Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peder Wiese
    Foto: Peder Wiese
  • Fotograf: Jens Faurbye
    Foto: Jens Faurbye
  • Fotograf: Henrik Thomsen
    Foto: Henrik Thomsen

Kendetegn

: Grågåsen har en længde 75-90 cm og et vingefang 150-180 cm. Det er en stor gråbrun gås med stort lyst kødfarvet næb og kødfarvede ben. Grågåsen har karakteristiske lyse forvinger og mørke bagvinger, hvilket nok er den vigtigste karakter til at skelne grågåsen fra andre grå gæs. I flugten står de lyse forvinger også i kontrast til den mørke ryg. Overgumpen er lysegrå og halen har en bred hvid kant når den ses i luften.
Grågås
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jens Faurbye

Variation

: Der er fire forskellige bestande af grågås i Europa. Den danske bestand kaldes den nordvesteuropæiske. Andre bestande er ofte noget mørkere og mere mere orange næb.

Forveksling

: Grågåsen kan godt forveksles med andre grå gæs, men grågåsen er den eneste med lyse forvinger.

Udbredelse

: Grågåsen er udbredt i hele Danmark.
Grågås - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Grågåsen ses hele året i Danmark. Den største andel af sommerbestanden trækker sydpå om vinteren, men en del bliver tilbage og kan ses hele vinteren.

Tidsmæssig fordeling

af Grågås baseret på Naturbasens observationer:
Grågås - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Grågås - månedlig fordeling

Biologi

: Grågåsen bygger sin rede af rør og anden vegetation. Æggene klækkes allerede i april efter en rugeperiode på 28 dage. Efter et par måneder er ungerne flyvefærdige. De voksnes svingfjer fældes i juni, og i disse uger kan fuglene ikke flyve. De er derfor afhængige af fældningspladser med gode flugtmuligheder og god beskyttelse fra rovdyr. Grågåsens føde består af plantedele.

Levested

: Grågåsen yngler i næringsrige søer og moser med tagrør eller i høj vegetation på småøer. Efter yngletiden fælder fuglene deres svingfjer og ses her i flokke i områder uden forstyrrelse. Uden for yngle- og fældetiden findes de på søer og brakvandslaguner hvor de overnatter, for om dagen at søge ud på enge og marker for at søge føde. Sådanne flokke kan tælles i tusinde.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser på overnatningspladserne. afvanding og opdyrkning af de enge, som for de grågåsen tidligere var den primære føderessource.

Bevaringstiltag

: Man kan hjælpe den grågåsen ved at sikre uforstyrrede overnatningspladser. Desuden kan arten hjælpes ved at forbedre eller genskabe de naturlige fourageringsarealer på græssede strandenge (og dermed også mindste antallet af markskader).

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Stor
Stor Skallesluger
Mergus merganser
Ager-Guldstjerne
Ager-Guldstjerne
Gagea villosa
Grønirisk
Grønirisk
Carduelis chloris
Broget
Broget Vintermåler
Biston strataria
Storkronet
Storkronet Ærenpris
Veronica persica
Stor
Stor Snepryd
Scilla luciliae
Rødbrystet
Rødbrystet Ådselbi...
Oiceoptoma thoracicum
Almindelig
Almindelig Zebraed...
Salticus scenicus
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Stillits
Stillits
Carduelis carduelis
Vindrossel
Vindrossel
Turdus iliacus
Gråand
Gråand
Anas platyrhynchos
Stor
Stor Kobbersneppe
Limosa limosa
Hjejle
Hjejle
Pluvialis apricaria
Brushane
Brushane
Philomachus pugnax
Sortstrubet
Sortstrubet Bynkef...
Saxicola rubicola
Silkehejre
Silkehejre
Egretta garzetta
Tortricodes
Tortricodes altern...
Almindelig
Almindelig Engelsød
Polypodium vulgare
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Isfugl
Isfugl
Alcedo atthis
Hare
Hare
Lepus europaeus
Hedelyng
Hedelyng
Calluna vulgaris
Bjerg-Fyr
Bjerg-Fyr
Pinus mugo
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo