Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang
  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup
  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup

Kendetegn

: Thallusloberne (løvet) er brede og affladede.

Thallus er groft tuet og hængende, mat, grågrønt til gulgrønt og ofte med et blågrønt skær. Det er varierende grenet.

Barken er bølget-grubet. Marven er ofte udhulet af mider.

Frugtlegemerne er ofte sidestillede og forekommer almindeligt.

Klippe-Grenlav vokser på sur sten (granit) ved kysterne.

Den er uden soraler og soredier (finkornede ynglelegemer i afgrænsede områder, soraler)

Klippe-Grenlav
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Bidstrup

Forveksling

: Tue-Grenlav har oprette grene og gror på løvtræsbark; den mangler ligesom Klippegrenlav soraler og soredier.

Børste-Grenlav (R. cuspidata) har smalle thalluslober og kompakt marv.

Andre arter af Grenlav vokser og træ og/eller har soraler og soredier.

Udbredelse

: Ret sjælden, dog almindelig på kystklipper på Nordbornholm og Christiansø.
Klippe-Grenlav - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Klippe-Grenlav baseret på Naturbasens observationer:
Klippe-Grenlav - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Klippe-Grenlav - månedlig fordeling

Biologi

: Følger den sædvanlige lavbiologi.

Laver er for de flestes vedkommende sæksporesvampe, hvis løv indeholder grønalger eller cyanobakterier, der leverer kulhydrat til laven fra deres fotosyntese. Hvor det er cynanobakterier, der kan foretage kvælstoffiksering, kan der også være tale om kvælstofforsyning til laven; dette er især aktuelt i relativ uforurenede områder med beskedent kvælstof-nedfald (heder, klitter, større skove)

Der er tale om en slags symbiose, men grønalgerne/cyanobakterierne får tilsyneladende ikke noget direkte ud af det, og må betragtes som lavens "arbejdsslaver" eller "tvangsarbejdere". De opnår dog nok i mange tilfælde en vis fysisk beskyttelse og kår-stabilitet ved at være indesluttet i lavens svammpevæv.

Langt de fleste laver er som sagt sæksporesvamp (sporerne dannes ved reudktionsdeling i sækformede skrukturer asci (ental ascus)), og de har som disse kønnet forplantning, hvor de kønnede spore dannes i frugtlegemerne, der ofte er skålformede og kaldes ascidier (samlinger af asci, sporesække), men kan også have andre former.

De kønnede sporer er spredningsenheder for laven, som andre svampesporer er. Men når en spore spirer, skal den ret hurtigt finde den rette symbiosepartner. Det fungerer ofte i praksis, men kan alligevel i mange tilfælde et problem for laven. - Derfor har de flest...  Vis mere

Levested

: Sure sten og klipper (granit) ved kysterne,
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Lavflora, Ulrik Søchting, Botanisk Institut 2002 ff. Intet ISBNNR.

Flora i Farver 2 Sporeplanter, M. Skytte Christiansen, Politikens Forlag 1978.

Lavar - En fälthandbok, Roland Moberg og Ingmar Holmåsen, Interpublishing, Stockholm 2008.ISBN 91-86448-25-0.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Solsort
Solsort
Turdus merula
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Skovsneppe
Skovsneppe
Scolopax rusticola
Blå
Blå Kærhøg
Circus cyaneus
Blå
Blå Kærhøg
Circus cyaneus
Sanglærke
Sanglærke
Alauda arvensis
Gråspurv/Skovspurv
Gråspurv/Skovspurv
Passer domesticus/- montanus
Gås
Gås sp.
Husskade
Husskade
Pica pica
Bramgås
Bramgås
Branta leucopsis
Bomlærke
Bomlærke
Emberiza calandra
Ringdue
Ringdue
Columba palumbus
Rams-Løg
Rams-Løg
Allium ursinum
Sanglærke
Sanglærke
Alauda arvensis
Strandskade
Strandskade
Haematopus ostralegus
Rød
Rød Hestehov
Petasites hybridus
Egern
Egern
Sciurus vulgaris
Artiskokgalhveps
Artiskokgalhveps
Andricus foecundatrix
Svamp
Svamp ubest.
Fungi indet.
Krudtslam
Krudtslam
Bispora antennata
Kvækerfinke
Kvækerfinke
Fringilla montifringilla
Musvit
Musvit
Parus major
Svartbag
Svartbag
Larus marinus
Skovskade
Skovskade
Garrulus glandarius
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo
Gråand
Gråand
Anas platyrhynchos