Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jakob Nielsen
    Foto: Jakob Nielsen
  • Fotograf: Pernille Fjeldgaard
    Foto: Pernille Fjeldgaard
  • Fotograf: Pernille Fjeldgaard
    Foto: Pernille Fjeldgaard

Atlas

: Kejserrovbille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 17-22 mm. Et aldeles prægtigt dyr. Som udgangspunkt er den sort, men den får ikke for lidt med tillægsfarver. Antenner og ben er jævnt rødgule. Dækvingerne er klart teglrøde og kun en smule bredere end pronotum. Fortil på hvert bagkropsled har den en gullig behåring, som dog kan være skjult af det forrige led, og derfor kun er synligt ude i kanterne. Også panden, tindingerne, halsen samt pronotums for- og bagkant er gyldent behårede.
Kejserrovbille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Pernille Fjeldgaard

Variation

: De gyldne pletters udstrækning kan variere.

Forveksling

: Forveksling så længe det handler om fotos kan i princippet ske med samtlige af de store, rødvingede guldpletrovbiller og kejserrovbiller. Sortkindet kejserrovbille mangler gyldne tindinger, og antennerne er mørke mod spidsen. Lille kejserrovbille er mindre og kendes altid på gyldent scutellum, ligesom antennerne er mørkebrune med lysere basis og spids, og pronotum smallere end hovedet og endvidere tilsmalnet bagudtil. Almindelig guldpletrovbille har kantede baghjørner på hovedet og helt sort hoved og pronotum.

Udbredelse

: Kejserrovbille kan formentlig findes i alle egne af landet, men den er generelt meget sjælden og fåtallig på levestederne. Da den flyver udmærket, har den formentlig potentiale til at kolonisere nye levesteder, og den er da også truffet på adskillige nye lokaliteter i de senere år, bl.a. omkring Lille Vildmose, på Djursland samt i Søhøjlandet. I rovbille-bindet i Danmarks Fauna angives den udelukkende fra øerne, så der må virkelig være tale om en forskydning i udbredelsesområdet.
Kejserrovbille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den voksne bille ses fra april til august.

Tidsmæssig fordeling

af Kejserrovbille baseret på Naturbasens observationer:
Kejserrovbille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kejserrovbille - månedlig fordeling

Biologi

: Kejserrovbillen jager fluer og andre små insekter. Æglægning finder sted i løbet af efteråret. Det er uvist, hvor og hvordan larven lever. Larven forpupper sig formentlig sidst på efteråret, inden forvandling finder sted i løbet af foråret.

Levested

: Kejserrovbille er en god indikator for naturkvalitet. Den findes på heder og overdrev med større partier af meget sparsom vegetation. Den kan findes i nærheden af ådsel eller gødning, ligesom den er truffet under tang. Selv om den sagtens kan være aktiv om dagen, foregår hovedparten af aktiviteten om natten, og den bedste måde at finde den på er selvsagt ved faldfælder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, V, 1952: Danmarks Fauna 58, Rovbiller 2. del.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Aglais io
Hjejle
Hjejle
Pluvialis apricaria
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Aglais io
Sort
Sort Oliebille
Meloe proscarabaeus
Skovrandøje
Skovrandøje
Pararge aegeria
Coeliodes
Coeliodes rana
Sump-Torngræshoppe
Sump-Torngræshoppe
Tetrix subulata
Hvid
Hvid Vipstjert
Motacilla alba
Rødben
Rødben
Tringa totanus
Lille
Lille Kålsommerfugl
Pieris rapae
Brushane
Brushane
Philomachus pugnax
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Aglais io
Skovrandøje
Skovrandøje
Pararge aegeria
Bramgås
Bramgås
Branta leucopsis
Skovrandøje
Skovrandøje
Pararge aegeria
Bjergand
Bjergand
Aythya marila
Fiskehejre
Fiskehejre
Ardea cinerea
Toppet
Toppet Skallesluger
Mergus serrator
Hvid
Hvid Vipstjert
Motacilla alba
Hvidklire
Hvidklire
Tringa nebularia
Stor
Stor Præstekrave
Charadrius hiaticula
Klyde
Klyde
Recurvirostra avosetta
Hasselurt
Hasselurt
Asarum europaeum
Hjejle
Hjejle
Pluvialis apricaria