Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Henrik Thomsen
    Foto: Henrik Thomsen
  • Fotograf: Robert Oldekamp
    Foto: Robert Oldekamp
  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen

Atlas

: Kejserkåbe overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefang: 54-70 mm. Vores største perlemorsommerfugl. Hunnerne er gennemgående størst. Hannen er orangerød med tydelige duftskælstriber i forvingen. Hunnen mere brunlig med pletter i forvingen.

Undersiden med 3-4 mere eller mindre tydelige perlemorsstriber, hvilket er et sikkert kendetegn fra andre perlemorsommmerfugle.

Kejserkåbe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ken Jensen

Variation

: Nogen variation i størrelse især hos hannen, hvor små former forekommer. Mod slutningen af flyvetiden er hunnerne noget afbleget.

Hun-formen "valesina" har grå grundfarve og udgør i visse bestande 1-10 pct. af hunnerne.

"Valesina" findes især i de sydlige dele af udbredelsesområdet.

Forveksling

: Hannen kan i flugten forveksles med større takvinger og andre perlemorsommerfugle, men kendes på størrelsen. I ro er duftskælstriberne et sikkert kendetegn.

Hunnen kan forveksles med Kirsebærtakvinge. Kejserkåbe kendes fra andre perlemorsommerfugle på bagvingeundersidens striber.

Udbredelse

: Tidligere udbredt i hele landet i løvskove, men er forsvundet fra mange lokaliteter i Jylland, på Fyn og i Nordsjælland. På Midt- og Sydsjælland stedvis talrig. Udbredt og almindelig på Lolland-Falster og Møn.
Kejserkåbe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetid fra juli-august. Flyvetiden starter i gode år allerede i juni og kan fortsætte til september. Normalt maksimum er de sidste to uger af juli.

Kejserkåben kan leve længe og pæne eksemplarer ses ofte i august.

Tidsmæssig fordeling

af Kejserkåbe baseret på Naturbasens observationer:
Kejserkåbe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kejserkåbe - månedlig fordeling

Biologi

: Parringsdans flyvende i luften. Begge køn flyver med høj vingefrekvens ligeud, mens hannen flyver rundt om hunnen og afgiver duftstoffer. Efter parring hænger parret sammen og sætter sig på undersiden af et blad.

Ægget lægges i furer på træstammer eller mellem græs og blade i skovbunden.

Larven klækkes om efteråret og overvintrer uden at tage føde til sig. Efter overvintring lever larven på viol. Forpupning på træstammer og i krat.

Levested

: Arten flyver i løvskove med lysninger. Kreatur- eller hjortehold i skoven begunstiger arten ved, at det nederste løv bliver bortædt, og der kommer mere lys og varme til violer og larver.

I slutningen af flyvetiden ses Kejserkåber ofte langt fra lokaliteterne, og generelt har hannerne en tendens til at flytte sig og kan observeres enkeltvis i haver og byer.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Rødgul
Rødgul Forårsugle
Orthosia cerasi
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Sortmærket
Sortmærket Overvin...
Conistra rubiginosa
Gotisk
Gotisk Forårsugle
Orthosia gothica
Broget
Broget Forårsugle
Orthosia incerta
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Stor
Stor Skallesluger
Mergus merganser
Ager-Guldstjerne
Ager-Guldstjerne
Gagea villosa
Grønirisk
Grønirisk
Carduelis chloris
Broget
Broget Vintermåler
Biston strataria
Storkronet
Storkronet Ærenpris
Veronica persica
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Dompap
Dompap
Pyrrhula pyrrhula
Rød
Rød Glente
Milvus milvus
Jernspurv
Jernspurv
Prunella modularis
Krikand
Krikand
Anas crecca
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Stor
Stor Snepryd
Scilla luciliae
Stormmåge
Stormmåge
Larus canus
Rødbrystet
Rødbrystet Ådselbi...
Oiceoptoma thoracicum
Almindelig
Almindelig Zebraed...
Salticus scenicus
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Stillits
Stillits
Carduelis carduelis
Vindrossel
Vindrossel
Turdus iliacus