Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Tina  Sperling
    Foto: Tina Sperling
  • Fotograf: Tina  Sperling
    Foto: Tina Sperling
  • Fotograf: Dorte og Flemming Sørensen
    Foto: Dorte og Flemming Sørensen

Atlas

: Aspebuk overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Aspebukken er en mellemstor træbuk, der bliver 10-15 mm i kroplængde. Som andre Saperda-arter er den sort i grundfarve, men kroppen, især forbrystet og kroppens underside, er dækket af en tyk filtbehåring, der dog kun findes delvist på dækvingerne som et meget karakteristisk pletmønster bestående af typisk 4-5 runde, ovale eller aflange, grågule eller gullige til gulbrune pletter, og en udbredt marmorering. Antennerne er lange, slanke og elegante, og hvert led er karakteristisk tofarvet, med en grålig indre del og en mørkebrun eller sort ydre del. Hoved og forbryst har karakteristiske grågule eller gullige striber af tæt filtbehåring, og imellem disse kan den sorte grundfarve ses skinne tydeligt igennem. Hele kroppen har også længere, stive grålige til gråbrune hår, især på forbrystet og den forreste del af dækvingerne. Hovedet er ret stort og fladt, og har store, sortbrune øjne og kraftige kæber. Forbrystet er cylindrisk og parallelsidet, og er kun lidt længere end bredt. Forbrystet mangler fuldkommen de sidetorne, mange andre træbukke har. Dækvingerne er aflange og parallelsidede og kun lidt bredere end forbrystet, med det karakteristiske pletmønster nævnt ovenfor og en udbredt gullig marmorering, og ind imellem disse ses den mørke, sortbrune, gråsorte eller sorte grundfarve. De bare dele opviser et groft, nubret punkteringsmø...  Vis mere
Aspebuk
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Tina Sperling

Variation

: Arten varierer ikke meget, men der er en vis variation i farven på filtbehåringen, der er nærmest gul hos nogle eksemplarer, men mere over i det grågule, grålige eller ligefrem gråbrune hos andre. Striberne på hoved og forbryst kan også variere, og er hos nogle eksemplarer meget kraftigt udviklede, men mindre kraftige hos andre. Nogle er fuldkommen sorte af grundfarve, mens andre er mere gråsorte eller mørkebrune.

Forveksling

: Aspebukken kan helt overfladisk minde en smule om sin store slægtning poppelbuk, men alene forskellen i kropsstørrelse umuliggør enhver forveksling mellem de to arter. Den eneste egentlige forvekslingsmulighed er med tidselbuk, men der en række forskelle på dem. Aspebuk er lidt kraftigere bygget end tidselbuk, og hovedets og forbrystets gule striber er normalt betydeligt svagere hos tidselbuk, men dette kan dog variere. Tidselbuk har generelt længere antenner end aspebuk, og især første antenneled er langt og kraftigt hos tidselbuk, hvor det hos hanner når ned til midt på forbrystet, mens det er tydeligt kortere hos aspebuk. Den tydeligste forskel på de to ses dog i tidselbuks filtbehåring på dækvingerne, der ganske vist har lyse marmoreringer ligesom aspebuk, men mangler aspebuks tydelige lyse pletmønster. De to arter har også vidt forskellige habitatpræferencer, da aspebuk er knyttet til træer, og normalt ikke ses på tidsler, nælder eller hjortetrøst, hvor man oftest finder tidselbuk.

Udbredelse

: Aspebuk er udbredt over et enormt geografisk område, og den findes vidt udbredt over hele Europa og meget af Asien helt til Japan og Korea. Den findes også i Nordamerika, hvor den synes at være udbredt primært i den østlige del af kontinentet, men der findes muligvis to underarter i USA, en østlig og en vestlig underart. Mange steder regnes aspebukken for almindelig og lettere skadevoldende, men under særlige omstændigheder, f.eks. i planteskoler eller nyplantede skovområder, kan larvernes gnaverier volde betydelig skade på ungtræer. I Danmark er arten vidt udredt, og den er meldt fra praktisk talt hele landet. Den er formentlig relativt almindelig de steder, hvor der forekommer bevoksninger af dens værtstræer, men den gør generelt ikke meget væsen af sig, og det er faktisk ikke særlig almindeligt, man støder på den, med mindre man direkte afsøger aspetræer efter den. Dette gøres hurtigst og mest effektivt med bankeskærm. Derfor kan den være overset mange steder. Den danske rødliste betegner arten som ikke truet, og vurderer, at dens bestandsudvikling har været stabil, og ikke synes at vise tegn på tilbagegang eller trusler.
Aspebuk - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Aspebukken har sin hovedflyvetid i juni måned, men den kan ses allerede fra sidste halvdel af maj til ind i juli. Meget sene eksemplarer, typisk hunner, ses af og til i slutningen af juli eller endda begyndelsen af august.

Tidsmæssig fordeling

af Aspebuk baseret på Naturbasens observationer:
Aspebuk - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Aspebuk - månedlig fordeling

Biologi

: Aspebukken er et forsommerdyr, der hyppigst ses i juni måned. De voksne dyr findes typisk på grene, blade og stammer af løvtræer. Aspebukken er som navnet antyder, primært tæt knyttet til bevoksninger af bævreasp (Populus tremula), men den går også i en række andre poppelarter, f.eks. sølvpoppel (Populus alba), landevejspoppel (P. canadensis), sortpoppel (P. nigra) eller kinesisk poppel (P. simonii). Den går dog også af og til på andre typer løvtræer, f.eks. eg, ask eller pil, men dette er ualmindeligt herhjemme, men i visse andre lande, f.eks. i dele af Sibirien, synes arten fortrinsvis at gå på piletræer. Arten er primært dagaktiv, og de voksne dyr gnaver af tynd bark eller gnaver mindre huller i bladene med grove, uregelmæssige kanter. Undersøgelser fra andre lande har vist, at hannerne kommer frem lidt tidligere end hunnerne, og at bestanden derfor består af en overvægt af hanner først i flyvetiden, mens der er en overvægt af hunner senere i flyvetiden. Hunner synes tilmed at leve længere end hanner, og den gennemsnitlige levetid efter fremkomsten er for hunnernes vedkommende 10-25 dage, mens den kun er 5-14 dage for hannernes vedkommende. Tilsvarende undersøgelser er dog ikke lavet på danske bestande, men til gengæld menes aspebukken at være mest almindelig i ulige år i Danmark og mindre almindelig i lige år.

Der går ik...  Vis mere

Levested

: Aspebukken er knyttet til løvskove med bevoksninger af bævreasp eller andre popler, og den synes at foretrække lidt mere lysåben skov, men den trives også på åbent land, enge, overdrev, parker og alleer, når bare der findes passende værtstræer, den kan leve på.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Allen, A.A. (1979): Saperda populnea (L.) (Col., Cerambycidae) bred from ash. Entomologists Monthly Magazine 115: 75

Bense, U. (1995): Longhorn beetles: illustrated key to the Cerambycidae and Vesperidae of Europe. Weikersheim, Germany; Margraf Verlag.

Eken, C., Tozlu, G., Dane, E., oruh, S. & Demirci, E. (2006): Pathogenicity of Beauveria bassiana (Deuteromycotina: Hypomycetes) to larvae of the small poplar longhorn beetle, Saperda populnea (Coleoptera: Cerambycidae). Mycopathologia, 162: 69-71.

Hansen, G. (1978): Tømmemænd og blomsterbørn - en bog om træbukke. Skarv.

Hansen, M. (1996): Katalog over Danmarks biller. Entomologiske Meddelelser 64: 1-231.

Hansen, V. (1964): Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-506.

Jodal, I. (1974): Observations on the mode of life of the imago of Saperda populnea, Cerambycidae. Topola 18: 113-119.

Koch, K. (1991): Die Käfer Mitteleuropas. Ökologie. Volume 2. Krefeld, Goecke & Evers.

Lyneborg, L. (1976): Biller i farver. Politikens Forlag.

Pulkkinen, M. & Yang, Z.Q. (1984): The parasitoids and predators of Saperda populnea (Linnpus) (Coleoptera, Cerambycidae) in Finland. Ann. Entomologici Fennici 50: 7-12

Schnaiderowa, J. (1968): Reasons for the outbreak of Saperda carcha...  Vis mere

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Natugle
Natugle
Strix aluco
Blågrå
Blågrå Skørhat
Russula parazurea
Sommer-Slørhat
Sommer-Slørhat
Cortinarius vernus
Poppel-Læderskive
Poppel-Læderskive
Sclerenceolia fascicularis
Kaspisk
Kaspisk Måge
Larus cachinnans
Metopius
Metopius sp.
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Toplettet
Toplettet Spejlløber
Notiophilus biguttatus
Hættemåge
Hættemåge
Chroicocephalus ridibundus
Rødplettet
Rødplettet Blåfugl
Aricia agestis
Enggræshoppe
Enggræshoppe
Pseudochorthippus parallelus
Almindelig
Almindelig Bjørnee...
Trochosa terricola
Græsbladet
Græsbladet Fladstj...
Stellaria graminea
Almindelig
Almindelig Gedehams
Vespula vulgaris
Frugttræ-Barkmåler
Frugttræ-Barkmåler
Peribatodes rhomboidaria
Havehumle
Havehumle
Bombus hortorum
Agurkeedderkop
Agurkeedderkop sp.
Araniella sp.
Graphopsocus
Graphopsocus cruci...
Dicyrtomina
Dicyrtomina ornata
Forårsmejer
Forårsmejer
Rilaena triangularis
Håret
Håret Engtæge
Lygus rugulipennis
Nitschkia
Nitschkia grevillei
Elachiptera
Elachiptera cornuta
Ectopsocus
Ectopsocus petersi
Splanchnonema
Splanchnonema pupula
Vejrandøje
Vejrandøje
Lasiommata megera