Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Leif Knudsen
    Foto: Leif Knudsen
  • Fotograf: Ena Nielsen-Refs
    Foto: Ena Nielsen-Refs
  • Fotograf: Ena Nielsen-Refs
    Foto: Ena Nielsen-Refs

 Figur

Kendetegn

: Den har bladformet thallus (løv), som ligger ret tæt til substratet, som er bark. Oversiden har ret mørkt olivengrønne og olivenbrune farver, og er ofte pruinøs, d.v.s. med en mere eller mindre skimlet overflade. Løvet danner rosetter på indtil en halv snes cm. i diameter; de kan være sammenflydende. Løvets flige er under 1 cm. brede, korte, afrundede, bølgede med opadbøjede kanter.

Løvets underside er lyst til mørkt brun.

Løvet er hæftet til substratet med hæftetråde, rhiziner, som ofte mangler nær randen, hvorfor fligene bliver ret frie og kan stritte ud.

Soredier og isidier (former for ynglelegemer) mangler.

Frugtlegemer (apohtecier) er almindelige; de er kantede, uregelmæssige og ret store: op til 2 cm. brede; de er næsten siddende og med en tydelig thallusrand og med brunlig skive.

Stor Skållav
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ena Nielsen-Refs

Variation

: En meget variabel art, især frugtlegemerne er meget variable i størrelse, men ofte iøjnefaldende store for en lav fra skållav-gruppen.

Forveksling

: Stor Skållav er en ret karakteristisk art, især når den har frugtlegemer.

Den kendes på det mørkt oliventonede løv i forbindelse med voksesteder (bark af løvtræer: Ask. m.v.), fraværet af soredier og isidier, og på at smålober (små løvflige meget mindre den store løvflige) mangler.

En sjælden forvekslingsmulighed, Olivenbrun Skållav, ligner, men kan kendes på at have mange pseudocyfeller. Pseudocyfeller er dele af løvets bark og algebesætning, som er ekstra tynd, så luftpassagen til løvets indre lettes; de fremtræder som tydeligt anderledes farvede end de øvrige løv, f.eks. som lyse netstrukturer på overfladen.

Udbredelse

: Temmelig almindelig, især på Øerne.
Stor Skållav - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt

Tidsmæssig fordeling

af Stor Skållav baseret på Naturbasens observationer:
Stor Skållav - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Skållav - månedlig fordeling

Biologi

: Den sædvanlige lavbiologi, se f.eks. Klippe-Skållav.

Grønalge-symbiosepartneren er arter fra slægten Trebouxia.

Levested

: På bark af løvtræer, f.eks. af ask.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Lavflora, Ulrik Søchting, Botanisk Institut 2002 ff. Intet ISBNNR.

Flora i Farver 2 Sporeplanter, M. Skytte Christiansen, Politikens Forlag 1978.



Lavar - En fälthandbok, Roland Moberg og Ingmar Holmåsen, Interpublishing, Stockholm 2008.ISBN 91-86448-25-0.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Aurora
Aurora
Anthocharis cardamines
Hvidtjørnsommervikler
Hvidtjørnsommervik...
Archips crataegana
Sorthovedet
Sorthovedet Måge
Larus melanocephalus
Grøn
Grøn Guldbille
Chrysolina herbacea
Fiskeørn
Fiskeørn
Pandion haliaetus
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Blå
Blå Oliebille
Meloe violaceus
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Bostrichus
Bostrichus capucinus
Svamp
Svamp ubest.
Fungi indet.
Sortstrubet
Sortstrubet Bynkef...
Saxicola rubicola
Hare
Hare
Lepus europaeus
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Birkespinder
Birkespinder
Endromis versicolora
Stribet
Stribet Fløjfisk
Callionymus lyra
Svamp
Svamp ubest.
Fungi indet.
Ederfugl
Ederfugl
Somateria mollissima
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Skovhårmyg
Skovhårmyg
Bibio marci
Havesnegl
Havesnegl
Cepaea hortensis
Stor
Stor Gøgeurt
Orchis purpurea
Grågås
Grågås
Anser anser
Vild
Vild Kørvel
Anthriscus sylvestris
Birkefrøtæge
Birkefrøtæge
Kleidocerys resedae
Almindelig
Almindelig Sølvkræ
Lepisma saccharina
Glyphotaelius
Glyphotaelius pell...