Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen
  • Fotograf: Martin Liebermann
    Foto: Martin Liebermann
  • Fotograf: Mads Meilandt Sørensen
    Foto: Mads Meilandt Sørensen

Atlas

: Bævreasp overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Et træ, som bliver indtil 20 meter højt, men i reglen er lavere; det er meget tilbøjelig til at danne rodskud, og bevoksningerne har derfor ofte karakter af små krat.

Unge træer har glat, gulbrun bark; hos ældre træer bliver barken i alt fald forneden gråsort og sprukken.

Bladene er næste kredsrunde og groft bugtet-tandede; deres stilk er lang og stærkt sammentrykt fra siden, hvilket gør, at bladene sættes i bevægelse ved selv svage vindpust og frembringer en blød, klingende-raslende lyd.

På unge rodskud har bladene en ret anderledes form, idet de er aflangt hjerteformede med fint tandet rand.

Raklerne kommer frem før bladene og er lådne af alange hår på de dybt fligede rakleskæl. Både støvknapper og støvfang er røde, så han- og hunrakler ser omtrent ens ud..

Bævreasp
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Charlotte Svensson og Ole Donald Mortensen

Forveksling

: Hybrid-Asp Populus x wettsteinii, som er hurtigtvoksende og meget variabel. Hybridasp er en krydsning mellem bævreasp (Populus tremula) og den amerikanske Populus tremuloides. Den kan kendes på, at bladene har en mere udpræget spids og er mere hjerteformet-aflange end Bævre-Asps blade.. Den anvendes, og især har været anvendt, som hurtigtvoksende læplantningstræ, ammetræ m.v. www.fugleognatur.dk/artintro...

Udbredelse

: Vores eneste hjemmehørende træ fra poppelslægten. Almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Bævreasp - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer marts-april og har løvspring kort efter blomstringen.

Tidsmæssig fordeling

af Bævreasp baseret på Naturbasens observationer:
Bævreasp - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bævreasp - månedlig fordeling

Biologi

: Et enbo træ (særskilte han- og hunblomsterstande på samme plante) med vindbestøvning af blomsterne.

Etymologi:

Slægtsnavnet Populus er det gamle latinske navn for poppel.

Tremula er latin for "sitrende", "skælvende" sigtende til træets let bevægelige løv.

Den var et af de første træer i Danmark efter sidste istid, hvor den indvandrede sammen med Dun-Birk.

Levested

: Et lystræ, der ofte er pionervækst, og især findes på mager bund. Den klarer sig fint selv med hård græsning, da den har er meget tilbøjelig til at danne nye rodskud.

Bævre-Asp forsvinder ret hurtigt, når et område overgår til mere sluttet skov.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Aglais io
Bløddyr
Bløddyr ubest.
Mollusca indet.
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Mompha
Mompha epilobiella
Vibe
Vibe
Vanellus vanellus
Humleflue
Humleflue ubest.
Bombyliidae indet.
Spathius
Spathius exarator
Benvedmåler
Benvedmåler
Ligdia adustata
Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Philodromus
Philodromus collinus
Hecabolus
Hecabolus sulcatus
Hvidbrystet
Hvidbrystet Jordbi
Andrena vaga
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Hvidplettet
Hvidplettet Voksed...
Steatoda albomaculata
Cladius
Cladius pectinicor...
Stor
Stor Humleflue
Bombylius major
Desmerurt
Desmerurt
Adoxa moschatellina
Almindelig
Almindelig Marksvi...
Eupeodes corollae
Det
Det Hvide C
Polygonia c-album
Aurora
Aurora
Anthocharis cardamines
Stor
Stor Humleflue
Bombylius major
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Tornirisk
Tornirisk
Carduelis cannabina
Klit-Stedmoderblomst
Klit-Stedmoderblomst
Viola tricolor ssp. curtisii
Fugl
Fugl ubest.
Aves indet.
Nikkende
Nikkende Kobjælde
Anemone pratensis