Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Jessica Carter
    Foto: Jessica Carter
  • Fotograf: David  Klindt
    Foto: David Klindt

Atlas

: Rød Sirsmælder overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 11-14 mm. En ret smal og rød smælder. Følehornene er helt sorte og betydeligt længere end hoved og pronotum tilsammen. Hos hunnen er følehornene tydeligt savtakkede, hos hannen tydeligt kamdannede. Hovedet er sort, pronotum og dækvingerne er røde. Lår, skinneben og 1.-3. fodled er sorte eller sortbrune. De yderste fodled lysere.
Rød Sirsmælder
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jens Søgaard Hansen

Variation

: Pronotum er undertiden mørkere bagtil. Hunnen er lidt bredere end hannen.

Forveksling

: Denticollis linearis (Almindelig sirsmælder) er den eneste oplagte forvekslingsmulighed. Denne adskilles dog let ved ikke at have kamdannede eller tydeligt savtakkede følehorn, hverken hos hunnen eller hannen. I øvrigt er benene lysere med kun mørkere lår. Dækvingerne er brungule eller i varierende grad sorte. Endelig er linearis normalt lysere fortil på hovedet og har lyse spidser på de inderste følehornsled. En svag forvekslingsmulighed kunne være den fra Danmark formentligt forsvundne art, Anostirus purpureus, som har samme røde farve og størrelse, og hannen har ligeledes kamformede følehorn.

Udbredelse

: Arten er sjælden i Danmark og er kun kendt fra Østjylland, Sønderjylland, Fyn og Sydsjælland. I de senere år har der været flere nye fund i Østjylland.
Rød Sirsmælder - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Især fra slutningen af maj til sidst i juni

Tidsmæssig fordeling

af Rød Sirsmælder baseret på Naturbasens observationer:
Rød Sirsmælder - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rød Sirsmælder - månedlig fordeling

Biologi

: Arten er knyttet til løvtræer, hvor larven lever i dødt ved i stubbe og stammer, f.eks. under bark af stammer som ligger på jorden. Den findes i skove på fugtig bund, hvor bøg, ask og el er blandt de foretrukne værtstræer. Larven ernærer sig overvejende af andre insektlarver. Forpupningen finder sted sidst om foråret og i forsommeren. Imago ses ofte i den lave vegetation i nærheden af værtstræet eller på blomster af f.eks hvidtjørn og skærmplanter.

Levested

: Fugtige og let skyggede skove med rigeligt dødt ved, f.eks. i ådale eller sø- og fjordområder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, Victor, 1966. Danmarks Fauna 74 Biller XXIII. Smældere og pragtbiller. G. E. C. Gads forlag, København.

Martin, Ole (1989): Smældere (Coleoptera, Elateridae) fra gammel løvskov i Danmark. Entomologiske Meddelelser, Bind 57, Hefte 1-2

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Almindelig
Almindelig Sumpsvi...
Helophilus pendulus
Skovrandøje
Skovrandøje
Pararge aegeria
Aurora
Aurora
Anthocharis cardamines
Agerhumle
Agerhumle
Bombus pascuorum
Droneflue
Droneflue
Eristalis tenax
Havesvirreflue
Havesvirreflue sp.
Syrphus sp.
Bølgebåndet
Bølgebåndet Marksv...
Eupeodes nitens
Almindelig
Almindelig Græssvi...
Melanostoma mellinum
Gotisk
Gotisk Forårsugle
Orthosia gothica
Purpurbrun
Purpurbrun Månemåler
Selenia tetralunaria
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Insekt
Insekt ubest.
Insecta indet.
Insekt
Insekt ubest.
Insecta indet.
Japan-
Japan- x Kæmpe-Pil...
Fallopia x bohemica
Hare
Hare
Lepus europaeus
Lille
Lille Lappedykker
Tachybaptus ruficollis
Vibe
Vibe
Vanellus vanellus
Gærdesanger
Gærdesanger
Sylvia curruca
Vandrikse
Vandrikse
Rallus aquaticus
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Toppet
Toppet Lappedykker
Podiceps cristatus
Rørhøg
Rørhøg
Circus aeruginosus
Grågås
Grågås
Anser anser
Krikand
Krikand
Anas crecca
Dobbeltbekkasin
Dobbeltbekkasin
Gallinago gallinago
Bramgås
Bramgås
Branta leucopsis