ISBN 87-02-03032-2

Danmarks Vilde Planter – Skytte Christiansen, Branner og Korch 1958 ff. (om navn m.v.).

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Sortmærket
Sortmærket Overvin...
Conistra rubiginosa
Gotisk
Gotisk Forårsugle
Orthosia gothica
Broget
Broget Forårsugle
Orthosia incerta
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Stor
Stor Skallesluger
Mergus merganser
Ager-Guldstjerne
Ager-Guldstjerne
Gagea villosa
Grønirisk
Grønirisk
Carduelis chloris
Broget
Broget Vintermåler
Biston strataria
Storkronet
Storkronet Ærenpris
Veronica persica
Stor
Stor Snepryd
Scilla luciliae
Stormmåge
Stormmåge
Larus canus
Rødbrystet
Rødbrystet Ådselbi...
Oiceoptoma thoracicum
Almindelig
Almindelig Zebraed...
Salticus scenicus
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Stillits
Stillits
Carduelis carduelis
Vindrossel
Vindrossel
Turdus iliacus
Gråand
Gråand
Anas platyrhynchos
Stor
Stor Kobbersneppe
Limosa limosa
Hjejle
Hjejle
Pluvialis apricaria
Brushane
Brushane
Philomachus pugnax
Sortstrubet
Sortstrubet Bynkef...
Saxicola rubicola
Silkehejre
Silkehejre
Egretta garzetta
Tortricodes
Tortricodes altern...
Almindelig
Almindelig Engelsød
Polypodium vulgare
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Isfugl
Isfugl
Alcedo atthis